11 Jun

N-N-N-Northside!

Skrevet af Lukas Kategori: Blogge
N-N-N-Northside!

Sikke et spændende år vi har haft. Festivalgate, nogen der husker den? Nej, det er der ikke. Roskilde, Nibe, Jelling og Smukfest boycottede Skandinavian, da de lancerede Northsides fynske ven, Tinderbox i Odense. Vi kan ikke huske den. Vi glemte det, da Tinderbox fyrede omvendte earlybird-billetter af, hvor man kunne spare over 300kr på at købe sin billet for sent. Men ved I hvad? Det kan vi heller ikke huske.

Jeg vil gå så vidt som at sige, at vi heller ikke kan huske, da Northsides absolutte hovednavn Sam Smith aflyste. Vi kan lige knapt huske, og grine lidt af, at Dizzy Mizz Lizzy erstatter ham, men det er vidst det. Vi ville alligevel kun have hørt “Latch”, og i morgen starter årets mest aarhusianske weekend i Aarhus. Northside Festival 2015 går i gang lige om lidt, og vi er klar!

Det er meget sigende, at ud af i alt fem must-sees, så spiller tre af dem på festivalens mindste scene. Det bliver ikke så meget et festivalår proppet med unikke musikalske oplevelser, som det bliver et festivalår med musik, vi alligevel ville have oplevet på den ene eller anden måde. Men nu samles det praktisk på en festival, hvor bandsene, langt hen ad vejen, ikke spiller oven i hinanden. Og det gør de så i vores baghave.

Årets drengedrøm: Incubus
Det her band er dog alligevel en undtagelse til reglen. På Glamsbjerg Bibliotek, hvor rigtig meget af min musikalske uddannelse stammer fra, hentede jeg engang Incubus’ “Make Yourself” og “S.C.I.E.N.C.E.” med hjem. Og så hørte jeg begge to i sammenlagt hundrede år. Jeg hentede også både meget bedre og meget værre plader med hjem fra Glamsbjerg Bibliotek. Portishead, fx. Og The Storm. Jeg går ud fra, at I selv kan regne ud, hvad der er hvad. Men alt andet lige, var det et ret stort step-up fra Christian Brøns, som 11-årige Lukas var helt vild med.

Nå, men 14-årig Lukas faldt altså pladask for Incubus. Så det er en drengedrøm at få lov at høre “Drive”, og alle de andre, når de endelig kommer på besøg i Aarhus.

(sidenote: Danske Ruhan Daisy, som vist allerede var gået i opløsning, før jeg lærte dem at kende, lyder fuldstændig ligesom Incubus. Jeg vil gerne vedhæfte et link, men jeg synes, det er langt sjovere, at de af jer som gider, skal lede efter det på MySpace)

Årets RY X: Jack Garratt
Det er ene og alene baseret på Jack Garratts kun fire numre lange EP “Remnants”, at jeg anbefaler hans koncert på Northside. For en EP er det selvfølgelig en helt naturlig længde. Men med kun fire numre skal man virkelig repeate sig igennem meget af året, mens man glæder sig til hans koncert, for alt i alt er fire 4 numre ikke ret lang tid. Det var præcis det samme vi gjorde med RY X’s EP “Berlin”, som udkom i 2013 op til en fantastisk koncert på Northside Festival 2014. Hvis I ikke har nået at høre Jack Garratts “Remnants”, så er det nu I skal komme i gang. Jeg tror, vi har en meget intim oplevelse i vente på Rød Scene.

Festen: Years & Years
Forhåbentlig bliver det årets festlige indslag. Det er i hvert fald med den indstilling, at jeg har tænkt mig at møde op til koncerten. Det ville komme meget bag på mig, hvis koncerten bliver middelmådig. Jeg kan kun se det gå helt op, eller helt ned. Forhåbentlig op. Jeg håber op. Årh, hvor jeg håber op! For hvis det bliver op, så kan I tage Sam Smith langt fanden i vold. For så god er den Sam Smith-plade bare ikke. Og så god er Years & Years-numrene virkelig. Virkelig, virkelig. “King” er lidt træls. Lidt ligesom Disclosures “White Noise”. Men “Real” er genial, og den kan du høre her sammen med “Romeo”.

Albummet: Gus Gus
Hvert eneste år har Northside formået at booke et band, som jeg har hørt hele året op til, men ikke i min vildeste fantasi havde forventet, eller overhovedet overvejet, at høre live. Sidste år var det Bombay Bicycle Club, året før Imagine Dragons, og i år er det islandske Gus Gus. Jeg er slået bagover af, at festivalen har landet det band, helt uden jeg bad dem om det. “Mexico” er den absolut bedste plade, jeg har hørt siden sidste års Northside, og hvis koncerten bliver bare halvt så god som pladen, så har vi en rigtig god koncert i vente.

Must-see: Ben Howard
Det er ikke fordi “I Forget Where We Were”, som storbritanniens sødeste lille mand Ben, ja vi er er på fornavn, udgav i 2014, er en ekseptionel plade. Det er Ben, der er en ekseptionel mand. Det er der endeløst mange endeløst overbevisende liveoptagelser af på interwebs. Men “End of the Affair” fra “Later… with Jools Holland” er den absolut bedste. Uden sammenligning. Sådan åben-mund-og-polypper-god. Og mens jeg sidder og skriver dette, kommer jeg til at falde i staver over videoen igen. Som jeg har gjort så mange gange før. Og jeg tror, jeg vil lade videoen tale for sig selv. Ben Howard er årets absolutte must-see. Du kan se her hvorfor.

Så har Skandinavian og Jelling Festival haft en konflik? Jeg er pisse ligeglad. Men hold nu kæft, hvor er det sjovt, at Dizzy Mizz Lizzy erstatter Sam Smith. Det er så sjovt, at jeg slet ikke ved hvad jeg skal sige. Ikke fordi, der er noget galt med Dizzy – men den erstatning rammer vist ikke heeeeelt samme målgruppe, som Sam Smith var tiltænkt. Sådan slet ikke. Det er helt fjollet. Som at erstatte Block Party med Loveshop. Ahem.

Hvorom alting er, så glæder vi os utrolig meget til at komme afsted – og til at se jer til (som minimum) fem rigtig gode koncerter. Kolde øl og godt vejr, vi ses om lidt.

HVAD SYNES DU? SKRIV EN KOMMENTAR.