28 Jan

Vi er her stadig..

Skrevet af Mia og Lukas Kategori: Blogge
Vi er her stadig..

.. vi er bare lidt stille for tiden.

Ikke fordi vi ikke gider mere. Bare fordi vi har travlt med andre ting. Vi er f.eks. flyttet i ny lejlighed. Tre gange så meget plads som før, og en grøn 90’er-plante i hjørnet. Det er skidegodt. I skulle tage at kigge forbi en dag.

Sådan en flytning fylder godt i kalenderen. Det samme gør arbejde. Og speciale-skrivning. De gyldne blog-tider, hvor vi begge var studerende og havde myriader af fritid er for længst slut. Så for nu har vi skruet lidt ned for blusset.

På lørdag tager vi i byen og hører Blaue Blume og The Attic Sleepers på Atlas. Det glæder vi os til. Måske I også er der? Det kunne være hyggeligt.

Wonders har alle dage været et hjertebarn. Men nogle gange skal mor og far have fri, og det har vi taget nu. Måske kommer der et indlæg i morgen. Måske først om en måned. Vi ved det ikke, og vi tænker ikke så meget over det. Vi skriver, når vi har lyst – og hvis I stadig har lyst til at læse med til den tid, så ville det være skønt.

HVAD SYNES DU? SKRIV EN KOMMENTAR.