21 Sep

Oppenheimer 2014

Skrevet af Mia Kategori: Blogge
Oppenheimer 2014

Det er dagen derpå på dagen derpå. I fredags var vi til Oppenheimer på Radar, og det var – uden tvivl – en succes. God musik, dygtige afviklere og masser af glade mennesker, der brugte deres fredag aften sammen med os.

Aftenen startede med Heimatt, der som forudsagt blev den perfekte åbner. Som den første festivals-fadøl, der langsomt varmer dine kinder op og får dig i godt humør, gik de på scenen med et smil og fik gjort kål på den værste generthed blandt publikum, der langsomt – men sikkert – begyndte at rokke med til de folkede toner.

01

Fredagens koncert var uden violinist, og selvom det bestemt har sin charme på mange af numrene, var det faktisk dejligt at høre en koncert uden. Det var som om, at der blev mere plads til resten af musikken, og nogle af numrene fik lov til at blive lidt mere rockede end normalt. Det kunne jeg godt lide. Særligt “No Wonder” og et cover af Kavinskys “Nightcall” gjorde indtryk. Desuden spillede de et helt nyt nummer, som jeg desværre ikke kan huske titlen på, men som vil være at finde på det kommende debutalbum, og det var virkelig, virkelig godt. Utrolig ørehængende og radiohit med stort R. Det skal I glæde jer til at høre!

Herefter var det Fjers tur. Hun fremførte sin EP “Beautiful Home” fra start til slut, og det var en vellykket oplevelse. Det var intimt og stille, og selvom ikke alle fremmødte var med på at lytte i stilhed, sænkede der sig en opmærksom ro over Radar. Hun har en flot, flot vokal – også live – som gør sig særligt godt i samspil med backing-vokaler, og som aftenens eneste kvinde skilte hun sig smukt ud fra mængden.

09

Da Sonja Hald skulle på scenen, var salen på det nærmeste fyldt. Publikums-promillen var steget med et par procenter, og stemningen var usandsynligt god. Det var tydeligt at mærke, at en del af publikum var kommet for at høre netop denne koncert, og folk stod helt oppe ved scenen – nogle sågar iført Sonja Hald-huer.

03

Ligesom de sidste gange vi har set dem, leverede Hald-flokken en gennemført koncert. “Du ka’ dø af det der” åbnede ballet, og publikum var med fra starten – og helt til slut. Uanset om man kan lide musikken eller ej, må man tage hatten af for, at Sonja Hald har fundet en niche i det danske vækstlag, som er uudnyttet på nuværende tidspunkt – og de forstår at spille deres kort på den helt rigtige måde. De leverer gode melodier og finurlige tekster, og publikum kvitterer med umiddelbar begejstring. Og det er fuldt fortjent.

Omkring klokken 23 var det tid til – for mit vedkommende – aftenens højdepunkt. Mílford havde taget turen fra København, og efter at have lyttet til debutalbummet “Smithereens” på repeat var mine forventninger tårnhøje.

05

Heldigvis blev de indfriet til fulde – på trods af indledende tekniske vanskeligheder med en guitarforstærker, og en skidesur lydmand, som ikke gad hjælpe de stakkels fyre på scenen.

Det var en smuk, smuk koncert. Forsanger Johan Nørregaard har en ganske unik stemme, som både kan være helt stille og skrøbelig, men også voldsom og højtråbende – og kombinationen af de to gjorde sig fantastisk på scenen. “Skin and Bones” er et af de fineste numre, jeg længe har hørt, og at høre det live var en musikalsk mavepuster fyldt med følelser. Det var fint og hjerteknusende. Lige som det skulle være.

Som afslutning på koncerten spillede drengene et nyt nummer, som også fungerede til UG. De har i den grad fat i den lange ende med deres musik, og jeg glæder mig sådan til at se dem igen snart.

Efter Mílford var det tid til aftenens surprise act – der (trods navnet) ikke var tænkt som en overraskelse, men derimod som et vel-booket trækplaster, der blot blev offentliggjort senere end de andre navne.

Og trækplaster, det var de – for da Rangleklods gik på scenen ved midnatstid, var der godt fyldt i lokalet. Jeg havde dog ikke en oplevelse af, at det var væltet ind med folk, som kun var kommet for at høre Rangleklods. Jovist, der har der sikkert været en flok – men overordnet set, var der mange af de samme mennesker, som havde været der hele dagen. Og det må siges at være en succes. Stemningen var høj, og mens Rangeklods leverede sine velkendte, sveddryppende numre, festede publikum med.

Generelt var der mange mennesker i løbet af hele aftenen – med højdepunkter til Sonja Hald og Rangleklods. Sidste år var der ikke så mange mennesker i løbet af dagen, men fuld knald på til Ukendt Kunstner, som lukkede ballet – og i sammenligning hermed, må dette år siges at være en klar forbedring. Så props til Oppenheimer-folkene, der har sammensat et alsidigt program, der har kunne lokke mennesker til hele dagen.

Årets Oppenheimer var – i mine øjne – en klar succes. Alle koncerterne var gode – og hver koncert bragte noget særligt med sig, hvilket gav en god dynamik i aftenen. Derudover var der fantastisk god stemning bag scenen, hvor alle snakkede med alle og gav en hånd med, når det var nødvendigt. Det oplevede vi ikke på samme måde sidste år, og det gav en dejlig ro blandt de optrædende, og gjorde det til en endnu hyggeligere aften.

Så tak til Oppenheimer. Tak til bands og publikum. Vi havde en dejlig aften, og vi håber, vi ses igen næste år!

En kommentar on “ Oppenheimer 2014 ”

  1. Sonja Hald 09/22/2014 at 08:23

    Tak for en dejlig aften Mia!

    Kæmpe kys, Sonja Hald

HVAD SYNES DU? SKRIV EN KOMMENTAR.