02 Jul

Orange Feeling

Skrevet af Lukas Kategori: Blogge
Orange Feeling

For et par måneder siden var jeg til Spot Festival. Her så jeg to eminente optrædener i Musikhusets Lille Sal fra henholdsvis Blaue Blume og Karl William. Derfor så jeg umådeligt meget frem til at opleve dem begge to igen på Roskilde Festivals nye scene Rising. Men efter at have oplevet Blaue Blume gøre deres bedste for at få noget spiseligt ud af den kubiske katastrofe, har jeg givet op.

Det er altid en drøm at opleve Blaue Blume. Jonas Schmidts stemme alene er en verden for sig, og i konstellation med gruppens øvrige tre medlemmer, for hvem det efterhånden må være en smule trættende at Jonas altid bliver fremhævet som han gør, laver de auditive tryllerier. Og jeg er sikker på, at Karl William også var en oplevelse. Men det blev uden mig. Ikke fordi det behøver være enten eller, men jeg vil hellere opleve ham en anden dag, hvor jeg ikke behøver at skulle have den store umusikalske klods af en scene om benet.

Men, men, men. Roskilde Festival er jo meget mere end Rising. Det er nachos og hvidvin, varme øl i hånden og solskin i vinden, solcreme på næsen og græs på tøjet, mobile tyngdekraftudfordrende anlæg, som kører fra lejr til lejr med det ene hiphop-hit efter det andet, for slet ikke at snakke om Apollo Countdowns massive basshøjtalere og Skatescenens massive menneskemasser, som hver især buldrer til rave, som et vikingehorn, der kalder til kamp. Og vandpistoler, selvfølgelig.

Sidstnævnte havde jeg et run-in med i går. To drenge løb rundt og skød til måls efter hinanden foran Orange Scene. Jeg skulle forbi, så jeg gjorde alt hvad der stod i min magt for ikke at ende i skudlinjen mellem de to. En umulig opgave. Så pludselig står jeg mellem de to, den ene med sænket, og den anden med hævet pistol. Så sænker den sidste også pistolen, og uden så meget som antydningen af et smil på læben siger han “Bare rolig – du er på mit hold”.

For mig er ordene essensen af Roskilde Festival fra jeg tager afsæt ind i toget i Aarhus, til at jeg en uges tid senere sætter fødderne på perronen igen. Når tyndarmede piger og drenge kæmper med at få deres alt for store baggage op på hylderne over sæderne i toget, så kommer der straks en stærk baryler og sætter taskerne på plads, og siger “Bare rolig – du er på mit hold”. Og når Nonsens spiller rave på Skatescenen, og en solskoldet knægt i bar mave falder lige så lang han er, så står der med det samme en lige så solskoldet knægt i bar mave og rækker ham en hånd med ordene “Bare rolig – du er på mit hold”. Og når en sortklædt langskægget mand tager alt for fuld i frontpit for at høre Slipknot, og kaster op udover det hele, og skal bæres ud igen, er det af orangeklædte vagter, som siger “Bare rolig – du er på mit hold”.

Egentlig er udtrykket blot en lille guldklump i den kæmpe store litterære guldmine af sætninger, som gemmer sig på pladsen. Men for mig var det årets første nære møde med Orange Feeling. Men ikke dagens sidste.

Ved Skatescenen stødte jeg tilfældigvis ind i en meget glad pige, der hedder Line. Hun var, og er, medmindre der et sket et eller andet meget drastisk inden for de sidste 24 timer, kærester med min gamle barndomsven Rasmus Mygind Korsby, som sammen med resten af holdet i Nonsens kaldte til samling på ramperne. Og til Mont Oliver mødte jeg en knægt fra Thy, som kendte alle de gode, som jeg også kender deroppe fra – Mont Oliver inklusiv, så vidt jeg kunne forstå. Han drak lidt af min hvidvin, og jeg drak lidt af hans øl. Det var i høj grad også Orange Feeling.

Udover Tidlige Armbånd, et band det ikke kan betale sig for nogen, at jeg går nærmere ind i min oplevelse af, så har festivalen udelukkende budt på musikaliteter af høj kaliber. Mandagen bød på Brynjolfur og Blaue Blume, og tirsdagen bød på Samaris, Unkwon, DNKL, Nonsens, Say Lou Lou og Mont Oliver. Men I bliver nødt til at vente med at høre om hvordan det hele var. For i opvarmningsdagene har pressecenteret kun åbent mens musikken spiller .. En kende fjollet.

Hvis alt spiller står den på Bloody Beach og Snavs fra nu af, og mere til. Og indtil da, kan I få de her billeder af kigge på, mens I er ved at gå ud af jeres gode skind af spænding over, hvad jeg mon har at skrive om musikken.

Mandag
ros-01
ros-02
ros-03
ros-04
ros-07
ros-08

Tirsdag
ros-05
ros-06
ros-01
ros-02
ros-03

ros-05
ros-06
ros-07

ros-09
ros-10
ros-11

ros-13
ros-14
ros-15
ros-16
ros-17
ros-18
ros-19

HVAD SYNES DU? SKRIV EN KOMMENTAR.