01 Jul

De sørgelige rester

Skrevet af Lukas Kategori: Blogge
De sørgelige rester

Walk of shame, dagen derpå og de sørgelige rester. Der er masser af udtryk på Roskilde Festival for alt det rod en enkelt nats fest på en mark lidt uden for Roskilde-by kan lave. Men det er ikke de sørgelige rester, jeg vil skrive om. Når alt kommer til alt, synes jeg faktisk ikke, at de sørgelige rester fra natten før, er så sørgelige endda. For hver halvspist pizza, og hvert par mudderindsmurte underbukser, og hver knækket campingstol, er der en historie. Og eftersom vi er på Roskilde kan vi godt regne med, at historien er god.

Walk of shame er lidt det samme. Det kan godt være, det er sjovt at spotte trætte drenge og piger i udfasede dyrekostumer komme hjem fra alt andet end deres egne lejre. Men det nærmer sig ikke sejren ved at vende tilbage til sin egen lejr i et udfaset dyrekostume, med en knyttet hånd i vejret og et smil på læben, der taler sit tydelige sprog om, hvorfor man pludselig forsvandt i dansemængden natten før. Så hvad er de sørgelige rester så?

Jo, i går havde jeg mit første besøg på den nye scene for upcoming musik, Rising, som har overtaget pladsen fra Pavilion Junior. Nej, vent.. Måske skal jeg i virkeligheden starte et helt andet sted ..

For to år siden havde jeg mit første besøg på Apollo, som var Roskilde Festivals forsøg på at favne de nye elektroniske skud på stammen, som ikke passede ind på Pavilion Junior. Scenen var, om end lidt hård at sluge for beboerne i C, hvor scenen lå fast da festivalen gik i gang torsdag, en kæmpe succes.

Året efter, det vil sige sidste år, fik den sin faste plads stik syd fra Pavilion Junior. På alle mulige måder gik elektronisk musik og Roskilde Festival op i en højerede enhed. Den historie fortsætter til i år, hvor scenen stadigvæk ligger syd for Pavilion Junior, med den forskel, at der ikke er nogen Pavilion Junior længere.

I stedet for Pavilion Junior er der en lille klodset spånpladefest, der minder om noget man sætter op til Randers By Night, med dårlig lyd, ringe plads og i kedelige omgivelser .. Så for at opsumere har den elektroniske ballon, som vi jo ellers virkelig elsker på her på bloggen, tilsyneladende vokset sig så stor, at vi ikke længere kan give dem, der ikke spiller computer, et ordenligt sted at spille musik.

Rising præsenterede i går Blaue Blume, der unægteligt er den optræden, jeg har glædet mig allermest til at se på Roskilde i år. Bandet var oplagt. Publikum var mindst lige så oplagt. Alt i alt virkede det som om, at det eneste, der stod i vejen for en perfekt oplevelse var scenen.

Umiddelbart bagefter så jeg det The Divers fra periferien med nachos og ost i alt det skæg jeg ikke kan gro, og endnu en gang var det svært at sætte sig udover middelmådigheden, som følger med omgivelserne. Og det på trods af god musik. Faktisk blev jeg så træls over det hele, at jeg gik direkte hjem og lagde mig til at sove. 20:30, du, Roskilde Festival. Det har du alligevel aldrig budt mig før.

Det er svært ikke at tænke tilbage på Northside Festivals fejlskud Red Stage fra sidste år, som de virkelig vendte på hovedet med den nye Northside-yndling P6 BEAT-scene, og gøre sig forhåbninger om, at Roskilde Festival kan gøre det samme med Rising til næste år.

Men der er lang tid til næste år, og indtil da er der ikke andet for, end at forsøge at sætte sig udover skrumlet fra N, som er, og jeg er oprigtigt ked af at sige det, de sørgelige rester af Pavilion Junior.

HVAD SYNES DU? SKRIV EN KOMMENTAR.