29 Jun

Roskildeeee!

Skrevet af Lukas Kategori: Blogge
Roskildeeee!

Har I nogensinde set Gladiator? Hver eneste gang Russel Crowe er lige ved at dø, ser han sin gamle gård foran sig. Han kan mærke brisen i håret og kornmarken mellem sin fingre. Det er lidt sådan, det føles at sidde i toget på vej mod Roskilde Festival. Jeg kan allerede nu mærke min krop falde på plads efter 5 timers offentlig transport med fuld oppakning, fornemme den første campingstol give efter, når jeg sætter mig i den, og høre den første dåseøl knitre med ølskum, når jeg åbner på den. Nok er jeg ikke ved at dø, men jeg har aldrig tænkt, at det var sådan Russel Crowe havde det i Gladiator. Vi er ikke ved at dø, Russel og jeg. Vi er på vej hjem.

.. Av ja, hvor er det godt. Lige midt på følelserne. Så er Wonders Make Joy tilbage på Roskilde Festival. “Men hvordan lyder musikken mon?”, som Eva Laksø fra Regnsky spurgte efter at have læst et helt indlæg om Schultz And Forever, som handlede om alt andet. Det lyder sgu godt i år, Eva! Du har meget at glæde dig til.

Status er lige nu, at jeg skal veksle billetter til armbånd, bagage til håndbajere og fornuft til dumdristighed. Heimatt, Blaue Blume og We Are The Way For The Cosmos To Know Itself spiller i morgen, så der er masser at se frem til, men for nu stå den på øl, gamle venner og dumme beslutninger.

Roskilde Festival 2014 er i gang.

HVAD SYNES DU? SKRIV EN KOMMENTAR.