22 Jun

Northside Festival 2014

Skrevet af Mia og Lukas Kategori: Blogge
Northside Festival 2014

For præcis en uge siden stod vi i Ådalen og hørte de sidste koncerter til dette års Northside Festival. Trætte, men glade efter en hel weekend med solskin, musik og søde venner. Én uge er gået siden, og det er nu tid til at gøre status over årets festival.

Lad os starte med at sige tak til årets helt store hovednavn; Vejrguderne. For første gang fik vi en hel festival uden regnvejr, og det var umådeligt lækkert ikke at være gennemblødt helt ind til knoglerne tre dage i streg. Sidste år udgav vi en solid brokkeblog om det dårlige vejr, hvor vi kastede skylden på Northside – hovedsageligt fordi de ikke formåede at skabe en festivalplads, som var gearet til tre dages regnvejr. De lovede bedre vejr næste år, og de leverede i høj grad. Det var en hel weekend med solskin, varme briser og røde kinder og næser – og det gør altså alverden til forskel. Så tak. Mere af det.

Vejret var selvfølgelig ikke det eneste positive i år. Langt fra, faktisk. Årets festival var i høj grad en triumf på triumftoget af år med internationale navne af allerhøjeste kaliber. Siden 2011 har programmet været spækket med must see-navne, og selvom festivalen ikke kan måle sig med Roskilde og Smukfest rent kvantitativt, så er de kvalitativt med helt fremme i feltet.

Ambitionerne for den bæredygtige linje strækker sig længere end bare musikalsk. Maden er økologisk. Alt materialet trykkes på stenpapir. Der er ingen officiel parkering til biler – kun til cykler. Vi er ikke gode til at være hellige. Vi tager ikke på festival for at være sunde. Men det er et usædvanligt stædigt tiltag, og selvom gourmethotdogen for vores vedkommende var et one-night-stand i 2013, så er vi glade for deres vedholdenhed. Det er god stil, og det er fedt, at de tager ansvar for alle os, som ikke er så gode til at få økohatten på, når vi er på festival.

Vi havde, som alle andre, dårlige oplevelser med betalinger (fucking Payband – vi sagde det jo!) og køer. Og ikke kun køer med mange mennesker i. Også sådan nogle køer, der springer foran i køen ved at vifte med deres små fede fingre eller råbe højt, så barpersonalet reagerer på det i stedet for at betjene de næste i køen. De er idioter – både dem, der snyder, men i høj grad også dem, der betjener dem. Vi kan ikke undgå at stå i kø på Northside, men det ville være rart at tage køerne ud af køerne.

Når det så er sagt; Lad os komme til det vigtigste, nemlig musikken.

Fredag
Vi tog tidligt fri fra arbejde fredag, og med sommerbrise i håret, korte ærmer, solcreme på næsen og armbånd på håndleddene, landede vi fredag eftermiddag på P6 Beat-scenen – årets alternativt til den frygtelige Red Stage fra sidste år.

Ry X
Første navn på Northside 2014 var Ry X – den langhårede surfertype fra Australien. Vi har hørt hans smukke “Berlin EP” et utal af gange, og forventningerne var derefter. 

Det var på alle måder den perfekte start. Sidste år lagde vi ud med Left Boy, og selvom det var en fed koncert, så passer stemningen fredag eftermiddag kl. 14 alt andet lige bedre til bløde indietoner end til hårdtslående bas og fællesdans.

01ryx

Bombay Bicycle Club
Som vi skrev i vores anbefalelses-indlæg, så var vi yderst tilfredse med St. Vincents aflysning – den betød nemlig, at vi kunne få lov til at høre Bombay Bicycle Club. Vi har skamhørt “So Long, See You Tomorrow”, og vi havde sådan håbet, at de kun ville spille numre derfra. Det gjorde de ikke – der var en del ældre ind imellem. Men det var stadig en formidabel koncert – specielt numre som “Luna” og “Carry Me”! For satan, hvor laver de altså noget god musik.

De var utrolig sympatiske på scenen, og selv uden det store show formåede de at lave en fest for de fremmødte. Og så har de verdens sødeste bassist, der griner som en 5-årig, der har stjålet af kagedåsen, hver gang han kigger ud på publikum. Dem vil vi meget, meget gerne se igen. Snart.

02bombay

Reptile Youth
Vi havde egentlig lige set Mads Damsgaard, Esben Valløe og co. på SPOT Festival, men da vi ikke havde andet at lave, gik vi med en flok venner op til grøn scene og nød showet endnu en gang. De er stadig pissefede, og de leverer stadig en god fest. Havde vi ikke lige set dem et par uger forinden, havde vi helt sikkert stået oppe foran og danset med til “Two Hearts”. Er du gal, et godt nummer..

Mount Kimbie
Kan I huske det med køerne i køerne? Ja. Det var her, de slog til. Vi endte med at spilde 20 minutters Mount Kimbie-koncert på at vente på øl. Til sidst blev vi så sure, at vi droppede det. Inkompetente skvadderhoveder.

Så stemningen var måske ikke optimal, da vi endelig kom hen til scenen med den engelske duo. Og den første halvdel af koncerten gjorde det ikke bedre. Det var som om, deres musik ikke nåede ud over scenekanten, men var lidt for clubbet i forhold til omstændighederne. Lyden var skidt, og humøret blev ikke ligefrem bedre. Men så blev der justeret lidt – både på lyd og valg af musik, og lige pludselig blev det fedt. Vi ville nok hellere have set dem om aftenen med lys på, men de endte med at få fyret godt op under P6 Beat-scenen fredag aften, og de sidste par numre var toplækre.

03mountkimbie

James Vincent McMorrow
Vi har hørt hans “Post Tropical” og “Early In The Morning” på repeat siden offentliggørelsen af hans koncert på Northside, og forelskelsen vil ingen ende tage. Han skriver fantastiske melodier med fantastiske tekster, og så fremfører han dem med sin fantastiske stemme, så man får gåsehud. Og sådan bliver han ved i 45 minutter. Ej, men altså..

Det var sådan en fin koncert. En pige bagved os stod og græd, mens hun kiggede lykkeligt op på den skæggede mand på scenen, og foran scenen stod en høj og renskurret fyr, som kunne alle teksterne og diskret sang med på alle numrene. “We Don’t Eat” og “Cavalier” var så flotte, og da koncerten sluttede, ville vi kun have mere. Mere skønsang, mere James. Vi er oprigtigt kede af det, hvis I gik glip af dén koncert. Wauw.

04jamesvincentmcmorrow

Lana Del Rey
Hun har været et omdiskuteret emne, den gode Lana. Nogen var helt vilde med hendes koncert, andre not so much. Vi melder os under fanerne hos sidstnævnte. Hold kæft, det var kedeligt. Fladt og prætentiøst. Det var faktisk så kedeligt, at vi besluttede os for at lægge os ned på græsset og lukke øjnene lidt, mens vi ventede på The National. Øj, det var en lang koncert. Og den musikløse pause i mørket, efter Lana Del Rey var gået af scenen, gjorde det bestemt ikke bedre. Planlægningsmæssigt havde Northside-folkene gjort deres bedste, for at vi skulle give op og gå hjem i seng.

The National
Men det gjorde vi ikke. I hvert fald ikke lige med det samme. Vi blev og så et par numre med The National – bl.a. “I Should Live In Salt” og “Bloodbuzz Ohio”, som er vores personlige favoritter. Og efter at have sunget med på “I still owe money to the money to the money I owe” gik vi mod udgangen. Vi er ikke kæmpe The National-fans, og derfor havde vi ikke noget behov for at se koncerten til ende – specielt ikke, når der ventede endnu to dage med musik – men vi er glade for, at vi nåede at se lidt. Bare lige for at tage den værste smag af Lana Del Rey.

Lørdag
Lørdag startede rimelig lækkert. Temples var aflyst (but of course), så vi havde først planer i Ådalen til Jurassic 5 kl. 18.30. Så vi tog det stille og roligt, trillede mod festivalpladsen ved 17-tiden, købte en iskaffe og så lidt Mø på afstand. Vi er ikke fans, men det så ud til, at folk foran scenen havde det fedt. Godt for dem.

Jurassic 5
Amerikansk 90’er-hiphop med 5 halvgamle herrer i front. Vi vidste godt, det ville blive godt – men vi havde ikke forudset, at det ville blive SÅ godt. Folk var i herligt humør, og der blev kastet håndtegn og sunget med. Jurassic 5 var eminente til at skabe god stemning, og de leverede det ene lækre nummer efter det andet. Der var overskud og leg med samples, og da de to DJs på scenen med et grin fyrede op for “Turn Down For What” var festen uundgåelig.

05jurassic

A$AP Rocky
Vi havde egentlig glædet os til A$AP, men efter Jurassic 5’s koncert stod det rimelig klart, at han ville få svært ved at overgå de 5 hiphop-onkler, der netop havde sluppet taget om blå scene.

Vi gik ikke tæt på, men stod i stedet på afstand og hørte et par numre. Bassen var overdøvende og alt for voldsom, og det var svært at høre vokalen. Der var en uudtømmelig kilde af “titties” og andre ord i samme dur, og efter at have hørt Jurassic 5 rappe sig igennem en hel koncert uden overdrevet brug af skældsord, virkede det helt akavet at lytte til A$AP’s tekster. 

Det virker dog som om, andre havde en vild oplevelse. Vi er ikke i tvivl om, det har været fedt at stå oppe foran og høre Skrillex/A$AP-nummeret “Wild For The Night”. Så hatten af for det. Måske næste gang!

Turboweekend
Ligesom Quadron var det om fredagen, var Turboweekend om lørdagen vores mad-pause. Så vi tilbragte det meste af koncerten med ryggen til scenen og en øko-burger i hånden. Det var sådan set meget lækkert. Da vi var færdige med at spise, gik vi ned foran scenen og så de sidste par numre. Det var fint. Han synger godt, Silas Bjerregaard. Og de laver gode numre. No news there!

Mew
Johan Wohlert er tilbage, og alle er glade. Vi har tidligere hørt meget Mew, men er faldet lidt af på den de senere år, så forhåbentlig kan Johans genkomst være med til at guide bandet tilbage til den gamle lyd. Måske. Lad os nu se. Uanset hvad, var det rart at være en del af oplevelsen den aften, og det var fantastisk at høre “Zookeeper’s Boy”, “156” og lignende i mørket.

06mew

Röyksopp og Robyn
At høre Robyn er en gammel pigedrøm – for os begge to. Hun spillede på Roskilde for et par år siden, men vi så det ikke, så en optræden i Ådalen var på alle måder et must see for os. Og at hun så havde taget vores gymnasieflamme Röyksopp med, gjorde det bestemt ikke mindre aktuelt.

Showet startede med 40 minutters Röyksopp, hvilket måske var lidt i overkanten, når 90% af de fremmødte kun ventede på at se Robyn gå på scenen. Men det var nu meget lækkert at få lov til at høre de gamle hits som “What Else Is There” – også selvom det ikke var med Karin Dreijer på vokal.

Kl. 01.00 trådte Robyn på scenen, og så gik ballet for alvor i gang med fællessang til “Be Mine”. Herefter fik vi lov at høre lidt fra bagkataloget, inden alle forlod scenen for at komme tilbage i sølv-gevandter og masker til “Do It Again”-delen. Det var så sindssygt lækkert – specielt fordi de havde nosser nok til at fremføre numrene i fuld længde. Det var en magtdemonstration, og selvom vi havde fantastisk ondt i fødderne efter 2 timers koncert, ville vi ikke have undværet ét minut.

07robyn

Søndag
Vi elsker søndagene på Northside. Der breder sig en helt særlig stemning, når festivalen er ved at rinde ud. Folk er trætte, men stadig i godt humør, og alle slapper lidt mere af end de foregående dage.

White Lies
For os startede søndagen med White Lies, der – traditionen tro – leverede en fin koncert uden de store udsving. De har lavet nogle smukke numre, men de er ikke verdens bedste liveband. Ikke fordi de spiller dårligt – det er bare ikke så spændende at høre dem på en festival. Enkelte numre kommer til sin ret, men egentlig ville vi hellere høre dem i en stor koncertsal, hvor den bombastiske stemning kommer bedre til udtryk.

Rudimental
“Det er sjældent, at folk går så hurtigt fra basarm til Lars Lilholt-klap”, sagde Sebastian Kjær. Og så er der vist ikke så meget mere at sige om den koncert.. Det var sgu meget sjovt.

Arcade Fire
Arcade Fire er ikke den bedste koncert, vi har set. Ikke i vores liv. Ikke i Northsides historie. Ikke den dag. Desværre.

Overraskende mange mennesker er faldet komplet på halen for koncerten søndag aften, men vi forstår ikke rigtig, hvad de jubler for. Det var en fin koncert, bevares. Men der var ringe publikumskontakt, og de formåede slet ikke at give den pragtpræstation, som vi havde forventet. Bombay Bicycle Club havde ellers leveret opskriften to dage før, så Arcade Fire havde alle muligheder for at lægge Ådalen ned, men de leverede ikke rigtig. Det var for rutinepræget og slet ikke den wauw-oplevelse, som vi havde håbet på. Uanset mængden af konfetti. Øv.

08arcadefire

Queens Of The Stone Age
Egentlig skulle vi hjem efter Arcade Fire, da arbejde og eksamen ventede næste morgen, men med øko-fritter i hånden endte vi alligevel foran blå scene til QOTSA. Og gudskelov for det – det viste sig at være en overraskende fed koncert. Høj energi og søndagsstemning var en fantastisk cocktail, og sammen med de tilbageværende gæster smådansede vi de sidste timers festival ud af kroppen, inden vi hoppede på cyklerne og drog tilbage til Rosensgade.

Årets festival har på alle måder været en succes. Godt vejr, god mad (åhh, flæskestegssandwich!) og god musik. Endnu en gang har Northsides bookere leveret et solidt program og sat barren højt for sig selv til næste år, og vi glæder os til at se, hvad de disker op med til 2015. Vi kan kun forestille os, at det bliver godt. Tak for i år – vi ses næste år!

En kommentar on “ Northside Festival 2014 ”

  1. Marie 06/22/2014 at 20:28

    Jeg bifaldte personligt også St. Vincents aflysning da de satte et af mine yndlingsbands på som afløsere, og det er mit røde hår der sløret kan ses på billedet :) Det var helt klart en af de bedste koncerter!

    Er dog fuldstændig uenig med jeres (og mange andre) anmelderes forhold til Lana Del Rey koncerten. Hun var en vild oplevelse og hendes i forvejen smukke toner havde det så godt og flot på en festival scene,

    Og i skulle være blevet til hele The National koncerten, shit den var fed!!

HVAD SYNES DU? SKRIV EN KOMMENTAR.