28 May

De Dødelige: Opdag

Skrevet af Mia Kategori: Anmeldelser, Blogge
De Dødelige: Opdag

I 1.g forelskede jeg mig i en fyr. Han boede i nærheden af mig, men jeg var aldrig stødt på ham før. Jeg lærte ham at kende gennem fælles bekendte, og langsomt – men sikkert – faldt jeg fuldstændig pladask for ham.

Det er ikke Lukas, jeg snakker om – selvom min historie med ham i høj grad minder om ovenstående. Fyren, jeg taler om, hedder Andreas. Andreas Ringblom Knudsen, for at være mere præcis. En formidabel sanger og sangskriver, som slog benene væk under mig i gymnasiet og den dag i dag stadig formår at tage pusten fra mig. 



Dengang jeg lærte ham at kende, hed han bare Andreas. Hans musik var enkel, men vokalen og melodierne var knivskarpe – ligesom de er i dag. Fra smukke ballader som “Backpacker Girl” og “Brother” til fjollerier med skæv dialekt i druksangen “Silky Pubs are Saviours”. Allerede dengang stod det klart, at han havde talent i hvert et fiber af sin krop – og en fantastisk evne til at skrive melodier, der er så forbandet ørehængende, at jeg stadig kan synge med på fraseringerne den dag i dag. 



Andreas er i høj grad stadig noget ved musikken. Du kender ham måske som den ene halvdel af duoen De Dødelige, der pt. rider på en velfortjent bølge af medvind. Med sig har han Ulrik Schultz, og de to fyre har i den grad mast sig helt forrest i køen af danske talenter, der burde overhældes med livejobs og pladekontrakter i alverdens afskygninger.

Tilbage i marts udgav de debutalbummet “Opdag”, der er blevet taget rigtig godt imod – for at sige det mildt. Prominente musikfolk har allerede kastet rosende ord efter de to herrer, og jeg er på alle måder sent til ballet med det her blogindlæg. Men alligevel skriver jeg det – for skulle det ske, at bare én af jer sidder derude og endnu ikke har hørt “Opdag”, så er det på tide.

Som Lukas så rigtigt pointerede den anden dag, så er det ikke til at forstå, at folk hører Burhan G eller lignende, når de kunne høre det her i stedet. Det er smukkerede, blødere, bedre – langt bedre end alt hvad Burhan nogensinde har præsteret. Og det er bestemt ikke ment som en kritik af Burhan G – for han kan så sandelig også skrive popsange. Men ikke ligesom De Dødelige. Slet ikke.

“Opdag” indeholder fem originalnumre, samt et remix af Uschu og et cover af Nik og Jays “Novembervej”. Sidstnævnte er så flot fremført, at man slet ikke opdager, at det er et Nik og Jay-nummer – kun omkvædet afslører nummerets egentlige herkomst.

Første nummer er “Det Har Jeg”, som lægger blødt ud, men langsomt vokser i størrelse. Den stærke vokal manifesterer sig fra starten, og i samspil med de smukke tekster formår den for alvor at kridte banen op for resten af albummet. “Har du mod på at glemme alt? – For det har jeg”. Wauw.

Næste nummer er “Sig Det”, som er et enkelt, men forbavsende virksomt nummer. De bløde synth-toner lægger sig som et varmt tæppe under vokalen, og teksten er hjerteskærende flot. “Hvis du har mod på at leve så sig det – for dine ar giver mig lyst til at blive her”. Så flot. Dét var Burhan sgu aldrig kommet på. Og når andenstemme kommer på, med små lyse knæk på “sig det” og “blive”, så kilder det i ørerne.

“Langt Væk Herfra” er et rendyrket pophit. Omkvædet er formidabelt, og de dansable rytmer gør det til en lækker, lækker sag, som jeg kun kan forestille mig er yderst populær til livekoncerter. For min skyld kunne de godt have udeladt AMRO-delen – men så spicer de det op med lidt pornosax, og så er det helt, helt okay. Og bagefter trækker de den i land med na-na-na-delen, der som en anden fodboldhymne graver sig helt ind til hjernebarken. Ej, men altså.

Herefter byder “Når Vi Falder Frit” på klassisk popmelodi med et drømmende islæt, inden “Vejen Tilbage” åbner op for pladens mest bombastiske nummer. Dét gad jeg virkelig godt opleve på en kæmpe scene med et ton strygere en gang. Det kunne passende være til mit bryllup – apropros videoen.

Albummet afsluttes med Uschus remix af “Sig Det”, og det er jeg ikke så forelsket i – ikke fordi det er dårligt, men fordi jeg det sidste halve år har kastet min kærlighed på Nonsens remix af samme sang. Fy for pokker, hvor er det et lækkert nummer. Den bløde vokal og den dansksprogede tekst fungerer som den perfekte modpol til den hårde bas, og jeg kan på ingen måde få nok.

“Opdag” er en fantastisk lille pakke med musik. Det gør mig glad at vide, at den dansksprogede lyrik kan varetages af andre end diverse dancehall-typer – og særligt, når det gøres så flot. Hvert nummer på albummet emmer af overlegenhed, og de formår hver især at sætte sig fast i både hjerne og hjerte på lytteren. Det er eddermame godt gået, drenge. Bliv for guds skyld ved.

HVAD SYNES DU? SKRIV EN KOMMENTAR.