Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /home/www/wondersmakejoy.dk/wp-includes/post-template.php on line 317

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /home/www/wondersmakejoy.dk/wp-includes/post-template.php on line 317

Warning: Use of undefined constant style - assumed 'style' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /home/www/wondersmakejoy.dk/wp-content/themes/impression-premium-wordpress-theme-source/impression/library/controlpanel.php on line 558
21 Oct

Ny video fra Artificial Brothers

Skrevet af Mia Kategori: Blogge

Warning: Use of undefined constant Disable - assumed 'Disable' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /home/www/wondersmakejoy.dk/wp-content/themes/impression-premium-wordpress-theme-source/impression/single.php on line 25
Ny video fra Artificial Brothers

For 2 år siden havde jeg Artificial Brothers med på min Vinter-kompilation (som i øvrigt stadig kan downloades gratis lige her). Dengang faldt jeg for dem, fordi de havde en ungdommelig fandenivoldskhed, som jeg rigtig godt kunne lide. Nummeret “Artificial Brothers”, som medvirkede på kompilationen, var enkelt, men samtidig tungt og fyldt med lyde og følelser.

2 år er gået, og nu er de fem Thisted-fyre i fuld gang med deres andet album. I mellemtiden har de fået lavet en musikvideo til nummeret “Redemption” fra deres første album, “Make Our Hearts Sway”. Egentlig er der jo tale om et ældre nummer, og derfor er nyhedsværdien måske ikke kæmpestor, men jeg synes alligevel, at det fortjente et indlæg her på bloggen. For jeg så videoen. Og da jeg havde set den, så jeg den igen. Og igen. Og så igen.

“Redemption” har alle dage været et flot nummer, men jeg skal lige love for, at det kommer til sin ret i samspil med Michael Fuglsang Christensens billedside. Det visuelle forstærker musikken, og både vokal, instrumenter og tekst får et boost af stop-motion-billederne.

Jeg får gåsehud, hver gang den første omgang “I’m in your protection” går i gang, og trommer og bas overtager lydbilledet. Det er smukt. Intet mindre. Og “lullaby”-delen ligeså – specielt fordi vokalen har et lille knæk til sidst, som gør udtrykket både storladent og skrøbeligt på samme tid. Nummeret bliver voldsommere og voldsommere – understøttet på flotteste vis af Michael Fuglsang Christensens video. Jeg er virkelig imponeret.

Se videoen. Og når du har set den, så se den igen. Og fortæl mig så, om du bliver lige så fanget af den, som jeg.

HVAD SYNES DU? SKRIV EN KOMMENTAR.