08 Sep

Søndagsforelskelse

Skrevet af Mia Kategori: Blogge
Søndagsforelskelse

I dag er det søndag. Eftermiddagssolen skinner sporadisk ind af vores vindue, og udenfor synger Århus Festuge på sidste vers. Ikke mere Thomas Helmig-jam for denne gang.

Jeg har fået en ny ven. Vores første møde var nyt og spændende, men også velkendt og rart. Som når man møder en person, der minder om en gammel ven eller kæreste. Man ved godt, at det er to forskellige personer, og at man ikke kan sætte lighedstegn mellem mennesker, blot fordi de minder om hinanden, men alligevel kan man ikke lade være med at trække tankestreger til gamle tider. Man husker, hvordan det føltes i maven. De velkendte følelser akkompagneres af følelsen af nyt. Den spændende følelse af, at man overhovedet ikke kender noget til det væsen, der står foran én, selvom de små fibre i kroppen siger anderledes. Tanken om, at væsnet kunne være ligesom den gamle ven eller kæreste – bare bedre. Fornemmelsen af noget nyt og nysgerrighedsvækkende.

Min nye ven hedder Goodbye Lisichka. En københavnsk nybegynder bestående af Gerda Odgaard, Daniel Bonde og Tobias Boelt, der med dygtige Jonas Graverholt i ryggen skaber lo-fi poprock og musikglæde.

Den velkendte følelse, som jeg beskrev tidligere, stammer fra gruppens mandlige medlemmer, Daniel og Tobias. De har tidligere været en del af Raised Among Wolves – et band, som jeg forelskede mig i 2011, og som har været omtalt her på bloggen mange gange. De knuste mit hjerte, da de gik fra hinanden, men som tiden er gået, er såret helet pænt. De syv ulvedrenge har slået kløerne i andre projekter, bl.a. October Dance, Ulige Numre og We Were Born Canaries, og set i det store musikperspektiv var det  sikkert en god ting, at Raised Among Wolves blev lagt på hylden. Men det er svært at tænke så logisk, når man står og er musikforelsket. Derfor var gensynsglæden stor, da jeg første gang hørte Goodbye Lisichka. Ulverødderne var ikke til at tage fejl af – hovedsageligt på grund af Boelts smukke, bløde vokal – men samtidigt var jeg ikke i tvivl om, at det var noget nyt. Det var ikke Raised Among Wolves 2.0, men et helt nyt musikprojekt. Projektet står muligvis på skuldrene af Raised Among Wolves, men Raised Among Wolves er kun brugt som springbræt – ikke som krykke. De gode melodier og tekster er stadig i fokus, men musikken har fået lidt mere spillerum – rent tonemæssigt. De dybe toner har fået mere plads, og Gerda Odgaards fine, lyse vokal lægger sig som et luftigt låg på hele herligheden. Samspillet mellem vokalerne fungerer på smukkeste vis, og Daniel Bondes trompet får lækkert modspil af bassen.

Goodbye Lisichka – Tomorrow Was Just A Flock Of Sequels, Dear

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.

De har udgivet 3 numre indtil videre – og ovenstående er det nummer, der minder allermest om Raised Among Wolves. I “From Our Window We Can Hear The Humming Trees” er der f.eks. noget mere smadder på. Nummeret er rodet på den fede måde, og der er masser af upolerede lyde og larm. Det hele kan høres på gruppens facebookside – der i øvrigt har under 200 likes, så der er mulighed for at score gode hipsterpoints ved at smide et like inden resten af verden også forelsker sig i de tre musikanter.

Fortællingen om Goodbye Lisichka er først lige gået i gang – men personlig er jeg ikke i tvivl om, at historien ender lykkeligt. Der er livejobs, mere musik og andre spændende projekter på vej – og I skal nok se meget mere til min nye ven.

HVAD SYNES DU? SKRIV EN KOMMENTAR.