14 Jul

Opsamling på Roskilde Festival 2013

Skrevet af Lukas Kategori: Blogge
Opsamling på Roskilde Festival 2013

“9 indlæg blev det til i år om en Roskilde Festival, som på mange måder ikke trådte i karakter for mit vedkommende”. Sådan skrev jeg sidste år i opsamlingen om Roskilde Festival 2012. I år blev det til 6 indlæg om en festival, som på alle mulige måder trådte i karakter for mit vedkommende. Jeg trådte i karakter som festivaldeltager, måske endda i højere grad end jeg trådte i karakter som blogger. Jeg havde dobbelt så mange penge med, og halvt så meget arbejde at gå til i år, til sammenligning med sidste års festival. Og det var fantastisk.

1. Roskilde Festival 2013 x Wonders Make Joy
2. Abefesternes Mestre
3. Opvarmningsdagenes sidste punchlines
4. Otte granvoksne mænd
5. En deluxe burger uden deluxe
6. Felix Felicis

I år forlod jeg ikke en eneste koncert i dårligt humør. De koncerter jeg forlod, forlod jeg i højt humør, med venner i hånden og hvidvin i tasken. I det hele taget har hvidvin fyldt meget på dette års Roskilde Festival. Felix Felicis, historien om den bedste dag på Roskilde Festival i mands minde, ville ikke have været den samme uden.

Jeg havde ikke bare glædet mig til at tage afsted i år. Efter sidste års arbejd-amok, og restricted camping fis, ville jeg tilbage i mudderet, så meget som man nu kan komme det som akkrediteret. Det lykkedes. Bortset fra gratis chips og sodavand i mediecenteret, der ikke scorer mange point på rock and roll-kontoen. Men altså .. Det var så lækkert. Men derudover var jeg tilbage i mudderet! Og jeg havde savnet det. Årets Roskilde Festival var en kæmpe stor succes.

Nå ja, og manden i topbilleder med de brødeste krummer mellem tænderne og fiskerskægget er Frederik Lassere, som repræsentant for lejren Kattefar, som jeg måske har set for lidt til i år. Men der er jo næste år, og næste år igen. Og derud af. Og så bor han da i øvrigt lige om hjørnet i Aarhus .. No biggie.

Jeg glæder mig som altid til at komme afsted igen næste år.

Farvel Rossen, min godeste ven.

HVAD SYNES DU? SKRIV EN KOMMENTAR.