05 Jul

Otte granvoksne mænd

Skrevet af Lukas Kategori: Blogge
Otte granvoksne mænd

I går kom der rock på guitaren og blod på strengene. Ikke i bogstaveligste forstand. Og egentlig er det en rigtig skidt metafor, da det faktisk er sket, at Malte fra min lejr har spillet sine fingre til blods på en guitar med metalstrenge, som vi har i lejren. Og mere end bare en enkelt gang. Da det mig bekendt ikke har fundet sted her efter hegnet er faldet til festivalpladsen, beskriver det nærmest en helt omvendt situation, end den jeg forsøger at beskrive nu. Nemlig at jeg har fået en stor og fed rock-pik ind under huden, i form af Slipknot, som spillede den af på Orange Scene i går aftes, og således udgjorde det mest tordnende og larmende maskebal, jeg nogensinde har overværet. Hegnet er faldet, og årets Orange Scene-mødom blev taget af otte granvoksne mænd med masker, flammekastere og et roterende trommesæt. Med andre ord er der kommet noget rock på guitaren og noget blod på strengene.

slipknot-02

Planen så således ud: Jeg ville gerne nå en koncert på hver scene. Så jeg fik Mia, som sidder i Århus og forvandler alle mine tømmermændsindlæg til læselig tekst, til at kaste følgende besked ud på facebook:

“I dag går Roskilde Festival rigtigt i gang, og vi håber på at kunne nå en koncert fra hver scene i løbet af dagen. Planen er: Drenge på Pavilion, The Lumineers på Odeon, Kendrick Lamar på Arena, Disclosure på Apollo, Tremoro Tarantura på Gloria, C2C på Cosmopol og Ingrid-flokken på Orange.”

Mia spurgte, om vi ikke skulle tilføje “Lad os se, om planen holder” – bare for min egen skyld. Det skulle vise sig at være den helt rigtige beslutning. Både Disclosure og Kendrick Lamar fik lov til at være i fred, og C2C var umuligt at nærme sig. Det var, så at sige, proppet as fuck. Drenge på Pavilion var jeg til gengæld på besøg hos, som dagens første koncert.

Drenge på Pavilion
Upoleret øvelokalemusik, der lugtede af sure sokker og svedige teenageværelser, og som sikkert er skrevet i et selvindrettet orkesterrum i garagen med fuld smadder på cementakustikken. Unge, søde, britiske drenge, som giver fuld smadder på en scene på Roskilde Festival. Ret tjekket i min optik.

Jeg delte min begejstring for ungdommens garagepunk med en masse +40 mænd, der stod rundt om scenen i små flokke. De lignede nogle lidt for stolte forældre, med sådan et smil på læben der siger, at de ikke som sådan har styr på hvor de er, eller hvad de laver. Om så de stod på månen og hørte Rihanna, så ville det også være “noje pissefee rockmusik!”. Søde typer, som i sidste ende betaler for både deres og min festivaloplevelse igennem et seriøst indkøbsræs af fadøl. De masser sig ikke op foran scenerne, når der ikke er plads, og de danser ikke ind i folk, så de taber burgere og pommesfritter ud over det hele. Til gengæld smiler de og hører Drenge på Pavilion bagerst i teltet, selvom Vinnie Who åbner på Orange Scene. Jeg er fan af manden over 40.

The Lumineers på Odeon
Efter Drenge fyldte manden med hatten, Wesley Schultz, og resten af The Lumineers Odeon ud med skønsang og publikummer. Mia snakker nogle gange om at kunne “krydse af listen”. Det kan være et band, der er så stort, så man nærmest et nødt til at opleve det. Også selvom det hverken er et band man er vokset op med, eller et band man almindeligvis lytter til. Det kan, som det var i The Lumineers tilfælde, også bare være en enkelt sang. “Ho Hey”. Alligevel var det et helt andet nummer, som Denver-gruppen satte mig på plads med.

Regnen dryppede og Wesleys stemme fyldte en både åbensindet og brugt flok foran Odeon med “Slow It Down”. Der kan ske mange ting på fire dages warm-up, og på Roskilde Festival sker der flere end de fleste andre steder. Men når vi allesammen tier stille i kor, er det nemt at blive gjort kål på af en spinkel mand med hat på, der kan gøre os allesammen til svampe, som kun kan suge til sig, når han hælder følelserne ud over hele. Endnu et kryds på listen, men denne gang i et afkrydsningsfelt der først opstod på listen umiddelbart samtidig med krydset.

Jake Bugg
Bagefter spillede Jake Bugg på Odeon. Det var pissekedeligt. Jeg spiste en pizza. Bum.

Tremoro Tarantura på Gloria
Gloria er en scene, jeg er særligt skidt til at besøge. Den er indelukket, og jeg føler mig fremmede på min egen festival, når jeg besøger den. Men hvert år forsøger jeg at gøre en dyd ud af at lytte hele programmet igennem, før jeg tager afsted. Og når én af de koncerter, jeg er mest spændt på at opleve, ligger på Gloria, så er der jo ingen vej udenom.

TREMORO TARANTURA

Tremoro Tarantura trækker rytmisk støjrock i langdrag i en noget nær perfekt variation af klimaks og antiklimaks. Det er larm, når larm er bedst – i en lukket bobbel midt på festivalpladsen, med et, ud fra mit umiddelbare indtryk, primært udenlandsk publikum.

TREMORO TARANTURA-02

Gloria er fuldstændig som at besøge et andet land, og det udnyttede Tremoro Tarantura røven ud af. Og ikke nok med at bandet var på fra det første sekund, så var publikum det også. Koncerten endte med at være lige præcis alt det, jeg havde håbet på – og vel næsten også alt det, jeg har forsømt lige indtil nu. En kraftekplosion af støjrock. Tak, for satan.

Slipknot
Maskeballet. Altså, bestemt ental af “bal”. Ikke sådan en med Alexander Kølpin i. Medmindre Alexander Kølpin er med i Slipknot. Det er jo ikke til at sige, når de har masker på. Hvis han er med Slipknot, så vendte Alexander Kølpin, og de resterende syv maskerede barylere, Orange Scenes pit på vrangen i går aftes.

slipknot-01

Pitten, altså arealet foran Orange Scene, der er oprettet så de publikummer tættest på scenen ikke kommer til skade, kan godt være åben selvom pladsen er fyldt. Til Slipknot var pladsen i midlertid slet ikke fyldt. Men det var pitten. Proppet med fans og proppet med piger og drenge, som gerne ville kunne fortælle om at have været i pitten til Slipknot. Og hvor vildt det var. Og hvor svedige de blev. Og hvor højt de spillede. Og om alle de andre ting, som en Slipknot-koncert på Roskilde Festival burde være. Og den historie vil de kunne fortælle præcis som det burde blive fortalt, for sådan en koncert var det. Publikummer med masker på, fans hist og her, som kunne synge med på alle teksterne – og en pit af mennesker, som meget intimiderende holdte højt tempo fra start til slut. Jeg hører ikke meget metal. Men jeg elsker fankulturen, og jeg kan ikke andet end at blive fascineret af voldsomheden i det hele.

C2C
Bagefter spillede C2C på Cosmopol. Det var sindssygt. Der var ingen plads. Bum.

C2C-publikum

Ingrid
Jeg starter lige et helt andet sted. Jeg har lovet jer mere idioti. Jeg ville rigtig gerne se Ingrid med Frederik Lassere, som jeg gik på gymnasie med. Han skulle bare lige forklare mig, hvor han var henne på pladsen, så vi kunne hooke op. Han skrev følgende:

“Ja vi sidder på bænkene helt oppe bag ved foran Orange, midtfor nær et sort langt flag”

Modtaget. Og så videre til den rent faktiske koncert. Øøøh .. Orange Scene-booker? Øøøh, Ingrid-folk? Hvad satan? Det var virkelig mærkeligt. Jeg har sjældent set en så humørforladt koncert. Gudsketak og lov for at jeg var skide fuld, og kunne stå og holde min egen fest. Men det er alligevel sjældent, at man besøger Orange Scene og oplever, at de optrædende er decideret ligeglade med, om du får en god oplevelse ud af det. Eller nogen som helst oplevelse for den sags skyld.

ingrid-02

Men noget fik jeg ud af det! For når der ingen mennesker er, som f.eks. når hele front pit tager hjem, så kan man tage rigtig gode billeder. Så det brugte jeg min tid på, samtidig med at jeg drak en masse fadøl og vrikkede lidt med hele kroppen, når de spillede noget jeg kendte.

ingrid-01

Tilbage i lejren
Bagefter gik vi hjem og sov. Der var nogen der bollede i et telt. Drillerierne var så mangfoldige, at de til sidst var nødt til at give op. Det var egentlig synd .. Men også sjovt. Det er altid sjovt, når det er med sex. I dag skal jeg høre Of Monsters And Men og spise en bagel. Resten improviserer jeg.

En kommentar on “ Otte granvoksne mænd ”

  1. Lea 07/06/2013 at 00:20

    Igen: TAK for fede festivalindlæg. Det er fandme lækkert, når man ikke selv kan være dig. Keep ’em coming (og drik en fadøl for mig)!

HVAD SYNES DU? SKRIV EN KOMMENTAR.