05 Jul

Opvarmningsdagenes sidste punchlines

Skrevet af Lukas Kategori: Blogge
Opvarmningsdagenes sidste punchlines

Så landede mediebyen, eller Backstage Village, og den har taget lækre mennesker med, som får mig til at føle mig temmelig sumpet og ulækker. I går blev hegnet brækket ned, og publikummerne væltede ind over pladsen. Men allerede aftenen før, ramte udmattede gæster i festhumør det store grønne areal.

Standene blev én efter én bygget færdig, og Orange Scene skulle, hvis man overhovedet kan sige det om Orange Scene, bare lige have de sidste småting på plads. Og for hvert projekt der afsluttedes, i hvert fald indtil det skal pilles ned igen om 4 dage, var der små bastioner af frivillige, som krammede hinanden, knappede dåsebajere op og hujede i begejstring over at være blevet klar til tiden. Efter at have foræret mig selv 10 minutters ro til at nyde synet af den ubrugte plads for sidste gang i år, forlod jeg det hele og tog på Apollo for at høre Sekuoia.

Patrick, som bor inden i Sekuoia, er en fantast. En ydmyg dreng på Roskilde Festivals mindst ydmyge scene. Hvert eneste beat var så knivskarpt, at det kunne have punkteret den oppustelige hoppeborg af en scene, han stod på. Men i stedet for at tage luften fra Apollo, tog han pusten fra mig.

Med røde kinder fra bagesolens bageri tidligere på dagen, hvidvin i hånden og kolde briser i luften fyldte Sekuoia både mig og resten af den lille landsby, som havde indrettet sig foran scenen, med ro.

Placeringen af Sekuoia som en afsluttende bemærkning, dels fra abefesternes mestre og dels fra det spirende danske vækstlag af elektronisk musik, er efter min bedste overbevisning en gennemtænkt overgang fra de myldrende bassarme til de fire festivaldages program, der netop er åbnet op for.

Man kunne alternativt have forsøgt at manifestere én sidste gang, hvor god en idé Apollo, med sit officielle rave-program, er. Og der var selvfølgelig publikummer, som savnede både tempo og attitude fra den lille sweaterbeklædte mand på scenen. Med god grund, for Patrick abefestede ikke warm-up dagene i dvale til næste år. Til gengæld summede han os ind i festivaldagene på bedste manér med en veldrejet koncert fra ende til anden, og det sætter jeg utrolig høj pris på, uden at have et ondt ord at sige om alternativets junglesjov, med konfettikanoner og hvad der ellers følger trop. Men jeg kan ikke forestille mig en bedre afslutning, end en afslutning som varmer dig op og klæder dig på til alt den kvalitet, der er på vej.

Alligevel blev Sekuoia ikke opvarmningsdagenes sidste punchline for mit vedkommende. Det blev derimod en rigtig fuld mand fra Nordvest, som kom over i vores lejr for at drikke vores øl, kloge sig og spille på guitar, og han strålede kun på én af de tre. Han lukkede fire dages spritfest og lejrbålsstemning, da han i grave alvor lærte os om, hvor mange guitarakkord-typer der er:

“Der findes to akkorder. De almindelige. Og så dem hvor lillefingeren lige prikker lidt ..”

Der er mere på vej fra bunken af idioti over de næste par dage. Nu, kaffe og bagels i litermål.

HVAD SYNES DU? SKRIV EN KOMMENTAR.