03 Jul

Abefesternes mestre

Skrevet af Lukas Kategori: Blogge
Abefesternes mestre

Folk i pressecenteret er meget opmærksomme på, hvem der ellers hænger ud i pressecenteret, og hvad de laver. Mig selv inklusiv. Det er jo egentlig helt i orden at kigge hinanden lidt over skulderen. Der er jo ikke nogen, der kopierer hinandens tekster. Det er i hvert fald ikke nødvendigt at kigge hinanden over skulderen for at gøre det. Alle vores tekster er til offentligt skue lige om et øjeblik alligevel.

Overordnet set holder vi bare hinanden lidt oppe på dupperne. Men som jeg sidder her og skriver om at vi kigger hinanden over skulderen og ser hinanden lidt an, så bliver man alligevel lidt paranoid. Det er ikke til at holde ud at skrive om folk, mens de kigger med. Små lemminger. Retter halsen og kigger mod døren, hver eneste gang der træder en ny lemming ind i stalden. Pressecenteret er i bogstaveligste forstand en stald. Roskilde Festival når det er bedst.

Ikke desto mindre glæder jeg mig til at warm-up slutter og tempoet stiger, og vi allesammen bliver mere travle med vores egne ting. Færre “hvad-har-folk-på”-tekster og mere af det der musik. Oven på 3 dages rave er jeg udmattet, mildest talt. Men jeg ved, at så snart musikdagene går i gang, kommer der sådan et buzz over hele pressecenteret. Folk arbejder 24 timer i døgnet 4 dage i træk. Det er det bedste i hele verden.

Når det så er sagt, så lad os snakke om, hvad der er sket de sidste par dage, nu her før de slutter. Først og fremmest har jeg været til Fynsk Rave. Til Fynsk Rave havde jeg bajere i tasken, og jeg ravede lige til én af dem eksploderede. Det blev til en våd taske, jeg skulle have brugt til at have ting i, en våd jakke, jeg havde tænkt mig at bruge til at holde mig varm i, og en våd sweatshirt, jeg havde håbet på at se smart ud i mange dage endnu. Kort sagt, vådt.

Tasken skal vist bare smides ud, men af sentimentale årsager ligger den på andendagen ubrugt og øllelugtende i mit telt. Det er træls at tabe en taske til Roskilde Festival. Omend ikke nær så træls, som hvis mit kamera og mit lys havde ligget deromme, som det plejer at gøre de sene aftener på pladsen. Helt tilfældigvis stod jeg med det hele om halsen, og derfor har jeg stadigvæk et kamera. Hvorfor jeg i dag kan præsentere video af Knuckle Walkers, Søren Reith-Hauberg og Jens Lindahls projekt, som sammen med andre unge bookinger holdte publikum til Fynsk Rave i gang fra den lyse morgen til den sene, sene nat.

Men Fynsk Rave var ikke det første hook-up med gamle venner, jeg havde i mandags. Da jeg sidst forlod jer, var jeg på vej mod Dråpe med Eva Laksø. Her stødte jeg både på Kasper Boldt og Daniel Pihl, som sov hos os under Spot Festival, og Sebastian Kjær, der tager nogle billeder for os i år.

Dråpe gjorde ikke noget synderligt intryk. Det var toppen at høre “Memories”, men det er som om, at jeg i år virkelig har gjort en dyd ud af ikke at være ordenligt til stede i mit rette element. Nemlig til alle de danske koncerter i warm-up. Oven på sidste års skuffelse, hvor jeg nærmest udelukkende arbejdede samtlige 8 dage af festivalen, samt måtte døje med en solid solskoldning, har jeg virkelig trumfet igennem på festerne indtil nu. En ting lagde jeg dog mærke til ved Dråpe, var forsangerinden. Hun lignede lidt en træls efterskoleelev, der ikke rigtig orkede at klæde sig på til anledningen.

dråpe-mandag

dråpe-mandag-publikum

I skal ikke lade jer snyde af billederne. Jeg har photoshop med herover. Det er derfor alle gæster ser pisselækre ud. Her er et eksempel på en fyr i min lejr, der hedder Malte. Billedet er taget i sekundet efter han trådte ud af sit telt og strakte sin krop ud i fuld længde.

tirsdag-mand-malte

Fucking Photoshop. Men jeg kan simpelthen ikke lade det ligge. Så kan man lige fjerne nogle poser under øjnene, en bums, lidt madrester – eller give nogen en lækker tan. Her kan du også se mit Optiker-reklameportræt af Daniel Pihl og Kasper Boldt, som egentlig bare er til koncert.

danielpihl-til-dråpe

Dyre kameraer og Photoshop er selv en musikbloggers nærmeste venner. Og nu vi er ved venner, så får I lige et potpourri af billeder fra lejren, som jeg har taget over de sidste par dage.

tirsdag-førkattefar

Popcornsfest.

tirsdag-chris, før kattefar

Chipsefest.

mayas-stol-tirsdag-før-kattefar

Ovenstående stol skal bringes med en lille historie. Maya (eller måske er det Maja) er en pige, der bor i vores lejr. Hun forstuvede foden for et par dage siden. Stolen er lavet specielt til hende af en nabolejr, som syntes, det var synd for hende .. Der står “Mayas stol” på toppen. De er søde. Simone viser stolen frem.

sebastiankjær-mandag, lejrbillede

Sebastian Kjær ovenover er vores husfotograf i år, foruden mig selv. I skal nok snart få nogen af hans ting at se.

mandagnat

Søndag festede jeg med Sebastian Kjær og Nonsens. Mandag festede jeg med Sebastian Kjær og Fynsk Rave. Og således nåede jeg tirsdag. Helskindet og uden vabler. Alle andre år jeg har været afsted på Roskilde Festival, har jeg i et eller andet format hooket op med den lejr, som jeg lå i under den første Roskilde Festival i bloggens levetid. Det år med sessions og alle de seje ting. Det lod sig også gøre i år.

Først kom jeg på besøg i deres lejr og sagde hej. Og inden for utrolig kort tid lykkedes det manden med det hvideste hår i mands minde, også kendt som Esben, at hælde sprit direkte fra flasken, direkte i øjet. Historien vil, at der måske var en anden mand, som vippede lidt til flasken under en slurk. Her er, om ikke andet, resultatet.

kattefar-sprut-i-face

Andreas Vang kan I også lige få med. Han sad og så rar ud i stolen ved siden af. Meget umærket af Esbens rædsler.

daes-tirsdag

Tårer blev tørret væk, øl blev drukket ud og så tog vi allesammen afsted på en længere rejse fra P til Apollo. For mange gange delte den samledes flok sig op i 3 bunker og kunne ikke finde hinanden. Vi blev simpelthen konstant væk fra hinanden. På magisk vis endte vi alligevel det samme sted i sidste ende; Til Carli på Apollo. Endnu en omgang rave. Alt hvad jeg sagde om Nonsens lod sig gøre endnu en gang.

carli-apollo

carli-publikum

Apollo har præsteret at lave en organiseret og holdbar abefest. Nonsens samlede 15.000 mennesker foran scenen. Hvis vi estimerer, at der søndag aften var 80.000 mennesker på pladsen, samlede Nonsens næsten 1/5 af Roskilde Festival til én koncert, under warm-up. Nonsens. En dansk dj-klike. Det er fandme i orden.

Nu trisser jeg ud og raver en sidste gang oven på en eller andens telt, og så vender jeg ellers skarpt tilbage i morgen, når festivalprogrammet først rigtigt går i luften. Nå ja, og så har jeg været i Roskilde by for at købe krydderboller. Hvad har vi dog gjort for at have det så godt? Krydderboller og rave – hvad mere kunne man ønske sig på en helt almindelig onsdag, på en mark lidt uden for Roskilde.

HVAD SYNES DU? SKRIV EN KOMMENTAR.