23 Jun

Northside Festival 2013

Skrevet af Mia Kategori: Anmeldelser
Northside Festival 2013

Lidt over en uge er gået, siden vi stod i Ådalen – klar til en weekend spækket med lækker musik. Og efter nogle dage med billed-kigning og lidt post-festival-blues, er det tid til en lille opsummering af vores Northside Festival.

Fredag
For mit vedkommende peakede Northside ’13 rimelig tidligt. Vores første koncert var Left Boy, som jeg havde glædet mig til lige siden jeg hørte “Jack Sparrow” første gang i vinters. Jeg kendte ikke hans musik, før han blev offentliggjort til Northside, men i løbet af de sidste par måneder er min musikalske forgabelse vokset støt, og størstedelen af hans numre har ligget på min hverdags-spilleliste siden jeg hentede alle hans udgivelser på hans hjemmeside (hint: download her). Derfor var mine forventinger også rimelig høje.

Vi kom 5 minutter for sent pga. en punkteret cykel, som skulle trækkes hele vejen, og bøvl med presseindcheckning (for andet år i træk!). Det hele var lidt hu-hej-vilde-dyr, men da vi kom hen foran scenen, og bassen bragede ind i hovedet på os for første gang, forsvandt al stress og jag. Left Boy stod på scenen, lige så bleg og ranglet som jeg havde forestillet mig, omgivet af dansere og et væld af rekvisitter. Nogen vil måske sige, at det var ukoordineret og rodet, men jeg syntes, det var lige som det skulle være. Koncerten var én lang fest, og dem på scenen havde det synligt lige så sjovt, som os på græsset. Det var hverken poleret eller forceret, det var bare fis og ballade og god musik. Der var solskin, sæbebobler og fællesdans, og der blev kastet både toiletpapirsruller og vand på publikum. For mig var det den perfekte start på festivalen, og jeg var oprigtigt nervøs for, om de andre koncerter ville virke tamme efter at have set Left Boy rive grøn scene rundt.

01-leftboy

Heldigvis tog jeg fejl. Efter en øl-pause i solen, og en stille protest over Loveshop, var det tid til Kaizers Orchestra. Vi havde begge set dem før, og derfor havde det måske været mere oplagt at se Passenger på rød scene i stedet, men eftersom Kaizers selv havde proklameret, at Northside-koncerten ville være den sidste Kaizers-koncert på dansk jord, kunne vi ikke tillade os at gå glip af det.

Det blev et smukt farvel. Koncerten var noget mere præget af stille numre, end vi havde regnet med – vi så dem på Posten i Odense i gymnasiet, lige efter Maskineri-albummet blev udgivet, og det var fuld smadder og ompafest. Northside-koncerten var ikke helt det samme – men det var stadig en fed oplevelse, som ingen af os ville have været gået glip af – manglende ompafest eller ej. De er fandme nogle seje gutter, og jeg er ikke i tvivl om, at de vil blive savnet, hvis det reelt var den sidste koncert i Danmark. Man ved jo aldrig..

02-ko

Franske Phoenix var også på must-see-listen. Men i stedet for at mase os op foran og holde en fest, nød vi musikken på afstand, mens vi fik noget aftensmad. Kun til hittet “Listomania” bevægede vi os tættere på, for at indsnuse stemningen og musikken lidt bedre. Herefter var det tid til Keane, som blev en ualmindelig kedelig oplevelse. Numrene mindede meget om hinanden, og et par gange var jeg overbevist om, at de allerede havde spillet det pågældende nummer før, indtil det gik op for mig, at det hele bare var meget ens. De største hits som “Somewhere Only We Know” og “Everybody’s Changing” var fede nok at kunne krydse af på live-listen, men det var langt fra nok til at holde interessen i halvanden time. Så vi endte med at tage hjem. Vi var ikke kede af at gå glip af The Knife, som leverede en koncert der i den grad delte vandene, og både Nephew og Spleen havde vi set et par gange før, så vi tænkte, at vi hellere ville give os i kast med vores 45-minutters gåtur hjem med 1 styks punkteret lortecykel på slæb.

Lørdag
Planen var, at vi skulle se Kings of Convenience, men fortsatte cykelproblemer og en midtby, som var fuldstændig støvsuget for bycykler trak tiden ud, indtil vi sprang på en bus mod Ådalen.

Vi ankom lige til When Saints Go Machine – et band, som jeg på uforklarlig vis aldrig har fået set live. Det var en fantastisk koncert, med både nyt og gammelt. “Infinity Pool”-albummet gør sig usandsynligt godt på en festival, og de fire fyre leverede en pragtpræstation. Og da vejrguderne åbnede for vandsluserne og gjorde deres bedste for at begrave både scene og publikum i vand og torden, gjorde det kun oplevelsen mere intens. Folk stimlede sammen i ly for regnen, og regnslag og regntøj blev trukket på. Stagehands ilede til scenen for at trække trommesæt og mikrofoner ind bagerst på scenen, men WSGM fortsatte ufortrødent, og til det allersidste nummer trådte Nikolaj Vonsild, som på det tidspunkt var et virvar af langt hår og vådt tøj, helt frem på scenen og gav pokker i vind og vejr. Det var skidefedt, og publikum kvitterede med klapsalver og hujen over en lækker koncert.

04-wsgm

Efter Vonsild og venner var gået af scenen, var regnen pludselig ikke så fed. Vinden var strid, og det var på det nærmeste umuligt at finde ly, hvis ikke man allerede var flygtet til rød scene eller ind under en af pavillonerne. Lukas og jeg blev begge fuldstændig gennemblødte, og selvom solen kom tilbage var alt vådt og koldt. Heldigvis gik Alt-J på scenen og gjorde deres for at synge regnen væk. Musikken var smuk, og havde jeg kunne nyde koncerten i strålende solskin på græsset, havde det helt sikkert også været én af de bedste oplevelser. Men vi var kolde og våde, og Alt-J’s melankolske melodier gav mig mere lyst til at sidde hjemme under dynen med et par høretelefoner på. “Tesellate” var utrolig flot, men jeg ville hellere have hørt den på Train eller Vega en torsdag aften end i Ådalen – jeg er overbevist om, at deres musik vil komme meget mere til sin ret i sådanne omgivelser. Når det så er sagt, så er det stadig en fed, fed booking, og jeg er sikker på, at Alt-J stod øverst på manges liste over bands, de glædede sig til at se på dette års festival.

03-altj

Hjemme hos os bliver der spillet en del Playstation. Blandt andet Assassin’s Creed. Og efter Imagine Dragons lagde soundtrack til Assassin’s Creed 3-traileren, har de været på vores radar. Ikke fordi vi har hørt hele deres bagkatalog og sat os ind i deres historie, men fordi “Radioactive” er så godt et nummer, at vi begge var overbeviste om, at de var nogen, man skulle holde lidt øje med. Siden er “It’s Time” kommet i heftig rotation på P3, og selvom vi stadig ikke havde hørt meget mere end de to numre, var koncerten på Northside noget, vi havde set frem til. Oplevelsen var energisk, både publikum og musikere havde fuld fart på, og vi var overraskede over, hvor godt folk kendte deres musik og deres tekster. De havde helt tydeligt gjort deres hjemmearbejde bedre end os. Personligt synes jeg ikke, de var helt tight nok til at gå så meget all in på tromme-show, som de gjorde. Når der står 3 personer på en scene, som alle spiller på tromme, så skal de 3 personer virkelig have styr på deres trommestikker, og det havde Imagine Dragons ikke helt – i hvert fald ikke hele tiden. Men det er småting – småting, der i den grad blev overskygget af at høre “Radioactive” for fuld hammer og opleve den energi, som folkene på scenen leverede.

05-id

Efter fællessang med Imagine Dragons hookede vi op med en gammel gymnasieven for at se Nick Cave. Lukas havde set ham før på Roskilde, men var ikke synderligt imponeret, og med en forstuvet fod og udsigten til at skulle stå op i yderligere 3 timer var jeg ikke specielt klar på koncerten. Det lavede Mr. Cave og hans slæng heldigvis hurtigt om på. Den første halvdel af koncerten var for kendere – selvom hverken Lukas og jeg på nogen måde vil betegne os selv som Nick Cave-aficionados, så har vi alligevel hørt en del af hans musik, men vi kendte stort set ikke et eneste nummer. Og foden gjorde ondt. Og gennemsnitsalderen blandt publikum var fordoblet, hvilket altid medfører situationer, hvor 45-årige kvinder skælder ud på omkringstående, fordi de ikke er vant til at være til koncert og tydeligvis ikke evner det. Gamle krager, der skulle blive hjemme og se Vild Med Dans, i stedet for at tage til Nick Cave-koncert og brokke sig. Men så kom alle de gode numre – “The Mercy Seat”, “Papa Won’t Leave You, Henry”, “Stagger Lee” og så videre – alle leveret af en diabolsk Nick Cave, med snot i hele femøren pga. en norsk “superbug”, som han selv kaldte det. Han var helt oppe i ansigtet på publikum, talte til dem, kravlede ned til dem, holdt dem i hånden, råbte af dem – og det var så fedt. Det var absolut den mest nærværende og voldsomme koncertoplevelse på hele festivalen, og jeg er stjerneglad for, at vi besluttede os for at se den på trods af indledende skepsis.

06-nickcave

Søndag
Søndag var på alle måder en lidt grå dag. Den startede med Everything Everyting, som leverede en helt fin koncert, men ikke rigtig var i stand til at børste søndagstrætheden af publikum. “Cough Cough” og “Kemosabe” var fede, men resten af numrene flød meget sammen, og blev til én stor suppe af guitar og falset.

07-everythingeverything

Herefter fandt vi en siddeplads, en kop kaffe og en hindbærsnitte, mens vi lyttede til Ellie Goulding. Koncerten var indledningsvist lidt tam, og særligt hendes cover af Elton Johns “Your Song” virkede lidt malplaceret, men da “Figure 8”, “Anything Could Happen” og “Starry Eyed” flød fra højtalerne blødte både Ellie Goulding og publikum op, og det endte med at blive en helt okay koncert, der nok ville have gjort sig en del bedre, hvis hun havde fået lov til at spille om aftenen.

Fun gik på efter Ellie Goulding, og ligesom med de fleste andre kunstnere på søndags-programmet, var der ikke nogen af os, der havde et særligt stort behov for at se dem – men når vi nu alligevel var der, kunne vi lige så godt tage oplevelsen med. Det er jo ikke fordi, Northside har et væld af andre underholdningsmuligheder, som man kan bruge tid på i de pauser, hvor man ikke gider se koncert. Så vi så Fun. Af mærkværdige årsager valgte de at spille både “Some Nights” og “We Are Young” midt i koncerten, hvilket resulterede i massiv udvandring fra alle de publikummer, som kun var kommet for at høre de to numre. Det var lidt synd, specielt fordi vi dagen forinden havde set Imagine Dragons holde publikum fanget gennem hele koncerten, fordi de først spillede “Radioactive” som det allersidste nummer. Men det må man næsten gå ud fra, at Fun-folkene havde gennemtænkt på et eller andet tidspunkt.

08-pubs

Resten af eftermiddagen gik med Gogol Bordello, Deap Valley, Kashmir og Band of Horses – koncerter, som vi ikke rigtig hørte ordentligt, men hvor vi tussede rundt på pladsen og hyggede med venner og bekendte. Lukas havde planlagt at skulle være smadderfuld til Gogol Bordello, og indhalerede derfor 1 øl og 5 shots på meget kort tid, men der skete ikke rigtig noget, andet end at han blev træt. Så det blev ikke nogen vild fest.

Det blev det til gengæld til Arctic Monkeys. Vi mødtes med gymnasiefolk og maste os ind i menneskemængden foran blå scene. Folk var i sindssygt godt humør, og selvom der var en del skubben og masen var det med god stemning. Der var fælleshop og fællesdans i ca. 30 minutter, indtil Lukas skulle tisse – et uundgåeligt problem, når man har drukket en hel kande øl – og vi måtte klemme os ud af publikumsmassen igen. Efter toiletpause var det fysisk umuligt at komme tilbage til vores venner, så vi hørte resten af musikken på afstand, og da abefesten var slut, forlod vi festivalpladsen for sidste gang i år og vendte snuden hjemad.

09-am

Northside Festival 2013 var bestemt en lækker oplevelse. Der var lækker musik og lækre mennesker – og vi havde nogle koncertoplevelser, vi vil huske længe. Kaizers (formentlig) sidste koncert i Danmark. Nick Cave-koncert med 6 stjerne fra både Politiken, Soundvenue og Gaffa (hvornår er det sidst sket?). Left Boys første koncert i Danmark. Alt i alt megafedt. Men der var også nogle huller – huller i bookingen, huller på pladsen. Overordet set var hullerne dog langt fra nok til at ødelægge min festival, og på trods af regnvejr og cykelproblemer leverede Northside, igen i år, en gennemført musikoplevelse – og vi glæder os allerede til næste år.

En kommentar on “ Northside Festival 2013 ”

  1. […] har skrevet en tekst om Northside Festival 2013. Den kan du læse ved at klikke her: Northside Festival 2013. Den opsummerer rigtig godt min oplevelse af festivalen i år. Alligevel har jeg løbende gjort mig […]

HVAD SYNES DU? SKRIV EN KOMMENTAR.