01 Apr

Vind billetter til Northside Festival 2013

Skrevet af Mia og Lukas Kategori: Konkurrencer
Vind billetter til Northside Festival 2013

Sidste år havde Northside et enormt godt line-up. Året før havde Northside et enormt godt line-up. I år har Northside et enormt godt line-up. Sidste år var det Justice, Snow Patrol og The xx, der spillede Ådalen op, og i år står lækre, lækre navne som Phoenix, Bloc Part, Left Boy, Portishead og Alt-J for tur. Og vi glæder os som små børn.

Noget andet der skete sidste år, var at Northside Festival var så søde at forære os to billetter, som vi kunne give til jer. Vi lavede en skattejagt, som udover at give to læsere gratis adgang til en fantastisk festivaloplevelse også skaffede en god stak Facebooklikes til nogle af de bands, som vi havde valgt at involvere. Og vi var egentlig ret tilfredse med hele processen – så tilfredse, at vi snakkede med Northside-folkene om at gøre det samme i år. Den var de heldigvis med på.

Reglerne er nøjagtig de samme som sidste år. Så here goes:

For at være med i lodtrækningen om en billet, skal du samle 4 kodeord. De 4 kodeord vil blive givet ét af gangen i løbet af ugen af 4 forskellige bands/musikere, som vil lave en post på deres Facebookvæg med dagens kodeord. Udover kodeordet vil de afsløre, hvem der har det næste kodeord, så du ved, hvem du skal holde øje med dagen efter.

Det første kodeord bliver offentliggjort tirsdag, det andet onsdag, det tredje torsdag og det fjerde fredag. Når det bliver fredag, og du har samlet alle 4 kodeord, skal du sende dem i en mail til mia@wondersmakejoy.dk, og så trækker vi lod om 2 billetter! Konkurrencen slutter søndag d. 7. april klokken 20.00.

Det første kodeord kan findes hos NovemberDecember! Hold øje med deres Facebook i morgen, så får du både kodeord og navnet på det næste band/musiker.

Rigtig god jagt!

9 kommentarer on “ Vind billetter til Northside Festival 2013 ”

  1. Nina 04/03/2013 at 21:54

    Virkelig fedt både med konkurrence, men også at få øjnene op for ny musik via dette! It really makes joy ;)

  2. Wonders Make Joy 04/04/2013 at 08:47

    Årh, det er vi rigtig glade for at høre! Det var lige præcis det, der var meningen med det hele :)

  3. Ophelia 04/05/2013 at 13:50

    Hej, en rigtigt god og overskuelig skattejagt! og fedt at man lærer nyt musik at kende! :) jeg har lige et spørgsmål, skal man bare skrive kodeordene i den rækkefølge man har fået dem i? ved og få et kodeord de forskellige dage, eller skal de skrives på en bestemt måde?

    mvh .Ophelia

  4. Wonders Make Joy 04/05/2013 at 13:55

    Hej Ophelia! Tak for de søde ord :) Du sender bare de 4 kodeord – rækkefølgen er underordnet, så længe du har dem alle sammen.

  5. Ophelia 04/05/2013 at 14:21

    Det var da så lidt:) okay fedt! jeg går ind og deltager i aften, og så er der jo ikkke andet end at krydse fingre :) er i aften for sent?

  6. Wonders Make Joy 04/05/2013 at 14:24

    Slet ikke :) Konkurrencen slutter først på søndag.

  7. Signe 04/08/2013 at 09:05

    Hej skønne Wonders Makes Joy!
    Først tak for en super fed konkurrence!
    Jeg tænkte på, hvornår bliver vinderen offentlig gjort og får man en mail eller andet???

    Mange knus Signe

  8. Wonders Make Joy 04/08/2013 at 13:46

    Hej Signe! Vi trækker to vindere senere i dag :) Vi er ved at kigge alle mails igennem, men det tager noget tid, for der er (heldigvis) rigtig mange deltagere. Vinderne får tilsendt en mail, og så bliver navnene offentliggjort på Facebook.

  9. Christian Heuser 04/09/2013 at 00:08

    Jeg er bare helt vild med jer. men i sære jeres holning om man ikke skal lejke jer, for at kunne vinde billeder. derfor vil jeg lejke jer, og jeg føler jeg mig ikke købt!

HVAD SYNES DU? SKRIV EN KOMMENTAR.