17 Oct

Lyrebyrds og Din Koncert

Skrevet af Mia Kategori: Blogge
Lyrebyrds og Din Koncert

For lidt tid siden skrev jeg om det nye koncept Din Koncert, hvor almindelige musikelskere kan få chancen for at holde en koncert på Ideal Bar. Og nu er de første to koncerter på plads! De to udvalgte har før arrangeret koncerter, men aldrig i den størrelsesorden, som de nu skal til at arbejde med.

En af arrangørerne er Jakob Løkkegaard, som står bag Stucco Records, og d. 25. oktober inviterer han til showcase med Deafbeats, Brigadiers, Marlequin og Lyrebyrds. Det koster en 50’er at komme ind.

I den forbindelse vil jeg dele den her video med jer, som Lyrebyrds har sendt til os. Videoen er til nummeret “Beaches” – en single til den EP, som udkommer til januar. Det er en rigtig fin video, og ideen med at lade de to musikere stå i vand til halsen fungerer fedt. Vokalen er speciel og skrøbelig, og nummeret har en afslappet følelse over sig, som gør det meget behageligt at lytte til. Det bliver spændende at se, hvad de to drenge kan drive det til..

Nyd videoen og musikken – og hav en dejlig aften.

En kommentar on “ Lyrebyrds og Din Koncert ”

  1. […] fået en virkelig flot modtagelse. Flere prominente blogs, heriblandt Musik Mig Blidt, lytter.dk og Wonders Make Joy, har taget rigtig flot imod Lyrebyrds og Københavns Universitets radio valgte at lade sangen […]

HVAD SYNES DU? SKRIV EN KOMMENTAR.