11 Oct

RebekkaMaria & The Hymnboy, Århus Domkirke

Skrevet af Mia Kategori: Anmeldelser
RebekkaMaria & The Hymnboy, Århus Domkirke

I forrige uge var jeg på besøg i Århus Domkirke. Mit første besøg, faktisk – hvilket egentlig er lidt pinligt, når nu Lukas og jeg har boet under 100 meter derfra de sidste 3 år. Men bedre sent end aldrig!  Anledningen var en koncert med RebekkaMaria og The Hymnboy, som var i gang med deres domkirke-tour, hvor de skulle spille i København, Århus, Odense og Aalborg.

Jeg havde på forhånd set både RebekkaMaria og Hymns From Nineveh live, og det var fantastisk gode koncerter – så jeg havde høje forventninger til Domkirkekoncerten. Både forventninger til selve fremførelsen af musikken, men også store forventinger til udvalget af sange. Når jeg er til koncert med en kunstner, som jeg kender rigtig godt, bruger jeg størstedelen af koncerten på at tænke over, hvilke numre jeg gerne vil have, at de spiller. Nogle gange vil man gerne høre alle deres sange, andre gange er det blot nogle få numre, som man håber kommer på setlisten. Med RebekkaMaria & The Hymnboy var det en blanding. Jeg håbede på, at de ville spille så meget som muligt fra Hymns From Nineveh-albummet, for det er det album, som vi har spillet allerflest gange i vores lille kollegielejlighed, og det har en stor stjerne i min bog – men samtidigt håbede jeg også på, at der ville være tid til nogle af de gamle Lampshade-numre, som jeg har hørt på repeat i gymnasiet. Utroligt nok var koncerten som skabt til mine ønsker, og der blev både spillet nyt og gammelt. RebekkaMaria lagde ud med sin “Oh Solitude”, som blev fremført med den smukkeste falset, og bagefter fik Hymns From Ninevehs “So Mournful The Elegy” plads til at folde sig ud under kirketaget.

Samtlige numre blev fremført på smukkeste vis, men et par stykker skillede sig særligt ud. Det første var Hymns From Ninevehs “Hymn For The Lover”, hvor jeg for første gang blev meget opmærksom på, at jeg befandt mig i en kirke. Der var noget ved teksten og dens dybfølte kærlighedserklæring der gjorde, at det hele virkede meget religiøst, og i stedet for at kigge på Jonas Petersen mens han sang, lænede jeg mig tilbage, kiggede rundt på kirkens udsmykninger og lyttede til teksten.

Den næste sang, som gjorde særligt indtryk var “Anywhere With You” – endnu et Hymns-nummer. Det var smilende og rart at lytte til, og omkvædet er så sødt, at man næsten får ondt i maven. Samtidigt var det lidt mere energisk end de andre numre, og fungerede som et hyggeligt afbræk i de stille numre. Publikum sad og vuggede med, og der spredte sig en feel good-stemning i hele kirken.

Sidst, men bestemt ikke mindst, spillede de “Disse Fugle” – et gammelt Lampshade-nummer, som sendte mig direkte tilbage til en dag i min gymnasietid, hvor Lukas og jeg pjækkede fra time og i stedet brugte dagen på en græsplæne med solskin og Lampshade. Nummeret har en smuk, smuk opbygning – fra de lette og legende vers til det dystre C-stykke, som i høj grad kom til sin ret i Århus Domkirke med Rebekkas vokal og Jonas’ chello. Det var voldsomt og meget, meget smukt.

Ovenstående er blot små bidder af den samlede oplevelse, og overordnet set var der mange elementer, som fortjener ros – f.eks. Lampshade-nummeret “Treasure Is”, som, med hjælp fra tidligere Lampshade-medlem Johannes Dybkjær Andersson, blev afsluttet a cappella med en trestemmig gentagelse af ordene “For where your treasure is, your heart will also be“. Stemmerne klingede så fint, og jo flere gange de sang ordene, jo mere fik jeg lyst til, at de skulle blive ved.

Og hvis ikke musikken var nok, gjorde selve stemningen i kirken resten. Der var fyldt op på alle stole, og modsat andre koncerter, hvor publikum tit sidder og småsnakker under numrene og i pauserne, var der komplet stilhed. Alle var opslugt af de to mennesker i midten, og kunne hverken tage øjnene eller ørene fra dem. Og med deres store smil og store taknemmelighed gjorde RebekkaMaria og The Hymnboy aftenen til en fantastisk og meget intim oplevelse. De er søde væsener – særligt RebekkaMaria som er ét af de mest charmerende mennesker, jeg er stødt på i musikbranchen. Når hun står på en scene formår hun at fremstå både sød og sensuel, og man kan ikke lade være med at blive i godt humør af at se på hende, når hun sidder med hovedet på skrå og smiler til sin hymnedreng, mens de synger. Deres samspil er fantastisk, og de komplimenterer hinanden så flot.

Koncerten var en totaloplevelse – en oplevelse, som jeg synes alle burde have. RebekkaMaria & The Hymnboys tour er desværre slut for denne gang, men jeg sætter min lid til, at de gentager succesen. Alt andet ville være synd for alle de mennesker, som ikke fik lov til at opleve dem i denne omgang. Faktisk burde de bare køre på omgang i de danske kirker. En koncert om ugen ville være passende. Så ville problemet med den manglende tilslutning til folkekirken også forsvinde – slut med gudstjenester, hvor præster prædiker for halvtomme kirker, der ville være fuldt hus hver søndag. Lidt snak om Gud, lidt altervin og noget smuk musik – så tror jeg ikke, man kan kræve mere på en søndag.

Radar optog det meste af koncerten, og har eftefølgende lagt en video ud med nummeret “Yours Truly” – et RebekkaMaria-nummer, som i dagens anledning blev dedikeret til Rebekkas mormor, som havde fødselsdag (og i øvrigt befandt sig til koncerten). Videoen yder på ingen måde oplevelsen retfærdighed, men den kan give et lille indblik i den stemning, som var i Domkirken.

HVAD SYNES DU? SKRIV EN KOMMENTAR.