10 Jul

De sidste 48 fejlslagne timer på Roskilde Festival 2012 (del 2)

Skrevet af Lukas Kategori: Blogge
De sidste 48 fejlslagne timer på Roskilde Festival 2012 (del 2)

Jeg sov så længe, jeg overhovedet kunne. Men ret længe blev det ikke, for solen var kommet tilbage. Svedende satte jeg mig op på mine 2 kubikmeter og åbnede teltdugen. Der sad jeg så, i brisen, og stirede. Hvis ikke det var fordi, alle ser sådan lidt lunkne ud om morgenen på Roskilde, så kunne det godt virke lidt intimiderende, hvordan folk kigger på hinanden om morgenen. Man kigger hinanden efter i sømmene, alle med den samme tanke; jeg er ikke den eneste, som kun er stået op, fordi jeg ikke kan holde ud at sove længere. 2 dåser med tun og knækbrød til morgenmad. Den sidste dåse tun endte jeg med at tage med hjem igen. Man er vel studerende. Eller, det er jeg sådan set ikke længere. Men så ung og fattig i stedet. Mad på dåse skal i hvert fald ikke gå til spilde.

Jonas og jeg tullede op mod koldt vand og internet i luksuscenteret. Straks vi kom der op, smuttede jeg videre. Mac Miller åbnede Arena og mit indtryk var, at det ville man helst ikke gå glip af.

Mac Miller var på mange måder en lækker måde at vågne op på. Rigtig mange unge piger syntes, det var en hård måde at vågne op på. Medbragte vandflasker gik på omgang, og en del piger forlod teltet med omsorgsfulde veninder lige i halen på dem. En ung mand, Mac’en, sprang rundt på scenen i godt en time, med en sort fyr, som også hoppede, og endnu en sort fyr, som spillede op på computer. Lærte jeg en masse? Ikke rigtig. Var det min bedste koncert til dato? Heller ikke rigtig. Til gengæld gik jeg frisk derfra. Og der skal man ikke undervurdere. For på min nu syvende dag i telt, tror jeg ikke mindre kunne have gjort det.

Jonas og jeg hookede op til Spoek Mathambo. En fin lille anbefaling, og de kastede gratis cd’er ud. Win!

Og det var først heromkring Spoek Mathambo, at det rigtig gik op for mig, hvad problemet med årets Roskilde Festival var. Restriced Camping, afvikling i Dreamcity, pressecenter, kontorbygning, backstage, køleskab, træk-og-slip toiletter, ro og fred og gratis bad i egne kabiner. Det lyder måske fedt nok, men sandheden var, at jeg på denne lørdag endnu ikke havde formået at komme i festivalstemning, og at jeg nok ikke ville nå at komme det i år. Jeg plejer at ligge ude på pladsen, jeg plejer at drikke øl, når jeg vågner, jeg plejer at gå i bad højst hver anden dag, jeg plejer at nøjes med tun og toast til aftensmad, jeg plejer at bombe ødelagt ind i mit telt hver aften, og jeg plejer at se masser af koncerter og nyde dem fra ende til anden. Mit forsøg på at gøre festivalprocessen nemmere havde faktisk ødelagt min oplevelse af festivalen. Jeg havde taget festen ud af den. For meget arbejde, for meget solskoldning, for lækre omgivelser og for få øl. Jeg tog følgende billeder i løbet af dagen, som på meget forskellig vis viser sider af festivalen, som jeg må vente med at tage del i til næste år.

Det næste billede er måske nok det vigtigste af dem alle sammen. For midt på pladsen, mens Bruce Springsteen spillede i baggrunden på Orange, mødte jeg Camp Lun Tun og skød dette billede. Lun Tun er flere mennesker end dem på billedet, men de står for alt det, som er gået galt i år, og alt det jeg skal huske på næste år, for at få en bedre festival. Morgenøl og camping. Gummistøvler og mudder. Hvidvin på karton. Jeg glæder mig allerede!

The Roots, Bruce Lee & The East Treat Jam Band, Bon Iver og Mew var alle fine oplevelser, som jeg tog en bid af i løbet af dagen. Men på mange måder var jeg færdig med at være på festival. Jeg var træt af at have spildt en hel Roskilde Festival lige ud af vinduet, og jeg kunne ikke rigtig finde energien til gennemføre resten. Jeg kunne sagtens blive, men jeg ville ikke have fået noget ud af det. Forpustet og forfalden gik jeg i seng, sent, jovist, men bestemt ikke mæt på festivaloplevelser. Jeg gav op.

Søndag vågnede jeg op forfrossen. Det havde virkelig været koldt om natten. Jonas bekræftede det ovre fra sit telt. Alle jeg kender på festivalen blev forkølet i ugen efter festivalen, hovedsageligt på grund af den ene kolde nat. Jeg kom selvfølgelig til at sove med åbent vindue den første nat, da jeg kom hjem, og faktisk er jeg syg endnu, mens jeg skriver det her. Og jeg har fået smittet Mia, som nu har fået post-Roskilde-sygdom uden at have været på Roskilde. Det var lidt åndssvagt. Nå, men søndag endte jeg med at beslutte mig for at glippe Friendly Fires og Bjørk, som var de eneste bands, jeg virkelig gerne ville se på programmet den dag. Så forpustet, forfrossen og forfalden pakkede jeg mine ting sammen, lod teltet stå og tog tilbage til Aarhus. Ingen afslutning på Orange Scene og overordnet set ikke særlig meget festival eller musik i denne omgang. Aldrig igen skal jeg på Roskilde Festival som jeg har været det i år. Aldrig.

HVAD SYNES DU? SKRIV EN KOMMENTAR.