09 Jul

De sidste 48 fejlslagne timer på Roskilde Festival 2012 (del 1)

Skrevet af Lukas Kategori: Blogge
De sidste 48 fejlslagne timer på Roskilde Festival 2012 (del 1)

Sidste år afsluttede jeg dækningen af Roskilde Festival med 2 indlæg; De sidste 48 timer Roskilde Festival 2011 (Del 1) og .. (Del 2). For to år siden afsluttede jeg dækningen af Roskilde Festival med 2 indlæg; 48 timer på Roskilde Festival uden at være fuld (Del 1) og .. (Del 2). Jeg ændrede titlen fra 2010 til 2011 fordi “uden at være fuld”-delen ikke stemte overens med virkeligheden. Overhovedet. Det gør den for så vidt i år. Men i år har på mange måder været et sløvt øl-år, og det er således ikke særligt kendetegnende for de seneste 48 timer, at jeg ikke var fuld. Titlen fra sidste år passer for så vidt også, selvom jeg starter hvor jeg slap, nemlig fredag efter The Gossip, og ikke lørdag morgen som jeg plejer. I år trillede jeg nemlig for første gang i mange år hjem tidligt søndag morgen, forpustet, forfrossen og forfalden. Alt sammen, underligt nok, som et resultat af for meget luksus og for lidt lejrtur. For få øl og for meget vand. Roskilde Festival 2012 var for mit vedkommende et fejlslagent eksperiment.

Først, en opsummering. Jeg ankom lørdag og arbejdede det meste af dagen væk. Det samme gjaldt søndagen. Mandagen havde jeg egentlig fri, men var solskoldet. Tirsdag skulle jeg arbejde igen, så jeg måtte finde en måde at kunne være udenfor i 6-7 timer uden at få sol på mit ansigt, mine armer og i særdeleshed min nakke. Heldigvis havde jeg en jakke med, som var både stor, lys og tynd i stoffet. Den bar jeg hele dagen, hvilket heldigvis blev foreviget på video af Roskilde Festival Web TV. Det er med andre ord mig, der er idioten i badebukser, som pakker sig ind i en stor frakke i 25 graders varme.

Tirsdag aften ankom Jonas, som smed sit telt op ude ved mig i Restricted Camping. Efter at have givet en hånd med teltopslåning, skulle jeg med resten af Roskilde Rising-holdet på rundvisning bag ved og på Orange Scene, for lige at kunne nå at komme tilbage og se sidste halvdel af Helsinki Poetrys koncert. Her er et af mange billeder jeg fik skudt, mens jeg stod på toppen af verden på Orange – Morten, som er trommeslager i The Foreign Resort, foreviger oplevelser på sin iPod. Det må være en lidt anden oplevelse, når man faktisk spiller i et band ..

På daværende tidspunkt havde jeg set Klumben og Raske Penge og Helsinki Poetry. Onsdag sov jeg længe, mødte ind til møde på kontoret bag Pavilion Junior kl 13:00. Der kom jeg til at sidde og stene sammen med nyerhvervede venner fra Roskilde Rising regi. Linkoban blev den første koncert jeg så i fuld længde, et velfortjent frikvarter, som jeg tog sammen med en Roskilde Rising-pige, der hedder Ida. Onsdag aften blev jeg lækker-fuld. Første og eneste gang på årets Roskilde Festival. Som jeg husker det, trillede Jonas og jeg rundt på pladsen og hilste på venner hist og her. Ikke en vild aften, men en hyggelig én. Jeg synes at huske, at det endte således til knæklysfest:

Torsdag skulle Mads Holmbom og jeg ned og rydde op efter os selv, og vi var færdige i tide til at kunne være med til åbningen af pladsen. Efter at have set noget AraabMuzik drog jeg indad mod pladsen. Der var alt for mange mennesker til at jeg kunne komme derind af de almindelige gange. Men vejen om bag Pavillion Junior gav fri passage, så den vej smuttede jeg. Analogik nåede jeg at se, og så trillede jeg ellers ind i pressecenteret for at skrive nogle af de tekster, som jeg havde forsømt siden jeg ankom. Jeg kan huske, at jeg kiggede lidt på The Cure, og at jeg hørte Apparatjik nede i mit telt. I mellem de to koncerter drak jeg kaffe, og forsøgte at finde en eller anden spændende rød tråd i de seneste 4-5 dages oplevelser og omsætte dem til et stykke tekstmateriale. Men de sidste par dage havde for mit vedkommende, som I kan se, usandsynligt lidt materiale på sig. Jeg kunne nemt skrive side op og ned om min solskoldning, men det ville blive en meget ynkelig tekst, med en super ærgerlig billedside af mit opsvulmede ansigt. Jeg kunne også skrive noget om alle de personer, vi fik igennem bilen i vores Helsinki Poetry-projekt, men i forhold til hvor mange spændende personligheder man kan finde ude på pladsen, så ville den tekst sandsynligvis også falde lidt til jorden.

Jeg skrev det jeg havde, pustede det lidt op og smuttede til køjs, eller luftmadras. Ude i mit telt kunne jeg høre Apparatjik. Det lød som om jeg virkelig gik glip af noget. Jeg tror bare, jeg havde behov for at være lidt fesen og pakke mig lidt ind i min sovepose. Da jeg vågnede næste morgen var det til regnvejr, Rangleklods, The Gossip, køerne til Jack White, det der band The Cult (som jeg stadig ikke helt ved hvem er) og toiletterne. Velkommen til de sidste 48 fejlslagende timer på Roskilde Festival 2012.

Efter at have skrevet indlægget om The Gossip og køerne smuttede jeg ud i det vilde vesten omkring Odeon for at tage nogle billederne. Vejret var flot, og The Vaccines spillede. Jonas og jeg så dem sammen på Northside Festival 2011, og jeg var rigtig imponeret. Jeg kom lidt hen mod slutningen, og det virkede – igen – på alle måder som om, at jeg var gået glip af noget. Men jeg fik da noget med derfra. Billeder!

Jeg smuttede direkte fra Odeon til telt, til Jack White, til pressecenter, til at høre Seven Nation Army bag lukkede mure, til at hooke op med Jonas, til gøre et forsøg på at hooke op med Camp Lun Tun til Malk De Koijn. Det skulle vise sig at være meget sværere end jeg troede. Jeg fik fat på en gammel ven, Frederik, som sagde, at de stod ved det Franske flag. Men mørket var ved at falde på, det larmede og der kom flere og flere mennesker til, så det var ikke sådan ligetil at finde dem. Malk De Koijn gik snart i gang, så jeg gik direkte mod det flag, der lignede mest et fransk, stillede mig ved det og ringede ham op igen. Flaget var italiensk, men det nyttede ikke noget, for han kunne ikke se noget italiensk flag i nærheden. I det jeg lagde på spottede jeg et fransk flag lang ude i horisonten, langs venstre side af scenen. Jeg satte i gang og småløb mellem alle menneskene, og lige i det jeg nåede flaget begyndte ejeren at flytte sig, og lige i det han flyttede sig, kunne jeg se dem allesammen. Jeg havde nået det i sidste øjeblik – lige før det franske flag forsvandt. Så der stod jeg, klar til at blive malket.

Desværre er jeg ikke så høj .. Og vi stod ikke sådan synderligt tæt på. Og det lød i den grad som en koncert, jeg også gerne ville kunne se. Så i stedet for at bitche over det bagefter, så skrev jeg på min telefon, at jeg smuttede ud for at finde en bedre plads for my kind of people, og stak telefonen i snuden på en kammerat. Off I went. Og mon ikke pit var åbent? Det tror jeg nok den var! Så jeg smuttede derind og fik den bedste pladsen i hele verden. En plads på en knold omme i den bagerste ende af den forreste pit. Der hvor man kan stå med masser af plads omkring sig, helt tæt på Orange Scene og høre fantastisk musik. Jeg fik kommunikeret ud til en gammel kammerat, Mads, at der var masser af plads i pitten, og han joinede mig kort tid efter.

Sidst Mads og jeg stod alene sammen foran Orange Scene var til Kings of Leon sidste år. Malk de Koijn var en fantastisk oplevelse, i særdeleshed fordi de flettede Jagt og Den Sorte Skoles mash-up af Malk og Bjørn Svin med i settet – sidstnævnte med et meget energisk dansende bjørnesvin på scenen. Den lange, tynde krop og store lyse krøller gjorde sig godt i badut-spring, der var hans primære dans. En noget improviserende omgang.

Malk de Koijn tog egentlig ikke synderligt meget mere med på Orange Scene, end de gjorde på Green Stage på Northside, hvor Mia og jeg så dem sammen for under en måned siden. Settet var vist længere, de havde flere kostumer med og flere gæster også. Men stageperformance var nogenlunde det samme. Men Malken og Roskillz havde alligevel noget, som Northside ikke havde. Koncerten blev en kulmination af noget, som havde været på vej i rigtig lang tid, og som faldt på plads på det helt rigtige tidspunkt. Lidt som Vetos karriere og deres optræden på selvsamme scene sidste år. Og Klumben og Raske Penges optræden på Pavilion Junior i år, som de selv har påpeget nok godt kunne have ligget på Cosmopol. At spadsere rundt på campingområdet, og lytte til hvad 80.000 mennesker hører af musik på deres lejranlæg i 8 dage, giver en sjov fornemmelse af, hvad scenerne kan bære. Jeg har selvsagt ikke været på Roskilde Festival fra halvfemserne til nu, så jeg kan måske ikke sige dette med lige så stor sikkerhed, men i alle de år, hvor jeg har været på Roskilde, har Malk de Koijn fået en del afspilninger på rullende bilbatteridrevne højtalere fra T-Hansen. Og derfor virkede det så naturligt, at de nu stod på Orange. De fortjente at stå på Orange Scene. Men ikke halvt så meget som Roskilde-publikummet fortjente at se dem på Orange. Og det er dér Green Stage og Orange Scene adskiller sig fra hinanden. Green Stage var og er trods alt bare en scene, og Malk de Koijn gav trods alt bare en koncert. Green Stage er en stor scene – granted. Men Orange Scene er Orange Scene. Og Malk de Koijn kunne praktisk set være Oranges husorkester. Jeg var glad for, at jeg kunne være til sted i det. Også selvom det hverken eksploderede i fest, eller jeg oplevede en eller anden kulmination af følelser. Det var en oplevelse, og en god én af slagsen.

Efterfølgende trillede Mads og jeg rundt på pladsen. Først ned for at se afslutningen af Spleen United, hvor Sunset to Sunset spillede ud over Arena lige som lyset begyndte at kigge frem under horisonten. Og så til Oneohtrix Point Never på Gloria. Jeg tror, vi var lidt for trætte til rigtig at forstå det. Plus det larmede. Så vi tog på madrov. Næsten alle boderne vi nåede frem til lukkede lige som vi nåede skranken og skulle til at bestille. Endelig fandt vi et udsalg på bagels. Kun de dårlige var tilbage. Og jeg fik slet ikke min rabat alligevel. Egentlig snød de mig. Cheeky fuckers. Efter maden sagde vi farvel og trillede hjem til hver vores telt. Jeg faldt i søvn klokken halv fem, træt efter den første dag siden min ankomst, som bare mindede om en eller anden form for Roskilde Festival-dag.

En kommentar on “ De sidste 48 fejlslagne timer på Roskilde Festival 2012 (del 1) ”

  1. […] 2012 i billeder (1) 6. At være ussel, køer og Gossip 7. Roskilde Festival 2012 i billeder (2) 8. De sidste 48 fejlslagne timer på Roskilde Festival 2012 (del 1) 9. De sidste 48 fejlslagne timer på Roskilde Festival 2012 (del […]

HVAD SYNES DU? SKRIV EN KOMMENTAR.