30 Apr

Hvis jeg dumper min eksamen, er det Jonas Breums skyld

Skrevet af Mia Kategori: Anmeldelser, Blogge
Hvis jeg dumper min eksamen, er det Jonas Breums skyld

Men det er nu, det brænder på, hendes hovede så fint på skrå
Du ved ikk’, hvem hun er, men du vil ha’ hende, som hun er
Og dansegulvet fyldt, I falder ind i det hele
Og du spørger hende, før hun glider videre:
Vil du danse for altid? 

Så smukt kan det siges. Og så enkelt kan det gøres. Jonas Breum har netop i dag udgivet sit debutalbum, og “For Altid”, hvor ovenstående citat stammer fra, er blot én af pladens mange numre, som cementerer hans status som sangskriver i høj, høj klasse.

Selvom “Fremtiden Findes Hos Hende Jeg Forlod” er Jonas Breums debutalbum som soloartist, så er han langt fra ny i musikken. Med projekter som Breumm og Coolsville i bagagen har han god erfaring – en erfaring, som i høj grad kommer til udtryk gennem debutpladens 12 numre. Det er tydeligt at mærke, at numrene ikke er blevet skrevet over en weekend i en rødvinsbrandert i et sommerhus med vennerne, men at der er lagt timevis af arbejde i studiet, hvor alting er blevet gennemarbejdet ned til mindste detalje. Der er ingen tilfældigheder, men alligevel har pladen en dejlig jysk og tilforladelig stemning – uden spor af højpandethed.

Som jeg skrev i et tidligere indlæg, og som det diskret fremgår af mit statement i overskriften, så er det forfærdelig læsemusik. Det er stort set umuligt at koncentrere sig om andet end musikken, når først man har trykket play. Jeg fik albummet af Jonas selv, da han spillede til vores Mer’ Støj!-arrangement på Eskil i sidste uge, og det har siddet på anlægget lige siden, hvilket bestemt ikke har gjort noget godt for min eksamenslæsning. Overhovedet. Jeg vil helst ikke slukke for det, men jeg vil helst heller ikke dumpe mine eksaminer, så jeg har virkelig forsøgt at få de to ting til at spille sammen, men det kan tilsyneladende ikke lade sig gøre. Og det er bestemt ikke en kritik af Jonas – tværtimod synes jeg, det er beundringsværdigt, at han har kunne lavet et album, som jeg – efter så mange gennemlytninger – stadig ikke er i stand til at “slå fra” over for, men gang på gang sidder og falder i staver over.

Teksterne er i højsædet. De er ærlige, poetiske og smukke – men stadig med en sådan kant, at man som lytter ikke bare sidder og døser hen i en sværm af romantiske floskler, men fastholder opmærksomheden på lyrikken og vågner op, når strofer som “har taget den i røven endnu en gang, vasket den af med en vredet svamp” pludselig kommer. Han leger med sproget, bryder ord og sætninger op, så man gang på gang må lytte en ekstra gang for at forstå, hvad der bliver sagt og ment, hvilket giver en fantastisk dynamik i de enkelte sange, som f.eks. i min favorit “Indebrændte Drengebørn”, hvor man både holder hus og kæft, og hvor “alt er alt for ærligt talt“.

Jonas Breum – Indebrændte Drengebørn

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.

Sangene handler om dagligdagen. Om parkrise og barndomsminder, om at tage sig sammen og få gjort noget ved de ting, som man gerne vil, om krig, knald og kærlighed, togture og karruseller, fjender og venner. Og selvom det måske lyder som trivielle emner, så bliver de fremført med en stærk indlevelse, et sprog, som kan gøre selv de mest dagligdags fortællinger spændende, og med en fandenivoldskhed, som gør dem endnu smukkere.

Og det samme gør sig gældende for selve musikken; selvom det ved første ørekast virker som simple melodier, så fremstår de enkelte numre alligevel kraftfulde, når vokalen bliver dubbet, og teksten pludselig bliver sunget af 4 stemmer på én gang. Numrene er opbygget smukt, de vokser sig større og større – og flottere og flottere, men på en meget naturligt måde, så de fremstår organiske og ikke overskygger den enkle vokal.

Pladen udkommer i dag, og kan købes på iTunes lige her. Jeg kan ikke helt beskrive, hvad det er, der er så specielt ved den, som gør, at jeg synes, man skal købe den – men jeg har en fornemmelse i maven, der siger, at den danske musikundergrund ikke har Jonas Breum for sig selv særligt længe endnu. Jeg tror, man bør være med på Breum-bølgen – jeg er overbevist om, at den er på vej, og jeg tror, den bliver stor. Rigtig stor.

Jonas Breum kan i øvrigt opleves på Headquarters i Århus d. 5. maj og på Vega i KBH d. 16. maj. Og hvis jeg tænker tilbage på vores Mer’ Støj!-aften, hvor Jonas med sin jyske ydmyghed og københavnske kant nåede helt ud til det regnvåde tirsdagspublikum, så er jeg ikke i tvivl om, at det er værd at lægge vejen forbi en af de to koncerter.

HVAD SYNES DU? SKRIV EN KOMMENTAR.