28 Mar

Musikcaféen er endelig på Radaren

Skrevet af Lukas Kategori: Blogge
Musikcaféen er endelig på Radaren

Det var en sørgmodig dag, da Århus mistede Musikcaféen i Mejlgade. Men nu, hvor vi har haft tid til at sunde os en smule, ser situationen slet ikke så sort ud endda. Musikcaféens gamle rammer er blevet overtaget af et nyt godt mejlgade-folk under navnet Backstage, og Radar, Musikcaféen nye navn, ser ud til at have fået noget rigtig godt ud af Godsbanens fede omgivelser. I værste fald har vi fået en nyt spillested, og det er jo praktisk talt noget af det bedste der kan ske.

Det er ingen hemmelighed, at det har taget tid for Radar at falde til i de nye omgivelser. Mange ting skal finde sin nye plads, ikke mindst mandskabet. Men nu er de heldigvis ved at være klar, og på fredag holder de åbent hus fra kl. 14:00-17:00, og således få vi allesammen en chance for, at se stedet lidt an og få et kig bag kulisserne i de nye, imponerende lokaler, der huser både musik og kunst.

Men ikke nok med det, så holder spillestedet senere på aftenen åbningskoncert i balkaens tegn, når de får besøg af Tako Lako, Snejegast, The Artems og Balkan Beats DK, som vil indvie de nye scener. Musikcaféen har været en fantastisk institution for en alternative scene i mange, men alt sammen afhængigt af publikum. Derfor er det uhyre vigtigt, at det århusianske publikum følger med ned i de nye omgivelser – og det er der ingen grund til, hvorfor de ikke skulle; omgivelserne er superfede, og musikprogrammet er fyldt op med lækre koncerter. Vi glæder os sådan til, at det hele kommer op at køre igen. Der har været et lille hul i Århus under scenens fravær. Fra Wonders Make Joy skal der lyde et kæmpe stort “Velkommen tilbage! I har været savnet.”

Ses på fredag!

HVAD SYNES DU? SKRIV EN KOMMENTAR.