Archive for the Interviews Category

M-Cnatet har efterhånden været i gamet i et stykke tid. Faktisk skal vi helt tilbage til 1998, for at finde dagen hvorpå Trepac og Kværn dannede gruppen. Og så tilbage igen, for deres seneste album blev udgivet tidligere på året – i januar. Og så helt frem til nu. Normalt hører jeg ikke så meget dansk hiphop, men så faldt jeg ved et tilfælde over tracket “Den Kreative Klasse” og det bliver jeg simpelthen nødt til at dele med jer. Derfor: et blogindlæg!

M-Cnatet – Den Kreative Klasse

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.

Jeg kan lige så godt sige det som det er. Jeg føler mig ramt af teksten. Og derfor måtte jeg simpelthen vide noget mere om nummerets opstået. Derfor tog jeg fat (sendte en mail) til M-Cnatet og her er deres svar på mine spørgsmål.

Hvorfor er nummeret blevet til?
“Nummeret er jo en del år gammelt efterhånden, men det opstod lidt i kølvandet på hele myspace’s indtog på nettet, hvor alle lige pludselig skulle udstille deres kreativitet. Det var jo ikke ligesom med facebook, at alle bare havde en profil. Man skulle jo gerne kunne et eller andet kreativt for at legitimere sin myspace. Samtidigt hørte vi spoken word-digteren Johan Knattrup fremføre sin ‘Den kreative klasse’, der også inspirerede os til at lave nummeret. Det er forresten ham, man kan høre helt i starten på nummeret.”

Hvordan er I selv i forhold til de typer I parodierer på tracket?
“Vi er jo i høj grad selv en del af den kreative klasse. Nummeret er lige så meget lavet for at gøre lidt grin med os selv og vores venner. Det skal der være plads til. Vi tager ikke os selv mere seriøst, end at vi sagtens kan se det hele lidt på afstand – og grine.”

Grunden til at jeg synes nummeret er fedt, er tildels fordi jeg føler mig lidt ramt, men også fordi I har en virkelig sweet orgellyd fra omkring 1:12 – Hvis I skulle fremhæve noget ved nummeret som er fedt, hvad ville I så fremhæve?
“Vi er meget glade for hele bossanova-feelingen i nummeret – og også meget glade for blæserne i omkvædet.”

Og hvad hvis I skulle fremhæve noget cool om jer selv?
“Haha! Ja nu er vi jo nok ikke verdens mest cool mennesker, men i forhold til andre rappere er vi nok cool på den måde, at vi ikke har et behov for at sætte en overfladisk attitude op, men i stedet bare er os selv på godt og ondt.”

17 Sep

Gunn som vindere af Tak Rock

Posted by Lukas Categories: Interviews

Lad os snakke om mig. Jeg har udlevet alle mine teenageår, med undtagelse af mit nittende, på Fyn. Så da jeg hørte, at odenseanske Gunn skulle varme op for Kashmir, opvarmede det mit hjerte .. ja ja, lidt kitchet. Men man bliver glad når folk fra hjembyen klarer sig godt (nej, jeg boede ikke i Odense, men Fyn er ikke så stor). Så derfor skal I altså høre om Gunn i dag, så jeg har snakket lidt med dem. Men først nogle fakta!

Gunn
er unge drenge der spiller musik. 5 drenge for at være præcis. De har kun spillet sammen siden årsskiftet, men har alle spillet en masse musik før de fandt sammen. De skød i vejret, da de blev en del af Royals “Tak Rock!”-koncerter, der samtidig er en konkurrence, hvor vindergruppen får 50.000 kroner. Gunn er nu blandt nogle af de sidste bands i konkurrencen – og som gamle fynboer her på bloggen ryger vores stemme altså til Gunn. Sorry, århusianske Artificial Brothers, der også er med i opløbet, men vi hepper på Odense-drengene.

Og så til spørgsmålene:

Hvorfor et dobbelt N i Gunn?
“Det kan vi ikke komme nærmere ind på her, men navnet refererer ikke til et skydevåben. Gunn er en tanke, en tilstand. Det kunne ikke være på andre måder.”

Hvordan blev I til?
“Det er en lang historie. Men kort fortalt, så er Gunn der, hvor vi er nu. Vi er alt det, der ligger før, og bliver alt det, der kommer efter.”

Hvordan blev Gunn en del af Tak Rock?
“Vi faldt over hjemmesiden, og meldte os straks til. Siden gik det slag i slag, og nu spiller vi til “finalen” på lørdag.”

Jeg har set at Anne Gadegård, der for noget tid siden hittede med ‘Arabiens Drøm’, er blevet voksen og udgiver igen – Har I overvejet et samarbejde med hende om en stille duet?
“Vores ambitioner går i en lidt anden retning.”

Med fem mennesker I gruppen hvor tit får I så tid til at mødes og øve?
“Ofte! Vi har et meget unikt sted på Odense Havn, lige der, hvor al industrien møder de nye blanke facader, som vi næsten ikke kan undvære. Så det går helt af sig selv. Men vi er så småt begyndt at rykke rødderne op og genplante dem i den Københavnske asfalt. Så nu må vi se.”

Hvad har højdepunktet for Gunn været indtil videre – og hvad ville toppe det?
“Vi har været så heldige at få lov til at spille sammen med en håndfuld meget dygtige daske bands, og det har naturligvis været vidunderligt. At spille sammen med Kashmir i Tivoli i forbindelse med “Tak Rock!” foran 25.000 mennesker var selvsagt i en klasse for sig. Det er svært at forestille sig, hvordan man topper dét. Men forhåbentlig har fremtiden et par overraskelser i ærmet.”

Hvad kan vi forvente af jer til koncerten på lørdag?
“Forvent bankende hjerter, svedende hænder og vidunderlig lyd. Så forventer vi bare, at du kommer.”

Gunn som vindere!

Vind billetter til Newbees Festival

 

Festivaler i Århus kan der ikke komme nok af. Og det er vi vist ikke ene om at synes, for der er efterhånden kommet et par stykker. Senest var vi til Tubescream Festival og ikke kort tid efter står en ny parat til at levere musik til smilets by og smilehullerne og de små rynker omkring det. Denne gang er det Newbees Festival, som er klar med, hvad de fleste festivaler proklamerer at have helt styr på: “upcomming musik”. Så hvad gør denne her festival forskellig for alle de andre?

Jo, dels har festivalen, i samarbejde med Bandbase, fundet ud af hvem der af gode, danske upcomming navne skulle spille dag 1, som er helliget det nye og spændende. Desuden vil et af de bands vi allerførst havde noget med at gøre her på bloggen, nemlig Lucky Bird, give koncert. Og selvfølgelig My Name Is Legion som var med på To Sider Af Samme Sommer og i vores seneste interview. Men alt det tilsammen er jo på ingen måde nok til at skille sig ud fra mængden, så vi må nok konstatere at festivalen ikke rigtig er noget for sig. Men det er der ikke nødvendigvis noget galt med, specielt ikke med en pris på 40 kroner per aften for et line-up med følgende navne: Sebastian Lind, Eumig & Chinon, Dad Rocks!, Lucky Bird, LeKlik, Billow, My Name is Legion, Les Aventures de Commander Flash, Drone og Penny Police, Treefight for Sunlight, Ignug, Waldo & Marsha, Eim Ick, Ernest Blackwell og Mescalin, Baby.

Af de nævnte musikgrupper glæder vi os allermest til Ernest Blackwell – og derfor fangede vi dem og fik lov til at forære et af deres tracks til jer, og i øvrigt lige høre dem om lidt forskelligt.

Ernest Blackwell – Never Be Your Lover (download)

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.

I er et relativt nyt band – hvor længe har I egentlig eksisteret?
“I slutningen af marts måned 2010 satte vi os for første gang sammen, for at skrive numre til dette projekt, så Ernest Blackwell er omtrent 6 måneder gammel lige nu. Vores debutkoncert kommer til at blive på Newbees Festival og vi er rigtig glade for den mulighed det er for os.”

Hvem glæder I jer allermest til selv at opleve på Newbess Festival?
“Der kommer rigtig mange gode og spændende navne på Newbees. Treefight For Sunlight er noget af det vi ser frem til at høre.”

Hvor vild en fest bliver det at se jer?
“Den vildeste i byen!”

Festivalen løber af stablen torsdag d. 23 september til og med lørdag d. 25 september, og vi har fået tilsendt 5×2 billetter fra folkene bag projektet. Så hvis du vil have muligheden for at tage en ven med til gratis tredages-fest, så er det nu du skal spidse øre:

Electroduoen Ernest Blackwell er udsprunget fra idéen om at forme en helt anden slags musikgruppe, men hvilken? (klik her for hjælp)

Send svaret til info@wondersmakejoy.dk senest tirsdag d. 21 september kl. 23:59 for at være med i lodtrækningen om billetterne – og ellers så håber vi, at vi ses lige om lidt til fest!

Ja, så kom det ud. Manden bag My Name Is Legion har en svaghed for sci-fi-film, hajer og astronomi. Og så, så han for nyligt et program om at skabe atmosfærer på andre planeter så mennesker kunne bo der .. Og så studerer han Performance-design og Virksomhedsstudier. Derudover har han rystet et godt stykke musik ud af sine ærmer. Nogle halv vilde rumsterende toner som puster stille og roligt til dem som tror at indierock og lyseklang melodier er det eneste, som fungerer. My Name Is Legion fungerer også og derfor har jeg vendt nogen spørgsmål med manden bag musikken. 9 spørgsmål for at være præcis. Og han giver meget lange svar. Men gode svar .. Og så vil jeg altså hellere give jer det hele end at holde tilbage på en masse. Så her er My Name Is Legion i rigelige mængder – hvis man altså kan få det i rigelige mængder. Which you can’t .. Og så videre til interviewet!

My Name Is Legion – hvad betyder navnet og hvordan startede det?
“Navnet My Name is Legion kommer fra en Radiohead-plakat jeg har fået af min veninde Sofie. Det er en meget uhyggelig plakat fra Amnesiac-perioden(tror jeg), hvor der står en masse rablende vanvittige ord og sætninger. Der står f.eks. “The Ice age is coming” “150.000 volts of electricity” og “mobiles chirping”. Og ja, så står der også “Our name is legion”. Det ændrede jeg så til My Name is Legion. Det passede sgu bedre.

Oprindeligt er My Name Is Legion faktisk fra bibelen (Markus, 5,9). Det er noget med at Jesus møder en vanvittig mand, som er blevet besat af dæmoner. Da han spørger hvad han hedder siger han “My name is Legion, for we are many”. Så uddriver Jesus dæmonerne, hvorefter de besætter en gris der løber ud over en skrænt. Haha, en meget besynderlig historie. Men det er ikke af religiøse årsager at jeg har valgt det navn. Det er et dystert navn, der passer godt på min musik, og så synes jeg den dobbeltydighed der ligger i at sætningen både er en-tal og flertal beskriver min arbejdsproces når jeg laver musik rigtig godt – det lyder jo som om det er band der spiller. Men det er altså kun mig. En enmandshær kan mand kalde det.”

“Et umage ægteskab mellem Tiësto & Thom Yorke” er noget der går igen, både i pressemateriale og på myspace – hvor kommer den sammenligning fra?
“Haha, jamen det er både lidt rigtigt og lidt en provokation. Det er fordi jeg føler at jeg har både en Tïesto og en Thom i mig, som gerne vil ud, og som hele tiden kæmper om at få overtaget. Jeg prøver at lave musik der ligger i et spændingsfelt mellem den her massepsykotiske, komplet overfladiske og poppede dance-eufori og så noget sårbart, indadvendt og eftertænksomt. Jeg bliver tit konfronteret med den sammenligning, fordi folk synes det lyder mærkeligt at man blander to så forskellige ting, men jeg synes egentlig den rammer ret godt de forskellige niveauer, jeg prøver at etablere i My Name is Legion.  Jeg kommer ligesom fra to forskellige verdener – jeg startede ud med at lave techno som 12-13 årig og hørte rigtig meget dance og trance (det var jo halvfemserne) i mine første teenage-år. Senere, da jeg kom i gymnasiet, begyndte jeg at høre rigtig meget postrock, shoegazer og indie og begyndte selv at spille i band (nu opløste Mia Mirror). På en eller anden måde overlevede begge ting i mig og smeltede sammen i My Name is Legion.”

I pressematerialet står der at folk kan fordybe sig i musikken derhjemme – tror du at folk vil opleve “Soldiers EP” som en dybsindig udgivelse eller som noget mainstream pop?
“Jeg vil egentlig helst placere mig lige mit i mellem de to ting. Jeg håber i hvert fald ikke at folk betragter min musik som direkte dybsindig – det er trods alt stadig “kun” sangtekster og ikke lyrik jeg skriver! Jeg har ikke noget imod at lyde helt vildt poppet, så længe der bare er noget i teksterne, produktionen, melodierne, eller et element i sangen, der giver det modspil. Mit fokus på tekster er egentlig bare en reaktion på, at mange inden for den lidt mere poppede elektroniske genre skriver så dårlige tekster. Og jeg forstår det virkelig ikke. For mig handler det ikke om at teksterne skal være poetiske eller dybsindige – bare de har et lille gran af personlighed og giver min hjerne bare lidt at arbejde med. Laver nogle billeder i mit hoved som forstærker min oplevelse af musikken. Jeg vil gerne mærke at den person der synger har noget de gerne vil fortælle mig – også selvom det “bare” er techno. Jeg ved det lyder tåbeligt! Tit synes jeg bare det er som om de kunstnere der laver den type musik undervurderer deres publikum, og tror, at hvis det hele ikke er super banalt og hjernedødt, så kan folk ikke forstå det eller danse til det. Infernal, eksempelvis, laver noget af det mest rendyrkede techno-pop der findes, og noget af det kan jeg faktisk godt sætte pris på, hvis ikke jeg hver gang var helt ude af mig selv over hvor dårlige deres (dansk-engelske) tekster er. Nu kommer Infernal nok aldrig til at bruge mere end 5 min på deres tekster, og fred være med det. Det er tydeligvis ikke deres mission. Det vil bare gerne have folk til at danse og lave noget umiddelbar popmusik, og det kan jeg godt respektere, men jeg har svært ved at forstå hvorfor de to ting skal udelukke hinanden. Det er det jeg snakker om i pressematerialet. Min musik må gerne være poppet og få folk til at danse. Men jeg vil også have at dem der hører min musik også kan lytte til den. Jeg tror nemlig på, at hvis man giver folk mulighed for at leve sig ind i musikken, ved f.eks. at skrive tekster, der sætter fantasien lidt i gang, så forstærker det lytterens oplevelse af musikken.”

Du er citeret for at du vil “skabe levende billeder og historier i lytterens hovede”. Hvilke billeder forbinder du selv med EP’en?
“Titlen er faktisk det bedste billede på denne her plade, og de tanker der gik gennem mit hoved da jeg skrev den. “Soldiers” refererer til den “krig”, som ungdomslivet er, hvor man slås for sin plads i samfundet, for tøserne (eller drengene), for magt, for anerkendelse – hvor slagmarken er klubben, festen, sengen, parforholdet, etc. Den handler om kærlighed, natteliv og sex og den kynisme og idioti man væbner sig med for at overleve. Lidt ligesom en krig, hvor soldaten nogle gange må tilsidesætte sine følelser eller intellekt for at komme helskindet igennem.

Sangene tager ofte udgangspunkt i den frustration man oplever, når man ikke aner om man kæmper “de gode” eller “de ondes” kamp i det liv man lever. Det lyder selvfølgelig meget alvorligt, og derfor har mine sange også ofte et glimt i øjet eller beskriver tingene fra en lidt skæv vinkel, for det må ikke blive for tudefjæs eller patetisk. Men grundlæggende prøver jeg altid at bygge en dualitet ind i sangene så de både kan forstås overfladisk og i dybden, forstås bogstaveligt og billedligt. Jeg forsøger ofte at etablere en poleret overflade, med nogle dybe og ufine ridser i lakken!”

Hvor lang tid har “Soldiers EP” været undervejs og hvad er den resultatet af?
“Nogle af sangene er tilbage helt fra begyndelsen af My Name is Legion og har været med til at forme hvordan jeg lyder i dag, og nogle af dem er helt nye. I vinters tog jeg en beslutning om at producere pladen selv efter et par uheldige besøg hos et par forskellige producere, der ikke rigtig kunne forstå hvor jeg gerne ville hen. Så købte jeg en masse gear og isolerede mig i en bunker I en måneds tid. Det var en meget hård, men virkelig lærerig proces, der har gjort at jeg efterhånden er blevet rigtig god til at producere selv. Det lykkedes da også at komme på P3 med et nummer fra Soldiers EP, så helt dårlig kan jeg jo ikke være! (:”

Hvordan er det at være musiker på den danske musikscene idag?
“Det er egentlig dejligt nok. Jeg synes dansk musik er inde i en fin udvikling lige nu, og de gode venner jeg har der laver musik er nærmest alle sammen begyndt at få succes. Det er spændende at følge med i synes jeg. Vi har faktisk lige startet et musikerkollektiv og en blog der hedder Copenhagen Collective sammen, hvor vi blogger om lidt af hvert. Det er smadderhyggeligt.”

My Name Is Legion laver, ligesom mange andre, både eget materiale og remixer andres. Hvilket et af tagsne følger du dig bedst til rette med: remixer eller musiker? Og hvad tror du satte gang i bølgen med at musikere ville remixe, udgive eget og være DJ til sine egne efterfester?
“Det ved jeg ikke rigtig. Oprør måske? Men jeg er helt sikkert musiker. Det er klart det jeg brænder mest for. Remix er bare noget jeg hygger mig med i min fritid, hvor jeg samtidig kan øve mig lidt på at mixe og sample. Tilgengæld synes jeg folk burde tage ordet “re-mix” lidt mere bogstaveligt, og prøve at “gen-mixe”, altså simpelthen mixe numrene om, i stedet for bare at ligge en stortromme på alle taktslag og ligge en ny technobas under vokalen. Remix laver man typisk til klubben, men det jeg har prøvet med de remix jeg har lavet af Sleep Party People og Alcoholic Faith Mission er, at give mit bud på hvordan nummeret også kunne have lydt, hvis man havde taget nogle andre valg i sangskrivningen og produktionen.”

Havde du et mål for My Name Is Legion da du startede projektet og har du nået dem?
“Nu har vi snakket en del om mine kunstneriske mål, og har jeg så nået dem? Tja, man kan sige at jeg er super glad og stolt over denne her plade, fordi den er meget ærlig og fordi det var en svær proces for mig. At den nu udkommer og at folk kan lide den er jo bare dejligt. Men jeg glæder mig rigtig meget til at spille de helt nye My Name is Legion sange for folk. Har arbejdet på nyt materiale i et halvt år nu og har en masse nye ting i støbeskeen. Indtil videre bliver det kun live, men mon ikke der kommer et rigtigt Legion-album snart?”

Du har haft spilletid på P3 og tager (garanteret) snart på DK turné. Når turnéen og spaltepladsen hos DR er slut, hvad sker der så?
“Så skal jeg indspille mit debut-album, som jeg nærmest allerede har skrevet færdig. Går i øjeblikket og overvejer hvem der skal producere den og så vil jeg simpelthen så gerne spille på Roskilde Festival og i udlandet. Vi vil nok gøre et ret kraftigt forsøg på at komme til Tyskland og spille, og regner også med at jeg lige smider et par eksemplarer af min musik rundt i det london’ske musikmiljø. Så må vi se hvad det kaster af sig!”

Tak til manden der holder af hajer – og som laver god musik – Rasmus Poulsen.

28 Aug

30 Kroner Blandet, Kasted

Posted by Mia Categories: Anmeldelser, Interviews
Mudder. Regn. Myg. Ingen offentlig transport. Velkommen til Kasted.

Når man skal besøge byer som Kasted, er jeg typen, der researcher. Eller, sådan en type er jeg faktisk ikke. Men jeg researchede lidt om Kasted og fandt ud af, at Kasted har en Kirke, Kasted Kirke, der ligger i den nordøstlige ende af byen. Og den sydøstlige ende, og den østlige, ja faktisk alle retninger – for større er Kasted ikke.

Men man skal ikke kimse af provinsbyer, og endnu mindre af det folk, de fostrer. I forbindelse med en koncert på Vega udtalte Erland Øye fra Whitest Boy Alive til Politiken, at “
Berlins indfødte er i lighed med indbyggere i andre storbyer opvokset med masser af underholdning, så de har aldrig behøvet at skabe noget selv. I små byer – og det gælder alle steder i Verden – skal man selv lave sin underholdning, hvis man vil have nogen, og det er sådan, gode bands skabes og udvikler sig”. Det gælder i midlertid ikke kun bands, men kreative hoveder generelt. I hvert fald gælder det Louis, Jacob og Jonathan, hovederne bag “30 Kroner Blandet”, som løb af stablen sidste lørdag.

Vi havde en snak med én af mændende bag, nemlig Louis Nitze, om hvordan et sådant projekt var skruet sammen, og hvor ideen stammer fra:
Jonatan Waagner, Jacob Thuesen og jeg står bag arrangementet, som startede i 2009, men uden hjælp fra familie, venner og søde Kastedbeboere, ville det slet ikke kunne lade sig gøre – så vi er meget taknemmelige over, at folk sætter pris på arrangementet, og hjælper til på den ene eller den anden måde. Det er også derfor vi kan skabe et arrangement af den stil – folk hjælper til frivilligt, så vores udgifter er ikke tårnhøje, og på den måde kan vi finansiere det og sætte priserne lavt, så vi ikke ruinerer nogen. Fx kunne vi låne sceneteltet af Kasted, lyd- og lysudstyr af en nabo, og konerne i Kasted ville gerne lave mad, som kunne blive solgt til de sultne gæster. Selvfølgelig skulle vi ud og leje ting, men knap så meget som man kunne forvente. Men hvis man bygger et arrangement op på disse kvaliteter, så føler jeg også at stemningen omkring arrangementet (især stemningen på selve dagen) bliver friere og derved meget hyggeligere. Mange af gæsterne ved også, at pengene ikke ryger i vores lommer, men at et muligt overskud støtter kulturelle projekter og anden kreativ udfoldelse i Kasted.

Projektet startede af flere forskellige årsager – dels fordi nogle voksne tidligere har snakket om, at starte et arrangement i sammen dur i Kasted, men det blev aldrig realiseret. Og dels fordi min storebror, Alexander, har lavet en del projekter gennem årene forskellige steder i landet, og han synes, at vi skulle prøve at stable et arrangement på benene, for at se om det var noget for os. Jeg er personligt heller ikke musikalsk skruet sammen, men elsker musik og hvad der dertil hører, og føler derfor at jeg må bidrage med noget til musikken. Udover det har vi tre unge boet i Kasted i mange år, og har altid haft det rigtig fedt i Kasted, selvom vi kun har været 4-5 stykker på vores alder. Så vi vil rigtig gerne vise Kasted frem til vores venner og bekendte, for der er aldrig nogen, der ved hvor Kasted ligger henne, og det synes vi er en skam! Sammenholdet mellem Kasteds beboere er fantastisk, og det tror jeg også, at udefrakommende kan mærke. Der er en dejlig tryghed og tillid til alle mennesker.


På trods af ovenstående, rosende beskrivelse havde vi aldrig hørt om Kasted, og vi var ikke umiddelbart imponerede, da vi blev sat af ved sportspladsen, og begav os ind på det grønne område. Vi blev mødt af sød, krølhåret fyr i smækbukser, som havde sørget for billetter til os, og bare det at se et velkendt ansigt, hjalp på humøret. Og efter at have købt den første øl, så det hele lidt lysere ud..

Örengott var godt i gang, da vi ankom, og deres jazzmusik skabte en dejlig, afslappet stemning. De er dygtige musikere, og det instrumentelle, laidback musik passede godt til vores plan om at gå rundt og se det hele lidt an og få hilst på de andre gæster.

Der var tænkt på det hele, i forhold til praktiske ting. Der var sat pavillioner op som ly for regnen, der var sørget for festival-toiletter, der var sat bænke op, Kasteds koner havde lavet mad, som kunne købes til meget billige penge, og der var sågar sørget for, at man kunne blive kørt hjem til Århus C med en bus. Alt sammen bar det præg af, at folkene bag arrangementet havde tænkt sig om, og gjort deres bedste for at gøre det komfortabelt for gæsterne. Thumbs up.

Men selvom der var tænkt på det meste, var vejrguderne ikke specielt søde. Det regnede. Og regnede. Og regnede. Vejrudsigten havde sagt 5 mm. My ass. For at slippe for regnen stimlede folk sammen under pavillionerne, som desværre var placeret så langt væk fra scenen, at musikerne til tider følte sig lidt alene, hvilket var lidt synd, men forståeligt nok. Men uanset hvor godt man vil det for sine gæster, så kan man ikke styre alt – og jeg var overrasket over, hvor mange der blev hængende på trods af det vejret.

Folkbandet The Enfant & Quiet gjorde deres for at få solen til at skinne. Deres musik var ikke umiddelbart noget, der kunne fastholde min opmærksomhed i længere tid ad gangen, men også de var fantastiske til at skabe en hyggelig og casual stemning. Og så scorede de nemme point hos mig, da de indledte deres koncert med at sige “
… Kan jeg få lidt mere… Banjo?

Efter folkmusikken gik bandet Keith Finland på. Den kvindelige sanger havde en fin klang, de gjorde det godt, og publikum stimlede så småt sammen foran scenen, på trods af den vedvarende regn.

.. Og de blev stående. For kort efter gik Among Disco Club Kids på, det første band, der spillede en musikgenre, som jeg kunne finde på at lytte til derhjemme. Desværre var det tydeligt at mærke, at de alle sammen var nervøse, hvilket var synd, for de kunne deres kram. Vi konkluderede hurtigt, at det ville have været en meget federe koncert, hvis de havde taget et par vodkashots, inden de gik på scenen.

Fra genert og lidt tilbageholden – til frembrusende og med testosteron nok til et helt værtshus. Snejegast gik på, og der blev spillet sailormusik til den store guldmedalje. Og selvom vokalen måske ikke altid var lige i skabet, fik de skabt en stemning, og publikum kom for første gang helt op foran scenen og dansede med. De kørte stilen, var underholdende og musikken mindede mig om en skæv udgave af Kaizers Orchestra.

Humøret var højt og ølindtaget højere, da Waldo&Marsha gik på. De så ikke specielt gamle ud, men så til gengæld ud til at have det enormt sjovt på scenen. De kunne deres håndværk, gav en fed koncert, og publikum nød at kunne synge med for første gang, da de spillede deres udgave af Beatles’ “Ticket to Ride”.

Fra én fest til en anden. Marvins fyrede op under Kasted med deres hiphop-reggae, og selvom det ikke lige var vores stil, må man give dem, at de fik pumpet stemningen i top, og fik samlet flest mennesker foran scenen.

Klokken 22.00 var forventningen stor. Electrobandet Mécanique skulle spille deres debutkoncert. Og hvilken debut. De lagde ud med at spille et af deres egne numre, for derefter at rive Depeche Mode en tur rundt i manegen. Og de folk, som ikke allerede var 100% med, kom det, da klassikkeren “ (She’s a) Maniac” blev fremført i en noget mere hardcore electroversion, end de fleste folk i Kasted var vant til. Bandet havde en dejlig, uhøjtidelig attitude, og kunne tage lidt pis på sig selv, som f.eks. forsanger Mads Buhl, der trådte frem på scenen iført solbriller og spurgte “.. Skinner solen ikke også der hvor I står?”. Super fed koncert – for mit eget vedkommende kan jeg sige, at hvis de havde en CD, havde jeg købt den uden så meget som at blinke.

Mécanique slukkede og lukkede i Kasted. Og de var knap nok kommet ned på det mudrede græs igen, før de frivillige lydmænd, begyndte at slæbe højtalere og Mikkel Gai væk fra scenen. Publikum drak en sidste øl, og begyndte lige så stille at luske af.

Hele arrangementet var meget veltænkt og gennemført, og på trods af både regn og beliggenhed, fik det stor opbakning. 370 gæster kiggede forbi, og spørger man folket bag projektet, var de godt tilfredse med dagens forløb:

“S
elvom vi i år ikke havde fået booket så godt vejr som sidste år, så var der alligevel 100 gæster flere end sidste år. Små udendørs arrangementer er meget afhængige af godt vejr, og derfor er jeg ovenud tilfreds med at mængden af publikum blev øget, selv på sådan en dag! Så det er næsten det jeg er gladest for – at folk ville komme forbi, selvom vejret var dårligt, også selvom de kun havde givet 30 kroner for billetten. Det ser jeg som et tegn på, at folk havde en kanon dag og havde set frem til arrangementet!” (Louis Nitze)

Vi kan kun være enige. Fed dag, god musik, og søde mennesker. Vi ses forhåbentlig til næste år, Kasted.

Brother Grimm: “(..) før der var Decorate, var der rap (..)”
Brother Grimm er Asbjørn Auring Grimm, som var forsanger i det nu opløste band Decorate Decorate. Et band, der for mit vedkomne dukkede op i en slags hype af små bands som Death By Kite, Choir Of Young Believers, Turboweekend, As In RebekkaMaria og Analogik, som alle spillede op på Roskildes Pavillon Jr tilbage i 2007. Disse bands har ikke så meget med hinanden at gøre musikalsk, og grunden til jeg sætter dem sammen er nok også mest, at jeg var 16 år, 2007 var mit første Roskilde-år og det først var ved denne Decorate Decorate koncert, at det gik op for mig hvor mange gode, danske småbands Danmark kunne byde på. Derudover har de selvfølgelig Myspace-hypen til fælles. Man fandt pludselig ud af, at alt musik kunne høres gratis derinde – og noget af det kunne endda downloades. Men lige så hurtigt som folk indså hvor nemt det blev at opdage ny musik, indså andre hvor nemt var at starte et nyt band op på siden, og det gjorde hurtigt Myspace uoverskueligt, i forhold til hvad det var først.

Vores snak med Brother Grimm har i midlertid  ikke så meget med Myspace at gøre. Den handler mere om, hvordan aliaset har eksisteret meget længe, uden at have nået overfladen før i år. Han er vokalen bag versene på White Ponys hit “Falling”, hvor The Floor Is Made Of Lavas forsanger Tobias Kippenberger synger omkvæd. Et af årets største danske hits, når vi fraregner alle de bands der radiohitter år efter år, og igen og igen. Her er i hvert fald lidt om Brother Grimm.

Første gang vi (WMJ) gjorde bekendskab med dig var Roskilde ’07, hvor Decorate Decorate spillede på Pavilion Jr. Der er langt fra det du lavede dengang til White Pony og Brother Grimm – Hvad satte gang i den
“Egentlig er der ikke tale om en transformation. Før jeg begyndte på musikken, var jeg meget aktiv på spoken word og poetry slam-scenen i København og Aarhus. I den forbindelse mødte jeg i 2003 MC Jabber fra Blue Foundation, og jeg blev sindsygt betaget af hans flow, hans rytme og især hans rim, som tager alle tænkelige former. Siden da begyndte jeg at skrive på rim. Decorate Decorate kom lidt ud af det blå, og den slags musik vi lavede, lagde op til en anden form for poesi, som jeg også altid har dyrket. Men før der var Decorate, var der rap, og før der var rap, var der spoken word, og endnu før det, var der litteratur.”

LAND som alias har, så vidt jeg kan se, eksisteret siden april 2006, og alligevel har Brother Grimm i skrivende stund kun én sang uploadet på Myspace, hvor der kun er 6 friends (+ 17 fans på facebook) – Et det et projekt du prøver at holde hemmeligt, eller går det bare sløvt for tiden?
“Hehe! 17 fans på 4 år synes ikke af meget, det kan jeg godt se. Men faktum er, at Brother Grimm i sin nuværende form er helt ny, og at vi går stille med dørene lige nu. Egentlig var det ikke planen at lægge den første sang op, før pladen var klar, men det blev efterhånden irriterende at skulle sende den til samarbejdspartnere og så virkede det bare lettere at smide den op på myspace uden dog at fortælle folk så meget om det. Faktisk er Brother Grimm født før 2006. Det startede som mit dj navn, da jeg var resident dj og booker på Stengade 30 med klubberne Indie Night, Chelsea Hotel og Klubbland, og jeg begyndte at bruge navnet allerede i 2003. Siden lavede jeg hyggeprojektet The 30’s med min bror Jon (som synger i Kings Of Dark Disco). Her var Brother Grimms identitet dog en noget anden, end den er nu. Han var en psykodiscobølle fra London, som tævede sine publikum for et godt ord og som kun var in it for the money and the drugs! Men nu er LAND faktisk bare mig og mine holdninger til verden. Og så et dansegulv!”

Er der noget vi skal være opmærksom på fra din siden i den nærmeste fremtid?
“Der er et par sjove ting i støbeskeen i øjeblikket, og 2010 bliver et travlt år bag skrivebordet. Jeg er ved at indspille nogle duetter med Nikolaj Nørlund, som ser ud til at blive gode. Så har jeg rockbandet 4×4 i støbeskeen, men vores udsigter er lidt længere, da jeg mistede min computer med alle sangenee på, da White Pony var på tour med Nephew. Så er jeg ved at lave en tribute genindspilning af Pavements sang Grave Architecture med et utal af danske sangere og en svensk slackertrio. Og så må vi se om der bliver tid til at udgive projektet Sowjets Im Himmel, som jeg laver sammen med den geniale sangskriver og trommeslager Klaus Hedegaard Nielsen fra Beta Satan. Men først og fremmest arbejder jeg på at lave Brother Grimms debutplade, som gerne skulle være klar til foråret 2011.”

Skal du på Roskilde Festen?
“Jeg har været på festivalen i 14 år og i år kommer jeg selvfølgelig igen. Jeg glæder mig som et lille barn til at se Pavement for første gang ever. Og så bliver Die Antwoort nok årets fest, hvis ikke Prodigy slår dem lørdag nat. Ellers skal jeg selvfølgelig se min gode veninden Freja Loeb vise, hvor vild hun er på Pavilion Jr. Converge bliver også en smadret fest af kaliber. Og så havde jeg virkelig set frem til Drake, som desværre har aflyst. Og så The National, Gorillaz, LCD Soundsystem, Delphic, The Bear Quartet og Danmarks bedste rockband The Floor Is Made Of Lava.”

Vi kan afsløre at det Brother Grimm-track, vi har omtalt som det eneste track på hans Myspace, vil være at finde på vores kommende kompilation “To Sider Af Samme Sommer”. Glæd jer!