Archive for the Interviews Category
Velstøbt album fra Lasse Matthiessen

Mine sange kredser meget om det inderlige. Det lyder måske lidt voldsomt at sige på dansk, men inderlighed omkring kærlighed, omkring livet og dermed døden.”

D. 3. september udgav Lasse Matthiessen sit andet album “Dead Man Waltz”, og den 11 numre lange plade er fyldt med efterårsstemning, smukke vokaler og fængende tekster. Den Berlin-bosiddende musiker har haft stor succes i Tyskland og Østrig, og er nu så småt ved at indtage Danmark også. Jeg synes, det er lidt sjovt med de musikere, som er svært populære i udlandet, men som vi ikke rigtig har nydt noget af herhjemme endnu – som det f.eks. også er tilfældet med Emil Friis, som jeg skrev om for noget tid siden. Er det et tilfælde, at vi i Danmark ikke får øjnene op for de dygtige musikere, som vi selv fostrer – eller er det en målrettet strategi fra musikernes side? Jeg spurgte Lasse, og han forklarede det således: “Jeg har arbejdet meget bevidst på Tyskland. Jeg har gennem lang tid nu boet i Berlin og spillet i Tyskland. Derfor har jeg også valgt at udgive på et tysk label, og udgive dér hvor jeg bor først. Tyskland er et større marked, hvor jeg kan spille og blive spillet mere. Det er også i Tyskland, jeg har mine netværk, og jeg har fået en del opmærksomhed hér fra radiostationer og medier generelt.” Når jeg tænker over det, så er det i grunden en smart måde at gøre det på – langsomt opbygge sin popularitet i udlandet, spille koncerter, udgive album, og så komme tilbage til Danmark. For selv hvis ens musik er dårlig – hvilket slet ikke er tilfældet med Lasse Matthiessen – så er det en god historie, når det fortabte bysbarn vender hjem til Danmark, efter at være faldet i udlandets smag. Man kan ikke undgå at blive lidt stolt. Og det kan næsten kun give opmærksomhed og gøre det nemmere at få sin musik frem – langt nemmere, end hvis man som musiker kun har opereret i Danmark, og så forsøger at slå igennem i udlandet. Nå, tilbage til musikken.

“Dead Man Waltz” er helstøbt og gennemtænkt – fra første til sidste nummer – og Lasse Matthiessen virker som en stilsikker musiker, som ved lige præcis hvem han er som kunstner, og hvad han vil med sin musik. Inderligheden er i højsædet, men på en underspillet måde – fremført i små historier og på en måde, som giver inderligheden en lethed over sig, og gør det nemmere for lytteren at indtage den. “I teksterne udspiller det sig i små historier, i billedlandskaber. Jeg prøver tekstuelt at visualisere mine stemninger: Lydene fra byen før natten lægger sig; fotografier af steder, der fremkaldes; the film noir night. Nogle gange i små fortællinger, som i albumtitel-sangen “Dead Man Waltz”, hvor min intention er at give lytteren et historie-forløb, der hele tiden bevæger sig omkring temaet: soldaten, der klæder sig på og tager på tivoliet – kvinden, som leder efter ham og finder ham –  bandet, som spiller valsen – generalerne, som de begge ved snart tager ham med – den sidste vals før han skal væk“, fortæller Lasse.  På den måde formår han at skabe historier og fortællinger, og fremføre dem på smukkeste vis. Hans vokal er afslappet og ubesværet – de små knæk og variationer gør den levende og lækker at høre på, og på den måde slipper han afsted med at fremføre selv meget simple sange på en spændende måde.

Selvom pladen fremstår som en gennemarbejdet enhed, og de enkelte numre hænger godt sammen, skiller særligt 3 numre sig ud fra mængden. Det første er “Celluloid”, som er pladens første nummer. Det har en jazzet, fransk stemning over sig, og vokalen får lov til at være tilbagelænet og afslappet. Det får mig til at tænke på en efterårsaften med støvregn og varm kaffe på en fransk café.

Det næste nummer er “Chasing Wolves”, som er min favorit. Guitarspillet er enkelt og simpelt, men understøtter vokalerne på smukkeste vis. Stemmerne klinger flot – både når de synger unisont, og når de synger tostemmigt, og Lasse Matthiesen får vist noget af sin spændvidde – fra de dybe, bløde toner til de høje, skarpe.

Lasse Matthiessen – Chasing Wolves

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.

Sidst, men ikke mindst, er jeg faldet lidt for nummeret “Leave Today”. Det er lidt mere folk’et end de andre, og hvis man ser bort fra Lasses vokal, så minder det mig om et nummer, som kunne have været med på det nye John Mayer-album – hvilket bestemt er ment som en cadeau. Mundharpespillet og tempoet gør det til et rart afbræk i albummet – men samtidigt har det tilpas blå elementer til, at det stadig passer naturligt ind sammen med de andre numre.

Lasse Matthiessen – Leave Today

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.

Jeg er ikke i tvivl om, at Danmark nok skal få øjnene op for Lasse Matthiessen – og de foreløbige anmeldelser af “Dead Man Waltz” tyder da også på, at Tyskland ikke får lov til, at beholde ham for sig selv. Han er en dygtig musiker og sangskriver, og jeg er overbevist om, at både sangstemme og lyrik kommer til sin ret, når han optræder live – og så snart jeg får muligheden, vil jeg afprøve min tese. Indtil videre er der dog kun annonceret en enkelt koncert i Danmark, som bliver afholdt d. 26. oktober i Karens Minde Kulturhus – men mon ikke der dukker flere datoer op inden længe. Jeg vil i hvert fald gerne opleve ham folde sin smukke musik ud på en scene.

Fødselsdagsgaven

“Om et par måneder har vi to års fødselsdag”, skrev vi d. 25 januar. “Lad det her være en teaser for en rigtig god – og jeg mener rigtig, rigtig god gave (..)”, fortsatte vi. Vi skrev det i forbindelse med en længere kærlighedserklæring til jer, vores læsere, som er grunden til, at vi kan blive ved. Nu skal det ikke blive et rørstrømsk indlæg, og pointen er sådan set bare, at vi lovede jer en gave, og det skal I få.

I fortjener det bedste, og derfor har vi kontaktet alle vi kender, for at samle 2 pakker af det allerbedste fra den danske undergrund. CD’er, LP’er, t-shirts, plakater, klistermærker, festivalbilletter og koncertbilletter. Der skulle gerne være noget for enhver smag.

CD’ER
Figurines – When The Deer Wore Blue
The Shaking Sensations – East of Youth
Wrong Side Of Vegas – WSOV
Troels Abrahamsen – Unset
Magnolia Shoals – Life Danced in the Flesh
Sebastian Lind – I Will Follow
Rufus Spencer – Sit Down By The Fire
Rufus Spencer – Roots From The Crops Of Earth
Spleen United – Spleen Utd.
The Foreign Resort – Promo_2011
Belle Ville – Opium
Spleen United – Neanderthal
Tiger Tunes – Forget About The Stupid Rocket Idea
Spleen United – Sunset To Sunset Promo
Speaker Bite Me – Inner Speed
The Floor Is Made Of Lava – Howl at the Moon
Signe Vange – When Silence Is Too Loud

LP’ER
Epo-555 – Radioaktiv
The Artificial Limps – EP
Veto / Spleen Utd
Machine, Dear – Killing Something That’s Already Dead
Raised Among Wolves – Bear Tracks
Troels Abrahamsen – BLCK

KONCERTER OG FESTIVALER
Distortion Festival Final Party, København (én billet)
Mikael Simpson + Ulige Numre, Gimle i Roskilde (to billetter)
Sleep Party People, Train i Aarhus (to billetter)
Sleep Party People, Vega i København (to billetter)
Sæsonkort til Sound-Tjeks efterår (ét kort)

PLAKATER
Sleep Party People (lille)
WhoMadeWho (lille)
Under Byen (lille)
Darkness Falls (lille)
Spleen United (stor)
Troels Abrahamsen (stor)

DIVERSE
Mechanical Waves-stickers
“Mer’ Støj!” t-shirt
Superheroes-frisbee
Tiger Tunes-lommespejl
Abonnement på Soundvenue (3 måneder)

Det eneste, du skal gøre for at vinde én af de to pakker, er at skrive en fødselsdagshilsen i kommentarfeltet nedenunder. Det behøver ikke at være noget personligt – et simpelt “Tillykke” vil vi blive glade for. Når dagen oprinder d. 11 marts trækker vi lod mellem alle kommentarerne, pakker alle tingene sammen i to pakker, smutter på posthuset og sender det til de heldige vindere.

Tak til:
BELLE VILLE, CRUNCHY FROG, DISTORTION FESTIVAL, GIMLE, LÖMMEL, MACHINE, DEAR, MAGNOLIA SHOALS, MECHANICAL WAVES, MER’ STØJ!, PAD & PEN, RUFUS SPENCER, SIGNE VANGESOUNDVENUE, TRAIN, TROELS ABRAHAMSEN, VEGA, VOLCANO, VUF RECORDS og WRONG SIDE OF VEGAS.

(Krav til deltagelse (yeah, we know): Du skal være bosiddende i Danmark – Udenlandsfragt til Japan er en motherfucker)

20 Feb

Karrierekanonen 2011: In Memoirs

Posted by Mia Categories: Blogge, Interviews
Karrierekanonen 2011: In Memoirs

I dag blev det offentliggjort, hvilke 24 kunstnere, der er blevet udvalgt til årets udgave af Karrierekanonen. Blandt de 24 finder vi københavnske In Memoirs. Bag In Memoirs står Morten Fillipsen, som ene mand skaber det, han kalder “sit down and relax with a cup of coffee”-pop. Musikken er melodiøs, afslappende, minimalistisk og yderst velfungerende – netop den type musik du sætter på en søvnig søndag, hvor du ikke kan overskue en pumpende bas eller en forvrænget guitar, men bare skal pleases. For det er dét, In Memoirs musik gør. Den pleaser.

Projektet startede tilbage i 2006, men er endt ud som noget helt andet, end det var tiltænkt. Jeg havde en lille snak med Morten, der forklarede hvordan In Memoirs er blevet til hvad det er i dag.

Hvor stammer navnet In Memoirs fra?
“Hele projektet startede egentlig som en julegaveidé. Jeg selv og en ven ville lave stille og rolig musik, som vi kunne give vores nærmeste venner i julegave. I det led manglede vi så et navn. Vi kiggede på Sigur Ross’ album “Takk”, og fandt det eneste navn, som vi kunne udtale: “Gong”.

Vores venner nåede dog aldrig at få de omtalte gaver, men jeg fortsatte projektet alene, uden rigtig at tænke mere over navnet. I takt med at musikken og projektet blev mere og mere seriøst, gik det op for mig, at “Gong” godt kunne lyde som et dansk energiselskab. Nu stod jeg så og manglede et nyt navn, og da mine sang og tekster tager udgangspunkt i oplevelser, og det at lave musik er et udtryk i sig selv, gav det pludselig god mening at kalde projektet “In Memoirs”.”

Hvilken kunstner ville du helst være support for?
“Bon Iver, uden tvivl. Der er noget helt utrolig ærligt over det, de laver. Eller… Nu Kommer jeg helt i tvivl – Radiohead ville også være fedt.”

Hvis du skulle lave soundtrack til en eksisterende film, hvilken skulle det så være?
“Udover musik, interesserer jeg mig også meget for film. Og når jeg er ved at køre lidt død i hverdagen, sætter jeg mig tit ned og ser “Into The Wild” – budskabet i den film er ret klart, og jeg elsker den for netop det. Dog tror jeg ikke, at det er muligt at lave et bedre soundtrack, end det Eddie Vedder har lavet. Men jeg kunne godt tænke mig at give det en chance.”

In Memoirs laver dejlig musik. Og I skal selvfølgelig ikke snydes for en smagsprøve:

In Memoirs – Jump Into The River

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.

In Memoirs – The Tiger Complex (pt. 1 & 2)

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.

Det sidste nummer har ikke bare en lidt speciel titel, men også en speciel forhistorie, som Morten Fillipsen forklarede, da jeg spurgte ind til hvad et tiger-kompleks er:

“En aften var jeg i byen på en bar i København. Her oplevede jeg en ret sjov situation. Ved baren stod denne her pige, og hun var helt utrolig smuk – men også én af de typer, som godt selv vidste det. Drengene stod nærmest i kø for at komme i kontakt med hende, selvom de egentlig godt vidste, at de ikke havde en chance hos hende. Men hun var bare for smuk og tiltrækkende. En dreng tog kontakt til hende, blev afvist, og den næste dreng trådte frem. Det var en ret sjov oplevelse. Mest fordi jeg selv, hundrede gange før, har været den dreng, som stod i kø. Det fik mig bare til at trække en parallel til tigeren. Det er et utrolig smukt dyr, men også farligt. Vi bliver tiltrukket af noget smukt, og selvom vi ved, at det er farligt og håbløst, kaster vi os alligevel ud i det. Jeg syntes bare hun og hele situationen fortjente en sang”.

Som led i deltagelsen i Karrierekanonen spiller In Memoirs koncert d. 2. april på Templet i Lyngby. Koncerten starter klokken 21, og det koster en flad 50’er – hvilket må siges at være billige penge for at høre en masse god og upcoming musik.

Jeg krydser fingre for In Memoirs videre færden i Karrierekanonen, og glæder mig til at høre meget mere fra Morten Fillipsen i fremtiden.

Pierce & Pierce forklarer titlen på deres debut-EP: “Jeg tror bare det er fordi vi simpelthen ikke er der”

Samme aften som Bjørn Friese og jeg tog en alvorlig snak med Ernest Blackwell, tog vi også en alvorlig snak med Pierce & Pierce. Duoen Jens og Nicholas har nemlig lige udgivet en meget elektronisk EP på 4 numre, som er mægtig fin. I kender allerede nummeret “And A Little Less Fear”, som var med på vores seneste kompilation, men også “American Gardens” er at finde på EP’en, og det er et stjernskud på en dansk elektronisk himmel, hvilket uheldigvis går lidt ud over “This Is Not An Exit”, der falmer ved siden af – lidt ligesom da Spanien spillede mod Danmark til VM i Herre Håndbold. Det er jo ikke fordi Spanien ikke er et godt hold .. Vi har bare en bedre målmand. Men nok om Ep’en og mere fra Pierce’s egen mund.

Fornyligt udsendte I en EP, der hedder “I Am Simply Not There”. Hvor langt tid har den været undervejs?
Jens: “Siden ..

Nicolas: “Var det ikke siden september, oktober?”

Jens: “Jo, oktober.”

Nicolas: “Vi startede med 15 skitser.”

Jens: “Der er jo et nummer på Ep’en, som hedder “And A Little Less Fear” og det udsendte vi slut september. Og så begyndte vi har arbejde en masse med vores skitser”.

Der er 3 andre tracks på Ep’en, og I udsendte “And A Little Less Fear” ret tidligt i forhold til Ep-udgivelsen. Tænkte I meget over om de 3 tracks skulle, have samme essens som “A Little Less Fear”?
Nicolas: “Det tror jeg faktisk ikke. Det er i hvert fald, der hvor vi har været mest usikre i forhold til EPen. For numrene går jo i meget forskellige retninger. “And A Little Less Fear” er lidt mere dubbede end de to første numre i hvert fald. Det første er mere techno end de andre, det andet er house, det tredje er dub techno mens det sidste er two-step. Så de varierer meget. Men overordnet har de stadig lidt af den samme stemning.”

Jens: “De har en rimelig overordnet sound, selvom det er lidt forskellige genre. Jeg synes der er en sammenhængende stemning på Ep’en, sådan rent lydmæssigt. Men det kan selvfølgelig også godt være fordi det er vores lyd, og at vi tænker på den måde vi har produceret det på. Men vi tænkte ikke over det, nej. Og så gammelt er “And A Little Less Fear” heller ikke i forhold til EPen, kan man sige.”

Hvordan har I følt at den er blevet modtaget?
Nicolas: “Ret godt! Jeg kan huske jeg snakkede med Natal (red., Natal Zaks – Aebeloe) om hans udgivelse af “Farver” sidste år. Og jeg kan huske at det dalede lidt efter noget tid. Folk var glade for den, men kortvarrigt.”

Jens: “Det var som om alle bloggede om den på én gang, og så var det ligesom slut. Det er fedt nok at blive skrevet om løbende. Selvom vores Ep selvfølgelig først lige er udkommet. Overordnet har der kun været positiv feedback omkring det.”

Nicolas: “Det der gjorde det meste var at vi sendte første singlen til No Modest Bear som postede den. Og så sendte vi EPen også. Og den postede de i tirsdags. Jeg har ikke styr på hvor mange læsere den post egentlig fik, men det gav os 600 plays over to dage.

Jens: “Det var sgu svedigt!”

Jeres første live-act var på Train, igår. Mia og jeg spillede poker med min 10 årig lillebror i Hjortshøj, så vi var desværre forhindret i at være der. Hvordan gik det?
Jens: “Vandt du?”

Nej, jeg tabte kæmpe stort til Oliver, som så tabte det hele videre til Mia, der vandt .. Så jeg tabte til min lillebror, og dernæst til en pige.
Jens: “Nå. Jeg synes det gik rigtig godt! (red., train-koncerten .. ikke min pokeraften) Vi fandt ud af lidt sent af det var et liveset. Vi troede faktisk bare at vi skule dj’e. Der var ikke rigtig noget som gik galt, i hvert fald ikke som folk kunne høre. Selvfølgelig er der altid småting som musikerne kan høre, men alt i alt gik det godt. Vi fik ros for det!”

Og så springer Bjørn ind (ja, Bjørn er med), og det er jo grunden til at han er så dejlig at have med på tur: “Jeg sidder simpelthen inde med et brændende spørgsmål. Hvad er pointen med citatet fra fra American Psycho?”

Jens: “Altså, hvilket citat?”

Bjørn: “Ep’en hedder “I Simply Am Not There”. Og det er en af de klareste linjer jeg huske fra American Pshyco. Hvorfor “I Simply Am Not There”?”

Jens: “Jeg tror bare det er fordi vi simpelthen ikke er der.”

(og så griner jeg “Nå, men så glæder vi os til jeres dj-set lige om lidt.” .. og her griner alle af hvor god en joke det var .. eller af hvor dårlig humor jeg har. Eller bare for at være høflige. Det finder vi aldrig ud af.)

Jens fortætter: “Pissefed titel! Men der ligger ikke så meget bag det.”

Hvor meget af EP’en spiller I i aften?
Jens: “Jeg tror vi spiller hele ep’en, men vi skal jo spille i 3 og en halv time. Så jeg tror ikke at folk kommer til at lægge mærke til at vi spiller vores eget.”

Nicolas: “Ep’en spænder jo bredt. Så det bliver forhåbentlig et ret flydende set med vores egne numre og vores inspirationskilder.

Hvordan forbereder I jer til i aften, og forbredte jer til igår?
Nicholas: “Til igår havde vi siddet og øvet siden tirsdag. Vi havde lidt et tidspres fra da vi fandt ud af at det ikke var et dj-set, men et liveact .. Ep’en er 22 minutter og vi skulle spille 30. Så vi har haft travlt.”

Jens: “Der øvede vi bare settet igennem. Idag har vi ikke rigtig forberedt noget fordi det er et dj-set. Der er ikke rigtig nogen grund til forberedelse. Det er også lidt det der gør dj-ing smukt. Det med at man kan stå finde på undervejs.”

Hvad kan vi forvente af jer, når I går på om 1 minut?
Nicolas: “Det bliver en fest! En meget stor blanding af techno og house, lidt eksperimentende og så selvfølgelig vores egen musik.”

Den omtalte EP kan hentes på her på Pierce & Pierces tumblr profil.

Ernest Blackwell: “Det fede ved popmusik er også at alt ligesom er tilladt – bare det er catchy”

Ernest Blackwell laver speciel musik. Hvis Gaffa eller Soundvenue skulle anmelde dem, ville de nok få samme skamfulde anmeldelse som Medina og My Name Is Legion fik for deres albums .. Anmeldelser vi her på Wonders Make Joy-redaktionen (vores lejlighed – vi har ikke rigtig nogen redaktion, men det er lyder super professionelt) stod meget uforstående overfor. Det må næsten have sagt sig selv, eftersom at My Name Is Legion er et af de få navne, der har været genganger på vores kompilationer. Men tilbage til Ernest Blackwell. Lørdag d. 22 januar spillede de i Stakladen, også kendt som Århus Studenterhus, sammen med Battle Bossanova og Pierce Pierce. Og mon ikke jeg selv og vores en-gang-imellem-fotograf og ven af Wonders, Bjørn Friese, smuttede om bagved og snakkede lidt med dem .. Vi håber I kan finde rundt i det. De er to og de hedder begge to Kasper, så det kan godt være at det roder lidt sammen. Vi ser ad.

Hvor meget tid bruger I på Ernest Blackwell?
Kasper H: “Altså, i denne her uge har det jo været fuldstændig sindssygt.”

Kasper S: “Vi har lige lavet to nye numre og næsten brugt tid sammen hver dag hele ugen.”

Kasper H: “Lørdag, Søndag, Mandag, Onsdag, Torsdag, Fredag. Og så idag.”

Har I eksaminer i januar?
Kasper H: “Jeg læser psykologi og jeg blev færdig den 7. januar. Men vi har stadig haft travlt. Vi har spillet så mange koncerter i løbet af efteråret og vinteren, at vi ikke rigtig har haft tid til at skrive nyt. Vi har jo ikke et særlig stort bagkatalog. Udover at vi skal lave nye numre, så skal vi også udvikle på vores lyd. Til marts er projektet et år gammelt, så det er purungt stadigvæk. Så det er stadigvæk noget med at finde ud af hvad vi vil med det. Prøve nogle ting af og bare bruge tid på at prøve nogle forskellige lyde af.”

Kasper S: “I forhold til hvor meget tid vi bruger på det, så er det jo lidt i perioder, ikke?”

Kasper H: “Helt sikkert.”

Kasper S: “Jeg arbejder jo egentlig bare ved siden af. Så jeg har ikke nogen eksaminer.”

Så du har den tid du selv vil ligge i det ved siden af arbejdet?
Kasper S: “Ja. Jeg tror ikke, at jeg ville kunne koncentrere mig om at have et studie lige nu, fordi jeg bruger så meget tid på at skrive musik.”

Og du har også Debutants Club ved siden af, ikke?
Kasper S: “Jo, præcis. Så jeg prøver at koncentrere mig om at skrive sange og komme nogen vegne med musikken. Hvis det kan lade sig gøre.”

Før Ernest Blackwell var der Debutants Club og Phoetic. De lyder begge to meget forskelligt i forhold til Ernest Blackwell. I har snakket lidt om at prøve lyde af ..
Kasper H: “Det er svært når man laver musik, at have sådan et udefra kommende blik på det man laver. Og det synes jeg på en eller anden måde, at jeg har i det her projekt. Det er underligt og nyt, fordi det er meget mere mit end fx Phoetic det er. Vi er kun to i Ernest Blackwell, og i Phoetic er vi fem, og så er det på en eller anden måde svært at forholde sig til, hvordan andre ser på det. Jeg tror, at netop fordi vi har de her andre bands, og så hovedsageligt fordi jeg lytter til musik der ikke er ligesom Ernest Blackwell, så giver det en god distance til det, som gør det nemt at være bevidst omkring det vi gør. Vi laver sgu electro-pop.”

Kasper S: “Det er klart defineret i forhold til andre musikprojekter. Det er ret mange bands, der har problemer når de skal beskrive sig selv. Vi er rimelig bevidste omkring at vi laver popmusik med elektroniske beats.”

Kasper H: “Og så er det et fedt sidespring. Jeg ved også godt, at det ikke er de store følelser, der er i spil i det vi laver. I det her er det vildt fedt, at man bare ved at lave musikken bliver pisse glad. Jeg tror det er med til at give projektet energi. Og så er det først inden for det sidste halve år, at jeg er begyndt at acceptere at jeg godt kan lide pop.”

Du sagde også (før jeg begyndt optagelsen) “desværre” til at jeres musik ikke var Medina. I lyder meget lidt afskrækket over for popelementet.
Kasper S: “Vi hører rigtig meget Medina.”

Kasper H: “Og det er ikke sådan med et glimt i øjet! Vi hører Medina. Det er lidt et eventyr på en eller anden måde (red., Ernest Blackwell), for det er lidt et ukendt land.”

Kasper S: “Det fede ved popmusik er også at alt ligesom er tilladt, i forhold til så mange andre genrer. Bare det er catchy. Det er noget af det jeg synes er fedest ved det.”

Kan I sætte Ernest Blackwell i kategori med andre danske bands?
Kasper H: “Vi har lidt tænkt over det i forhold til at hooke op med nogen at spille live med. Men det er svært. På de mest elektroniske Vinnie Who numre, der kunne vi godt være med.

Kasper H: “Vi kan godt sætte ord på hvad vi laver, men det er svært at finde bands vi lyder helt ligesom. Og der er ellers mange fede elektroniske kunstnere at vælge imellem.”

Til sidst, hvad kan vi forvente os af jer i aften?
Kasper H: “The usual!”

Kasper S: “God energi, nye numre!”

Husk at man stadig kan hente Ernest Blackwells EP “The Importance Of Being Ernest Blackwell”, der efterhånden har et par måneder på bagen, inde på duoens bandcamp.

Fokus på en mand fra indieanerland

Mikkel Bolding laver god musik – det er dagens statement fra min side af. Og så har han et usandsynligt pænt skæg, som jeg misunder, da jeg ikke selv kan gro skæg. Jeg kan gro noget skægt dun, som får mig til at se 10 år yngre ud, men det er ikke meget værd ude i det århusianske musikliv. Så fra en dreng uden skæg til en mand med, måtte jeg spørge:

Jeg er meget misundelig på dit skæg, da jeg ikke selv kan gro et – er du selv tilfreds med dit, og hvad synes du det udtrykker?
“Forfængelighed. Jeg ser bedst ud med skæg, og har af samme grund haft det i mange år. Hvem vil ikke tage sig bedst muligt ud?”

En selvbevidst mand med skæg, som laver god musik. Hvad mere skal man bruge i et idol? Jeg er fan. Sidder du i midlertid derude og får følelsen af ikke at vide nok om Mikkel Bolding til at fane ham (udsangsord taget fra navneordet “fan”, altså “at fane” nogen) endnu, så smed jeg ham lige en række livstillsspørgsmål oveni.

Hvad er din yndlingsfilm?
“Sådan noget skifter hele tiden og kører også nogle gange i ring. I øjeblikket er jeg i et loop hvor jeg er meget tilbage ved film som Terminator 2, Predator, Robocop osv.”

Er du kaffedrikker?
“Ja. Jeg drikker to stærke espresso hver morgen. Kan ikke leve uden.”

På hvilken tid af døgnet arbejder du bedst?
“Først på dagen. Hvis det er rock og rul-myten du går efter at få bekræftet her, må jeg melde pas. Jeg arbejder meget sjældent om natten.“

Hvilket dyr identificerer du dig bedst med?
“Jeg er ikke et udpræget dyre-menneske eller dyreven, eller hvad det nu hedder. Så jeg tror ikke jeg rummer empati nok på den konto til at identificere mig med et dyr, haha.”

Hvilke danske bands eller solister fascinerer dig mest for tiden?
“På det seneste har jeg været meget glad for Systems nye album, “B”. I en helt anden grøft er jeg ret vild med Iceage, et meget ungt og relativt nyt band. Indtil videre har de kun udgivet en 7-tommer med en lille håndfuld numre. Men der er vist et album på vej. Det er sindssygt smadret, men de har en vildt melodisk ting kørende nede under fræseriet. De to elementer sammen gør et eller andet helt vidunderligt for mig.”

Han er altså sej .. Så kan I sige hvad I vil. Sidder du, Mikkel Bolding, derude nu og tænker “det var ikke helt sådan jeg havde regnet med at interviewet skulle udformes” må vi hellere vende tilbage til det, det hele handler om. Musikken. Mikkels soloprojekt Messy Shelters, der har eksiteret siden 2002-2003, er nemlig grunden til at denne mand er interessant at få på bloggen. På opfordring fra en ven indspillede han et par numre han havde skrevet, der i midlertid hurtig skiftede karakter til noget helt andet end deres oprindelige form. Om indspilningen fortæller han:

“Den oplevelse, tror jeg, var inticamentet til for alvor at gå igang, for jeg blev meget interesseret i hele produktions-aspektet omkring det at lave musik. Det har jo så efterfølgende været det, jeg har brugt det meste af min tid på som Messy Shelters. Jeg har ikke lavet demoer, spillet et hav af koncerter i årene frem mod min første udgivelse, som ellers er comme il faut. Jeg har bare nørdet den, bygget mit studie op og så ellers holdt min kæft til jeg syntes jeg var klar. Det var en god tid hvor jeg lærte meget. Men når jeg ser tilbage nu, kunne jeg måske godt ønske at jeg havde taget mine sange under armen og kastet mig ind i gamet lidt tidligere. Ikke mindst på grund af at materialet til ep’en stort set lå klar 2-3 år før den blev udgivet.”

Hvordan startede du helt tilbage i sin tid med at spille musik?
“Som helt lille ønskede jeg vildt at få lov til at gå til trompet. Men min far mente det var bedre at melde mig til guitar, så sådan blev det. Siden har jeg så kastet mig over flere andre instrumenter, men trompeten mangler jeg stadig.”

Hvordan kom du på navnet Messy Shelters og har det noget sammenhæng med din lyd?
“Jeg ville gerne have et navn der både kunne opfattes som et personalias og som bandnavn. På den måde kan navnet rumme alt hvad projektet potentielt kan udvikle sig til. Messy Shelters kom op fordi jeg blev inspireret af de gamle amerikanske blues-sangere, der tog nogle helt vilde kunstnernavne, fx Howlin’ Wolf, Snooks Eaglin, Muddy Waters og Leadbelly.”

Messy Shelters er et soloprojekt hvor du (næsten) indspiller alt selv. Hvordan var det først at støbe “Abandonship” sammen, og nu brygge på et helt album alene?
“Ep’en er en sammensat størrelse og som på de fleste debutudgivelser er sangene skrevet over en lang periode – i mit tilfælde en 5-6 år. Da den kom ud var den ikke længere så frisk for mig. På den nye plade, derimod, er det noget andet, fordi jeg startede helt fra scratch og i højere grad har haft mulighed for at skabe en sammenhæng, der er i tråd med hvad jeg synes der er fedt nu og her. Med hensyn til selve processen, så har jeg det rigtig godt med at arbejde alene, og har også især under arbejdet på det nye album fundet ud af hvor vigtigt det er for mine sange og min lyd at jeg holder fast i at gøre det på den måde. Der opstår noget specielt når man isolerer sig med sit materiale – på samme måde som der også kommer noget godt ud af at gøre det modsatte. Det er bare to forskellige bevægelser, og det indadvendte, lange stræk passer godt til mig.”

Hvis du, vores læser, er en upcomming musiker kan det næste stykke måske hjælpe dig. Jeg har prøvet det at samle en udgivelse med mine to kompilationer “To Sider Af Samme Sommer” og “Indieanermusik” lidt, men ikke i særlig høj grad. Og tanken om ikke bare at skulle sammensætte numrene, men også indspille alt materialet selv virker umiddelbart uoverskueligt. Derfor spurgte jeg Mikkel om hvor man griber opgaven, “at lave et album” an, og hvilke tanker han har gjort sig før han gik igang:

“Altså, nu har jeg jo ikke lavet mange plader, og har ikke en kæmpe diskografis erfaringer at trække på. Men jeg vil sige, at jeg alligevel har en ret klar ide om hvad jeg vil og hvad jeg ikke vil. Først og fremmest går jeg ikke igang, før jeg føler jeg har noget at sige. Og med det mener jeg ikke nødvendigvis tekstligt – jeg skal i lige så høj grad have en ide om hvad jeg vil rent lydmæssigt. Det er ikke sådan at hele grundlaget for albummet skal være på plads og formuleret, men der skal være et brændstof at gå igang på. Derefter er meget laboratorie-agtigt. I meget lang tid. Langt det meste af processen går ud på at destillere og eksperimentere med lyde og instrumenter og skrive en masse sange der ikke skal bruges til andet end at være katalysatorer for nye måder at gøre ting på, indspille på og så videre. Og så efter noget tid har jeg fået bygget en ramme og fundet frem til et bestemt arsenal af instrumenter og lyde – en sound – der kan puttes derind. Så kommer sangene for alvor. Og det går som regel hurtigt”.

Messy Shelters – Wandering, Wondering

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.

Messy Shelters – Roll Over Reason

Audio clip: Adobe Flash Player (version 9 or above) is required to play this audio clip. Download the latest version here. You also need to have JavaScript enabled in your browser.

Disse to tracks er fra Messy Shelters første udgivelse, Ep’en “Abandonship”, som efterhånden er ret gammel. Helt tilbage fra 2008 faktisk. Den gode nyhed er at Mikkel i dette øjeblik arbejder på nyt materiale.  Eller arbejder og arbejder, for albummet, der hedder “Root System”, er faktisk færdigt og selvom det først udkommer til marts vil der allerede blive luftet nye ting fra det i begyndelsen af det nye år. Messy Shelters er signet hos Tigerspring og det er under dem, at udgivelsen vil komme. Søde Mikkel og Tigerspring har i øvrigt givet os lov til at spille lidt fra den kommende udgivelse, når det er klart til at blive spillet. Så hvis I er glade for Messy Shelters, så har I noget at se frem til i det nye år, både fra ham og hos os. Det gør vi i hvert fald! Ligeledes undrer vi os lidt over manglende fans på facebook hos denne gode mand, så gå gerne ind og like Messy Shelters.

Side 1 af 5
  
Ældre indlæg