20 Mar

PREMIERE: Waitress

Skrevet af Mia Kategori: Blogge
PREMIERE: Waitress

Vi ELSKER de dage, hvor vi kan dele splinterny musik med jer. Helt hot off the press, så at sige. Og i dag er sådan en dag..

Musikdanmark har nemlig fået en familieforøgelse, og som en anden Kronprins Frederik får jeg lov til at præsentere vidunderet for offentligheden, mens der ligger en rødmosset og forpustet kvinde på fødegangen, som har gjort alt det hårde arbejde..

Den nyfødte er smuk og velskabt, og har fået navnet Waitress. Med missende øjne og lyserød hud står det lille væsen klar til at charmere hele den danske musikbranche med sin popmusik.

Bag projektet står 3 stolte fædre; Aske Bode, Andreas Brixen og John De Lira. De er langt fra førstegangsforældre, men derimod rutinerede musikmænd, som har haft en finger med i spillet hos både The Eclectic Moniker, Hymns From Nineveh, Freja Loeb, Lars And The Hands of Light, Kala-OK og Bodebrixen.

Med Waitress er drengene klar til at kaste sig over et nyt projekt. Og selvom bandet er nyfødt, er der ingen tvivl om, at der ikke går længe, før der både er dun på overlæben og overgang i stemmen – der er fart på, og inden vi får set os om, er Waitress en fuldvoksen mand, der hiver piger med hjem fra byen.

Første single er allerede klar til at blive præsenteret for familien. Så find kameraerne frem og tag godt imod nummeret “Young In Mind”:

Vi befinder os helt sikkert i popland – men der er langt til Medina og Noah. Guitaren giver noget kant, og vokalen er dejligt skarp – to ting, der får nummeret til at træde et skridt væk fra den bløde popsuppedas og danne sin egen identitet. De alsidige rytmer gør nummeret organisk at lytte til, og korstemmerne giver det hele et drømmende islæt, som jeg rigtig godt kan lide.

Alt i alt er det et gennemført nummer – og med en gennemført musikvideo. Videoen er color graded flot, og ideen er simpel, men virksom. De er søde at se på, de tre fyre, og jeg elsker hvordan Aske og Andreas kæmper for at holde masken, mens de kaster knækbrød og ketchup i hovedet på John.

Waitress’ fødsel kommer i forlængelse af oprettelsen af Antiphonics – et nyt pladeselskab, der vil gøre den skæve popmusik til sit levebrød. Popmusikken lever et lidt udskældt liv for tiden – specielt i det danske vækstlag. Og det er der bestemt ingen grund til. Bare se på folk som Waitress, Julias Moon, YouYouYou og In Memoirs, der holder popfanen højt og leverer fantastisk musik, uden der går One Direction i den. Jeg elsker god popmusik, og jeg synes det er kæmpefedt, at Antiphonics går kontra på alle musiksnobberne og finder plads til den popmusik, som radioerne ikke altid er så vilde med at putte på playlisterne. De har allerede signet Quick Quick Obey, som vi jo er rigtig glade for her på Wonders, og forhåbentlig kan Antiphonics-folkene være med til at få Quick Quick Obeys fænomenale musik ud i æteren. Der er i hvert fald intet andet end begejstring over projektet herfra.

Hip hurra for Antiphonics og Waitress – og velkommen til!

11 Mar

Wonders Make Joy fylder 4 år

Skrevet af Mia og Lukas Kategori: Blogge
Wonders Make Joy fylder 4 år

I dag, for nøjagtig 4 år siden, så Wonders for første gang dagens lys. 4 år er gået – 4 år med svedige koncerter, fortryllende albums, solskinsfyldte festivaler og – vigtigst af alt – verdens sødeste læsere. Hip, hip og kæmpe hurra. I al beskedenhed.

I anledning af vores fødselsdag, har vi arbejdet på et lille projekt. En hemmelighed, så at sige. Og nu, som årsdagen oprinder, er det tid til at afsløre det hele.. Vi er skidespændte. Vi håber sådan, at I vil synes om vores idé. Er I klar?

Vi har lavet en plakat!

For noget tid siden, begyndte vi at indsamle alle vores bedste citater – helt tilbage fra den spæde start. Egentlig mest for sjov, for at se hvor mange vi kunne støve sammen. Det viste sig at være en del.

Vi besluttede os for at samle dem alle i en plakat, så vi kunne have dem hængende på væggen i vores lejlighed. Undervejs gik det op for os, at andre måske også ville være interesserede i sådan en plakat. Hovedsageligt alle de bands, som medvirker – men også læsere og samarbejdspartnere. Så vi besluttede os for at kaste os ud i det, og sætte plakaten til salg.

Det har krævet nogle timer og kroner, men nu er den klar til at blive kastet for løverne. Så værsgo:

1907556_10152010088971943_1738835676_n

Klik her for at se et stort eksempel af plakaten.

De medvirkende er musikalske venner og veninder fra de sidste 4 år. Nogle citater er korte, nogle er lange – men de handler alle sammen om dansk vækstlagsmusik eller danske festivaler. De ting, vi allerbedst kan lide!

Plakaten er i størrelse A1 og den koster 299 kroner.
Den er trykt på mat papir i kvalitet 180g.

Den kan købes ved at skrive en mail til plakat@wondersmakejoy.dk.
Der er gratis fragt i hele Danmark.

Vi håber, I kan lide den. Og vi håber, I har lyst til at have den hængende – eller fortælle andre om den, så de måske får lyst til at kigge nærmere på den. Vi synes i hvert fald, det kunne være sjovt at vide, at vores citater hænger rundt omkring på vægge i Danmark.

Vi takker for 4 fantastiske år – og håber på mange flere.

Fødselsdagskys fra Lukas og Mia

04 Mar

Marble Pit remixer Sebastian Lind

Skrevet af Mia Kategori: Blogge
Marble Pit remixer Sebastian Lind

Kan I huske for et par måneder siden, da jeg erklærede mig for fuldblods Sebastian Lind-fan? Ja?
Well, det er ikke blevet bedre..

Det gik fint i en periode. Jeg tog en pause fra Messed Up Happy Kid-albummet, og det føltes egentlig okay. Men så sendte min hemmelige Sebastian Lind-dealer mig noget helt nyt og lækkert. En musikalsk indsprøjtning, der resulterede i et par ugers yderligere misbrug. Og det var kun en smagsprøve – akkurat nok til at få mig hooked igen. Men det var mere end rigeligt.

Indsprøjtningen var et par remixes. Og jeg måtte ikke dele dem med nogen, for de var endnu ikke udgivet. Det gør det altid lidt mere spændende, ikke? Sådan lidt hemmeligt og forbudt.

Men nu er ét af disse remixes så endelig udgivet, og jeg skynder mig at dele det med jer. En afhængighed er altid bedst, når man er flere om at dele den. Så kan vi lave vores eget AA. Hver tirsdag. Med kage.

Nummeret er et remix af “On The Cover”, og manden bag er Marble Pit – bedre kendt som Søren Reith-Hauberg, den ene halvdel af Knucklewalkers og en af vores absolutte kæledægger her på bloggen. Han har haft fingrene godt nede i Sebastian Linds vokal og pillet ved både tempo og toneleje. Der er tilsat nogle lækre, lækre beats og det hele er spicet op med klassiske Reith-Hauberg-legerier, der som altid sidder lige i skabet. Hvis ikke du allerede kunne lide Sebastian Lind, så kommer du til det nu..

Mmhmm.. Det går direkte i blodet. Bløde rytmer, blød vokal – men med en insisterende energi. At blive Sebastian Lind-clean har vist lange udsigter. Særligt med Marble Pit som sponsor. Men jeg har ikke travlt.

God tirsdag.

Bandet, der aldrig udgiver toeren, udgiver toeren

Først er der nogle demoer. Så er der en EP. Så er der en single. Så er der et album.

Det mønster oplever vi tit. Annasaids forløb har dog været noget anerledes. Muligvis har der først været nogle demoer. Det ved jeg ikke, for da vi kom ind i billedet i 2010, var der allerede et debutalbum med titlen “Jua”. Et godt et. Så skete der ingenting i lang tid. Så lavede de udskiftning i bandet. Og så var der en single. Eller også var det omvendt. De var i hvet fald fem personer i en periode, og så var de fire igen. Og to af de nuværende fire var ikke en del af bandet, da debutalbummet udkom.

Anyways.. Singlen udkom i hvert fald på et tidspunkt i udskiftningsprocessen – sammen med beskeden om, at der var et nyt album på vej. Så gik der et år, og så kom der en session, men stadig ikke noget album. Nu er det gået et år mere, og troligt står Annasaid klar med en single til det album, som har været på vej siden Wonders Make Joy havde sin spæde start .. Så I kan nok forestille jer min skepsis, når jeg for tredje gang i dette årti annoncerer, at Annasaid er lige på stepperne med en ny plade. Men nu gør jeg det igen!

For nu er næste single klar.. Og vi har fået lov til at dele den med jer. “Ja ja, den har vi hørt før”, tænker du måske, men en forskel af betydning er, at pladen nu har fået et navn, og navnet er “Rite De Passage”. Så langt har vi aldrig været før! Singlen, som vi har fået lov til at dele med jer, hedder “Collision”, og den tilhørende musikvideo er en fryd. Sjov, skæv og velgennemført. Præcis som Annasaid selv.

“Collision” er så Annasaid, at det er til at træde ud af sit gode skind af. Vi har ikke at gøre med et auditivt hamskifte, men tværtimod en understregning af, at tidligere udspil har været udtryk for en musikalsk detour. Gaffas Foals-sammenligninger i forbindelse med debutalbummet “Jua” har efterhånden 4 år på bagen, men med “Collision” lægges der i ovnen til genbrug af netop disse betragtninger. Det er en tilbagevenden til udgangspunktet. Og for de af os, som synes “Jua” er én af de bedste danske undergrundsplader, er det godt nyt. Rigtig godt nyt.

Heldig som jeg er, har jeg hørt enkelte frekvenser fra den kommende plade, og forudsat at den nogensinde udkommer, så er der mildt sagt os alle sammen noget godt i vente. Derfor er jeg en smule påpasselig med at skrive mere om singlen. Alle de personlige anekdoter og de kreative betragtninger skal gemmes til når bandet, der aldrig udgiver toeren, udgiver toeren.

Vi venter i spænding.

11 Feb

Live session: Goodbye Lisichka

Skrevet af Mia Kategori: Blogge
Live session: Goodbye Lisichka

En septembersøndag sidste år forelskede jeg mig i en ny musikven, Goodbye Lisichka. Forelskelsen kom hurtigt, og min musikalske kærlighedserklæring fulgte prompte i et blogindlæg. Siden da, har der været lidt afsavn. Det er som om, vi begge har haft travlt med andre ting. Vi har holdt kontakten, men det har ikke helt været det samme, som dengang i september. Men nu er der kærlighed i luften igen..

I dag kan jeg nemlig præsentere Goodbye Lisichkas nyeste live session. Daniel Bonde, Gerda Odgaard, Tobias Boelt, Jonas Graverholt og Rune Lohse er stimlet sammen i en lille stue, og med pling-plang og smukke harmonier charmerer de sig lige ind i mit tirsdagstrætte hjerte.

Først og fremmest: Æj, hvor ser det hyggeligt ud. Der ville jeg gerne bruge en weekend – pakket ind i et tæppe, med et stort glas rødvin i hånden. Og jeg kan ellers ikke lide rødvin. Men menneskene, musikken og stemningen giver mig lyst til at synke ned i sofaen og sippe af lidt vin, mens Goodbye Lisichka spiller rare melodier for mig.

Og sangen er smuk. Tobias Boelts vokal har alle dage været dejlig, men den gør sig nu allerbedst i selskab med de andres – specielt Gerda Odgaards. Korsangen er som lunt smør for mine ører, og jeg nyder at se de fem mennesker træde ind i sangen. Breaket til sidst i nummeret indeholder et rart temposkifte, der får stemningen til at skifte karakter. Daniel Bondes trompetspil minder mig om en sang fra en børnefilm, helt uskyldigt og blødt – måske med talende dyr, eller farverige balloner der svæver mod himlen. Det er smukt og fint.

Videoen slutter med et “skidegodt” i baggrunden. Og det er lige netop, hvad det er. Allerede i september var jeg begejstret for det nye musikprojekt, men jeg bliver mere og mere glad for den nye konstellation af dygtige musikere og de tilhørende velskrevne melodier. “Stay Gold, Ponyboy” er blot den første af en række kommende live sessions, og hvis jeg får lov, skal jeg nok dele dem alle med jer, så vi sammen kan nyde musikken.

De spiller debutkoncert i København sidst i marts, og flere koncerter vil blive føjet til programmet i løbet af en måneds tid – så hold øje med deres facebook. Personligt håber jeg, at de lægger vejen forbi Århus. Så vil jeg troppe op med et tæppe og et stort glas vin og nyde stemningen.

07 Feb

Weekend-videoer

Skrevet af Mia Kategori: Blogge
Weekend-videoer

Det er fredag, weekenden står for døren, og vi skal have fat i et par lækkerier fra emailindbakken. 4 videoer, 4 kunstnere – 4 sange, som gør sig utrolig godt på en halvmørk fredag.

The Olympics
Tilbage i 2012 skrev jeg om et band ved navn The Olympics. De havde liget udgivet EP’en “Limbo”, som de endda havde været så søde at lægge til gratis download lige her. EP’en indeholdt 4 numre, og jeg var faldet for “In A Maze”, hvilket afstedkom et blogindlæg. I 2014 udgiver de hawaiiskjorteklædte fyre deres andet album, og førstesinglen er et anti-sommerhit med titlen “Summer’s Gone”.

Nummeret er en ørehænger, og det er tydeligt at høre, at de har skruet niveauet op siden sidst. Der er høj kvalitet – både i film og lyd, og jeg kan rigtig godt lide stemningen i nummeret. De siger selv, at det er et anti-sommerhit, men guitarspillet leder altså tankerne hen på varmere himmelstrøg, så helt sommerfrit er det nu ikke. Eller er det bare mig, der snart trænger til noget sol og varme? Det er ikke til at sige. Men det er et godt nummer.

Vintertur
For en måneds tid siden skrev jeg, at Vintertur havde søsat et ambitiøst projekt med titlen “2014“. 12 måneder, 12 singler, 12 videoer, 12 artworks – megasejt. Nu er februars måned “Without Cause” med tilhørende video og artwork så udkommet, og den skal I selvfølgelig ikke snydes for.

Denne måneds video er lavet af Dukkefar, alias Deanna Nichele Young, og der er smæk for skillingerne. Glimmer, gagballs, masker og bare bryster – what’s not to like?

Musikken er (som altid) enkel, minimalistisk og usandsynligt godt skruet sammen. De her drenge har altså godt fat i de elektroniske toner, og jeg kan kun forestille mig, at deres niveau kommer til at stige i løbet af det næste stykke tid.

Rosenthal
Det er næsten et år siden, jeg første gang hørte fra Jeppe aka. Rosenthal. Han præsenterede sin musik for mig, og vi aftalte, at han skulle sige til, så snart han havde en video klar, som jeg kunne dele med jer. I december måned tikkede der så en mail ind i min indbakke, hvori nedenstående video var vedhæftet – til min store glæde. Eksaminerne og vintermørket åd det meste af både december og januar, så jeg har ikke fået delt videoen med jer før i dag – men nu skal det være! Foråret begynder officielt om 3 uger, og Rosenthals video fungerer som den perfekte opvarmning til lysere tider.

Nummeret er fint og forsigtigt – men samtidig storladent og fyldt med sjæl. De bløde vokaler synger smukt i kor, og trommerne giver et karakteristisk præg til nummeret, hvilket jeg rigtig godt kan lide.

Videoen er optaget i Skotland, og den emmer af natur og skønhed. De smukke billeder giver mig lyst til at tage i sommerhus, gå tur ved Vesterhavet, bestige mos-klædte bakker, vandre gennem skoven med den kølige luft i ansigtet og solen tittende frem mellem grenene. Alle de ting, som giver røde kinder og trætte ben. Og “Afraid of Stairs” er det perfekte soundtrack hertil.

The Foreign Resort
Sidste video i denne omgang er fra The Foreign Resort. Februar måned byder på det nye album “New Frontiers”, og “Dead End Roads” er førstesinglen herfra.

De første 10 sekunder lyder som starten på et Spleen United-nummer. Det kan jeg godt lide. De næste 20 sekunder lyder som introen på en tv-serie jeg kunne bruge hele weekenden på at se. Det kan jeg rigtig godt lide. Herefter går nummeret over og bliver lidt mere klassisk – men med en karakteristisk vokal, der lægger sig rundt om hele nummeret som et tykt halstørklæde på en kold vintermorgen. Vokalen bærer præg af udlængsel, og de små knæk er lækre. Nummeret er repeterende og råt, hvilket gør sig godt med den sort-hvide billedside – og mit fredagshumør.

Det var alt for denne gang. Nu vil jeg gå på udkig efter tv-den serie, som jeg bliver nødt til at se efter at have hørt “Dead End Roads”. Det bliver skidegodt. God weekend!

Side 1 af 54
  
Ældre indlæg